English   Danish

2017/2018  BA-BKOMO1267U  Intern kommunikation i praksis

English Title
Internal Communication in Practice

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, BSc
Kursusansvarlig
  • Lena Mygdam Zwisler - Department of Management, Society and Communication (MSC)
Primære fagområder
  • Kommunikation/Communication
Sidst opdateret den 27-06-2017

Relevante links

Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • Vurdere, analysere, og videreudvikle det strategiske grundlag for en organisations interne kommunikation med sigte på at foreslå ændringer i praksis med udgangspunkt i casen.
  • Udarbejde et kommunikationsprodukt og koble det med konteksten.
  • Reflektere over muligheder og begrænsninger ved det udarbejdede kommunikationsprodukt.
Prøve/delprøver
Prøven i faget består af to delprøver:
Intern kommunikation i praksis, delprøve 2:
Delprøvens vægt90%
PrøveformSkriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøveIndividuel prøve
Omfang af skriftligt produktMax. 5 sider
Formkrav:
- Formidlingsprodukt(-erne) skal have et tekstomfang på max. 1 side dvs. 2.275 anslag. Kun anslag tælles med, ikke illustrationer og lignende. Reglerne vedrørende margin og fontstørrelse gælder ikke for formidlingsprodukt(-erne).
- Formidlingsprodukt(-erne) indgår i bedømmelsesgrundlaget og tæller med i opgørelsen af sideantallet, men kan fremstå som et selvstændigt dokument.

Sidenummerering centreret nederst på siden anbefales.
OpgavetypeCasebesvarelse
Varighed72 timer til udarbejdelse
Bedømmelsesform7-trins-skala
Bedømmer(e)En eksaminator
EksamensperiodeSommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Ved syge/omprøven stilles der en ny case.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Den studerende skal individuelt, og indenfor 3 døgn, udarbejde en casebesvarelse. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevne.

 

OBS: Begge delprøver SKAL bestås særskilt.

Intern kommunikation i praksis. Akademisk opgave, delprøve 1:
Delprøvens vægt10%
PrøveformSkriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøveIndividuel prøve
Omfang af skriftligt produktMax. 3 sider
OpgavetypeCasebesvarelse
VarighedSkriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
Bedømmelsesform7-trins-skala
Bedømmer(e)En eksaminator
EksamensperiodeForår
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Studerende, der er syge eller ikke deltager på workshopdagen, afleverer den akademiske opgave som de øvrige studerende.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Workshopdagen: 'Akademisk opgaveskrivning og mundtlig præsentation’ giver den studerende det første indblik i, hvordan man arbejder akademisk og analytisk, hvordan man skriver akademiske opgaver og præsenterer resultaterne mundtligt i akademiske sammenhænge.
 
Kurset bygger videre på 1. semesters begyndende akademiske tænkning og erfaring med udarbejdelsen af akademiske tekster med sigte på 2. semesters akademiske opgaveskrivning og mundtlige præsentation bl.a. i Tværfagligt 1. årsprojekt.
 
I kursets første del præsenteres den studerende bl.a. for relevante genrer, deres kendetegn og funktion i forskellige fællesskaber. De præsenteres med henblik på at øve den studerende i at kende forskel på disse og for at skærpe deres indsigt i vidensproduktion i det akademiske fællesskab. Kurset bygger på den forestilling, at de studerende under deres uddannelse hele tiden bliver bedre til deres rolle som perifere eller ’næsten-medlemmer’ i det akademiske fællesskab samt at de bliver tiltagende bedre til at deltage i akademisk vidensproduktion.
 
Den studerende får kendskab til analyseprocessens - og skriveprocessens typiske bestanddele. I tilknytning lærer den studerende, hvordan man forholder sig kritisk til/og bruger egne og andres kilder. Kursets emner kobles til litteratursøgning og andre praktiske discipliner, som er tilknyttet biblioteket og brugen af dette ift. den konkrete opgaveskrivning på HA(kom.). Derudover udledes referenceteknikker og- standarder fra teksternes/genrernes funktion i den akademiske samtale, som er forskningens basis for vidensproduktion.
 
