Læringsmål |
For at opnå karakteren 12 skal den studerende,
med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende
læringsmål:
- Identificere, forklare og klassificere grundlæggende begreber,
modeller og metoder (”fundamentals”) i finansiel teori om
husholdninger, om finansielle markeder med tilhørende finansielle
instrumenter, om virksomheder og om disses sammenhæng.
- Beregne, fortolke og sammenligne finansielle priser, afkast,
afkastkrav og nøgletal samt vurdere cases og udsagn med en
finansieringsteoretisk indgangsvinkel.
- Analysere givne finansielle beslutningsproblemer, opstille
konkrete løsningsforslag samt reflektere
herover.
|
Forudsætninger for at deltage i kurset |
Mikroøkonomi svarende til faget Mikroøkonomi på
HA(fil.).
Viden om det danske skattesystem svarende til beregning af årets
indkomstskat for 2016 ved varierende personlig indkomst,
kapitalindkomst og aktieindkomst for en lønmodtager i en given
kommune. |
Prøve/delprøver |
Prøven i faget består af to delprøver:
Finansiering,
delprøve 1: | Delprøvens vægt | 30% | Prøveform | Skriftligt produkt udarbejdet hjemme | Individuel eller gruppeprøve | Individuel prøve | Omfang af skriftligt produkt | Max. 10 sider | Opgavetype | Opgavebesvarelse | Varighed | Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato
og tidspunkt. | Bedømmelsesform | 7-trins-skala | Bedømmer(e) | En eksaminator | Eksamensperiode | Vinter | Syge-/omprøve | Samme prøveform som ved ordinær prøve | Beskrivelse af
eksamensforløbet
Delprøve 1 er en skriftlig hjemmeopgave, som vægter 30%. Delprøve 2 er en 2-timers skriftlig stedprøve, som vægter
70%. Hver delprøve skal bestås med minimum 00, og en delprøve kan
ikke tages om, hvis det samlede gennemsnit for faget er 02 eller
derover. |
Finansiering,
delprøve 2: | Delprøvens vægt | 70% | Prøveform | Skriftlig stedprøve på CBS'
computere | Individuel eller gruppeprøve | Individuel prøve | Opgavetype | Opgavebesvarelse | Varighed | 2 timer | Bedømmelsesform | 7-trins-skala | Bedømmer(e) | En eksaminator | Eksamensperiode | Vinter | Hjælpemidler | Med visse hjælpemidler, se nedenfor:
Den studerende må medbringe - USB-stik til upload af noter, bøger og kompendier i
ikke-eksekverbare formater (ingen programstumper, værktøj,
installérbare programmer o. lign.)
- Lommeregner efter eget valg
- Bøger (herunder oversættelsesordbøger), kompendier og noter i
papirformat
Den studerende har adgang til - Adgang til personligt drev (S-drev) på CBS´ netværk
- Udvidet IT-pakke
Ved alle skriftlige
stedprøver har den studerende adgang til IT-basispakken (Microsoft
Office (minus Excel), digital pen og papir, 7-zip file manager,
Adobe Acrobat, Texlive, VLC player, Windows Media Player). BEMÆRK:
Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven :
Læs nærmere om hjælpemidler og IT-pakker
her | Syge-/omprøve | Samme prøveform som ved ordinær prøve Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven
mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil
sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig
prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre
prøven er ekstern. | Beskrivelse af
eksamensforløbet
Det er muligt at udarbejde dele af besvarelsen via CBS-PC og
andre dele via digital pen og
papir. |
|
Kursets indhold, forløb og pædagogik |
Faget omhandler de centrale principper i finansiel teori. Særlig
fokus har værdiansættelse af betalingsstrømme,
investeringsplanlægning, porteføljeteori, kapitalstruktur og
udbyttepolitik. Danske institutionelle aspekter med relevans for
finansiel beslutningstagning inddrages.
Faget giver faglig baggrund i Finansiering såvel for en
erhvervsmæssig karriere direkte efter opnåelse af bachelorgraden
som for en kandidatoverbygning med specialisering i
Finansiering.
|
Undervisningsformer |
Forelæsninger, øvelser og en karakterbærende
hjemmeopgave. |
Feedback i undervisningen |
Den studerende får markante muligheder for
løbende og fremadrettet feedback på indsats fælles med andre
studerende (form 1) og på ren individuel indsats (form 1 og 2).
Form 1: Dialogbaserede øvelser baseret på forudgående arbejde med
opgavetekster af en kompleksitet svarende til den afsluttende
2-timers prøve.
Form 2: Hjemmeopgave som en integreret del af læringsforløbet.
Opgaven er individuel og karakterbærende. Efter afleveringen
drøftes løsningsmulighederne i plenum.
|
Studenterarbejdstimer |
Forelæsninger mv. |
42 timer |
Øvelser |
18 timer |
Forberedelse |
120 timer |
Karakterbærende aktiviteter |
26 timer |
|
Foreløbig litteratur |
Florentsen, Bjarne (ed.): Artikelsamling til Finansiering,
Institut for Finansiering, 2017.
Florentsen, Bjarne, m.fl.: Hjemmeprøve og Øvelser, Institut for
Finansiering, 2017 (tilgængelig via CBS Learn).
Hillier, David, Iain Clacher, Stephen Ross, Randolph Westerfield og
Bradford Jordan: ”Fundamentals of Corporate Finance”, Third
European Edition, McGraw-Hill, 2017 (ISBN oplyses i version 1 af
lektionsplanen).
Ross, Stephen A., R. W. Westerfield og B. D. Jordan: ”Corporate
Finance Fundamentals”, kapitel 2 og 3 (tilgængelig via CBS Learn),
8th edition, McGraw-Hill, 2008 (ISBN 978-0-07-128563-6).
Version 1 af lektionsplanen offentliggøres på Learn i uge
34. |
|
|