For at opnå karakteren 12 skal den studerende,
med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende
læringsmål: Den studerende skal være i stand til at:
- Udforme og afgrænse en konkret problemformulering med sigte på
at udforske de kommunikationsstrategiske udfordringer for en
organisation som HA(kom.) studiet har udvalgt
- Beskrive den udformede problemstilling med afsæt i de
samfundsdiagnostiske, strategiske og kommunikationsteoretiske
fagområder, herunder at begrunde de konkrete teorivalg samt anvende
dem i konkrete, empiriske analyser
- Udvælge og analysere samt vurdere pålideligheden af empiri samt
begrunde relevansen heraf i forhold til projektets problemstilling
og den specificerede organisation
- Stukturere fremstillingen i en sprogligt klar og veldisponeret
form.
|
Målet med faget er at give en forståelse af hvordan
grundlæggende samfundsmæssige processer spiller en central rolle i
analysen af virksomheders og organisationers sociale og politiske
omverdensbetingelser - og dermed deres strategiske
handlemuligheder. I erhvervsøkonomien bliver strategi ofte udlagt
som et beregningsforhold; organisationen skal kalkulere sig frem
til den optimale måde at forholde sig til sine omgivelser på;
kunder, markeder, investorer, det politiske system etc. Et sådant
strategibegreb forudsætter, at omgivelserne er stabile. Iagttager
vi i stedet organisationens omgivelser som fundamentalt ustabile -
som afhængig af løbende forhandling af mening og aldrig i ligevægt
- ser vi hvordan der i den kommunikerende organisation er strategi
på spil på alle niveauer, dvs. at lederen må forholde sig til det
omgivende samfund på langt mere dynamisk og mangefacetteret måde. I
dette perspektiv skal strategi ikke forstås som et problem der kan
endeligt løses, men i stedet som en kontinuerlig proces, hvor
organisationen må kommunikere under krydspres fra forskellige og
ofte modstridende kommunikationslogikker der i sig selv er i
konstant forandring.
Frem for alene at lokalisere strategi som en ledelsesopgave på
organisationsniveau (selvom det selvfølgelig også er det), må man
for at forstå de kommunikationsudfordringer moderne organisationer
står overfor ligeledes kunne anlægge et analytisk blik, der kan
indfange den samfundsmæssige kompleksitet private og offentlige
organisationer opererer indenfor. Faget tilbyder en analyse af
kompleksiteten gennem anvendelse af en række centrale filosofiske,
sociologiske og politologiske teorier, der sætter organisationens
forhold til sin samtid i begreb.
|
Strategi og samfundsdiagnostik:
Andersen, Niels Åkerstrøm og Justine Grønbæk Pors
(2014). Velfærdsledelse. Mellem styring og potentialisering.
København: Hans Reitzels forlag
Frankel, Christian & Erik Højbjerg (2010).
Public Affairs og den politiske virksomhed, i Merkelsen, Henrik
(Red.), Håndbog i Strategisk Public Relations, Gylling:
Samfundslitteratur (pp. 243-275).
Højbjerg, Erik (2004). Forvaltningspolitikkens
privatisering, i Frankel, Christian (red.) Virksomhedens
politisering(pp. 103-134). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
March, James G. (1991). Exploration and
Exploitation in Organizational Learning, Organization Science Vol.
2 No. 1, pp. 71-87.
Mintzberg, Henry & James A. Waters (2003
[1985]). Of Strategies, Deliberate and Emergent, i Kay, John (Ed.),
The Economics of Business Strategy, Cheltenham: Edward Elgar (pp.
40-55).
Pedersen, Ove Kaj (2011) Konkurrencestaten,
København: Hans Reitzels Forlag
Weber, Max (2003) ”Det legitime herredømmes tre
rene typer”, s. 173-18 i Heine Andersen, Hans Henrik Bruun og Lars
Bo Kaspersen (red.) Max Weber Udvalgte tekster (Bind 2). København:
Hans Reitzels Forlag.
|