• Identificere udvalgte nøglebegreber i Foucaults tænkning
• Demonstrere indblik i og forståelse af Foucaults centrale sociale analyser
• Etablere et begrundet kritisk forhold til Foucaults analyser
• Diskutere betingelser og udfordringer for kritisk analyse
• Udfolde en selvstændig social og organisatorisk analyse

Hvordan bedriver man social analyse og kritik? Hvilke muligheder og betingelser er der for, at man kan gøre dette? Hvilke udfordringer, møder man, når man søger at gøre det?

Fagets indhold

Fagets umiddelbare opgave er at give en indføring i og et overblik over Michel Foucaults tænkning. Der gives et grundigt indblik i de enkelte dele af forfatterskabet i deres forskellighed og samtidig et overblik over sammenhængene imellem dem.

            Vejen til denne indsigt bliver en nærlæsning af en række centrale tekster i forfatterskabet. Der vil altså være tale om et tekstlæsningsseminar. Vi vil nærlæse en række interessante og til tider vanskelige tekster, som det betaler sig at studere nøjere.

            I forlængelse heraf har faget et bredere formål. Det skal gøre det muligt at betragte og analyseresociale fænomener med en foucaultsk tilgang. I den forbindelse skal det samtidig vise sig, hvilke vanskeligheder en sådan tilgang munder ud i. Faget skal således også gøre det muligt at forholde sig kritisk til Foucault. Det vil blive undersøgt, hvilken form for social analyse, historisk diagnose og samtidsdiagnose hans værker tillader at etablere.

            I forlængelse heraf åbner sig også spørgsmålene om betingelserne og udfordringerne for socialanalyse og samtidsdiagnose mere generelt. Samt en diskussion af videnskab og videnskabelighed i det aktuelle samfund.

            Seminaret bliver annonceret ved udvalgte filosofiske, samfunds- og humanvidenskabelige uddannelser, fordi den kursusansvarlige samtidig gerne vil også at skabe et rum for en tværfaglig diskussion og udveksling med afsæt i et forfatterskab, der går på tværs af de traditionelle fagopdelinger.

Centrale begreber vil være: analysestrategi, samtidsdiagnostik og (affirmativ) kritik; disciplin og overvågning;  biopolitik, neoliberalisme, guvernementalitet, human kapital og økonomi; subjektivitet; historie, historicitet og historiefilosofi; magt- og diskursanalytik; rationalitet og oplysning; socialanalysens mulighedsbetingelser, grundkategorier, situering og effekter, samt spørgsmålet, hvordan man må forstå og forholde sig til en social analyse og en samtidsdiagnose.

Fagets forløb

Fagets indhold dækkes gennem tre hinanden efterfølgende blokke.

I.

Der vil blive taget afsæt i Foucaults konkrete analyser af det moderne disciplinerings- og videnssamfund i Overvågning og straf og Viljen til viden. Seksualitetens historie 1. I denne vil der være anledning til at diskutere termer som lov, straf og undertrykkelse; afretning, forbedring, overvågning, opinion og offentlighed; fællesskab og socialitet; seksualitet og perversion; biopolitik, liv og død.

I forlængelse heraf vil det teoretiske bagland for disse analyser blive inddraget. I denne fase vil magt og subjektivitet være centrale begreber. Samtidig vil spørgsmålet om kontinuitet og diskontinuitet i Foucaults forfatterskab blive taget op.

II.

Efter således at have behandlet centrale elementer i det sene forfatterskab, vil kurset vende sig mod det centrale værk i det tidlige forfatterskab Ordene og tingene for at undersøge hvilken videns- og idehistorie Foucault ridser op i dette værk. I dette værk træder hans opfattelse af historisk udvikling, historicitet og hans ’historiefilosofi’ ligeledes tydeligt frem. Værket kan samtidig tjene som anledning til at diskutere hans komplekse forhold til den senere diskursanalyse, der påberåber sig ham. Dette kan også give anledning til at diskutere et centralt fænomen i det 20. århundredes teori og tænkning, nemlig den sproglige vending.

Efterfølgende vil faget tematisere Foucaults analyser af biopolitik, guvernementalitet, neoliberalisme, human capital og økonomi.

III.

I den afsluttende del vil spørgsmålet om oplysning og det moderne samt tænkningens forhold til sin samtid, samt forskellige kritikforestillinger (og specielt forestillingen om affirmativ kritik) stå i centrum. Her vil spørgsmålet om rationalitet,socialitet og den sociale analyses og diagnoses muligheds­betingelser  og begrænsninger være i centrum.

Pædagogik

Igennem hele kursusforløbet vil sådanne diskussioner af karakteren af den sociale analyse, diagnose og kritik, samt dens forhold til sin tid og dens mulighedsbetingelser imidlertid stå centralt. Filosofiske og metodologiske grundlagsproblemer vil derfor løbende blive diskuteret, men gennemgående med afsæt i konkrete analyser, deres muligheder og begrænsninger, altså som væsentlige og uomgængelige problemer der rejser sig i forlængelse af og har betydning for den konkrete analyse. Samtidig vil forholdet mellem de forskellige former for sociale analyser også løbende blive diskuteret.

Deleuze: Foucault, London: The Athlone Press 1999; Foucault, Paris: Les éditions de Minuit 1986.

Foucault: Overvågning og straf, København: Det lille Forlag 2002; Surveiller et punir, Paris 1975.

Foucault: Viljen til viden. Seksualitetens historie I, København: Det lille Forlag 1994; La volonté de savoir. Histoire de la sexualité 1, Paris 1976.

Foucault: ”Power” & ”The Question of the Subject”, i Dreyfus og Rabinow: Michel Foucault.

Foucault: Ordene og tingene, København: Spektrum 1999; Les mots et les choses, Paris: Gallimard 1966.

Foucault: Security, Territory, Population: Lectures at the Collège de France 1977-78, Palgrave 2009.

Kant: ”Hvad er oplysning?”,  i Slagmark, nr. 9, Århus 1987.

Foucault: ”Hvad er oplysning?”, samme sted.

Habermas: ”Med pilen i nutidens hjerte”, samme sted.

Raffnsøe, Gudmand-Høyer, Thaning: Michel Foucault. Samfundslitteratur 2008.

Raffnsøe, Gudmand-Høyer, Thaning: Michel Foucault. A Research Companion. Philosophy as Diagnosis of the Presen, Palgrave 2016.