Undervisningen er tilrettelagt som forelæsninger med indlagte øvelser, hvor de studerende har mulighed for at arbejde selv med tekster, argumentationsmodeller mv. 
 
Kursets anden del er den mundtlige præsentation af den skriftlige opgave, som den studerende har fået skriftlig feedback på inden. Formålet er at forbedre den studerendes kompetencer i at transformere en skriftlig opgave til en mundtlig præsentation. Denne del af kurset foregår i mindre grupper og gennemføres i form af korte studenteroplæg med efterfølgende feedback fra gruppen og underviseren.

Læringsmål
Bedømmelsen af fagets akademiske opgave tager udgangspunkt i disse læringsmål, hvor den studerende skal:

  • udarbejde en akademisk opgave med en selvvalgt problemformulering med udgangspunkt i emnet, som præsenteres på workshopdagen.
  • analysere, argumentere og diskutere en selvvalgt problemstilling inden for emnet, der munder ud i en kort konklusion.
  • forholde sig kritisk reflekterende til den anvendte metode, teori og empiri.

 

OBS: Begge delprøver SKAL bestås særskilt.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget 'Intern kommunikation i praksis' har fokus på de primære emner indenfor intern kommunikation, som den studerende vil møde i erhvervslivet. Det drejer sig om at planlægge det strategiske og praktiske arbejde med den interne kommunikation i forskellige interne kommunikationskanaler med fokus på bl.a. employer branding, intranet, linjekommunikation (herunder forandringskommunikation) og sociale platforme.

 

Undervisningen har afsæt i praksis, hvor den studerende via ’real-life-cases’ øves i strategisk kommunikationstænkning, planlægning og eksekvering i et ’simuleret’ kommunikationsmiljø, hvor der arbejdes med forskellige metoder til at planlægge, analysere og udvikle den interne kommunikation.

Undervisningsformer
Undervisningen i Kommunikationsværkstederne er baseret på cases med forskellige kommunikative udfordringer, som den studerende vil møde i erhvervslivet. I undervisningen introduceres, diskuteres og arbejdes der med anvendelsesorienterede kommunikationstekster og værktøjer med afsæt i organisationernes interne praksis.

Undervisningen forudsætter en aktiv indsats fra den studerende, som i høj grad selv skal identificere, definere og formulere de problemstillinger, som er relevante og væsentlige at arbejde med i casen. Den studerende arbejder ofte i grupper med underviseren som facilitator, vejleder og inspirator.

I forbindelse med undervisningen skal den studerende læse en række tekster. Teksterne er let tilgængelige og anvendelsesorienterede ift. løsningen af de praktiske kommunikationsudfordringer, som den studerende møder i ’Værkstedet’. Teksterne gennemgås derfor ikke i særlig høj grad, men inddrages og anvendes selvstændigt af den studerende undervejs.
Feedback i undervisningen
I Kommunikationsværkstedet møder den studerende forskellige former for feedback gennem semesteret. De fremlægger ofte pensum i grupper, som de modtager feedback på ift. formidlingsevne, præsentationsteknik og fagligt indhold både fra underviser og medstuderende. De arbejder i grupper med løbende feedback fra underviser på løsning af praktiske kommunikationsopgaver, som der ligeledes samles op på og gives feedback til i plenum. De får feedback på udvalgte, individuelle løsninger af skriftlige opgaver både fra underviser og medstuderende. Desuden arbejder de studerende med peer feedback, hvor de inden for givne retningslinjer giver hinanden feedback og lærer af andres.
Studenterarbejdstimer
Undervisning 30 timer
Undervisning, Aka. opg. 7 timer
Forberedelse 111 timer
Eksamensaktiviteter 78 timer
Workshop 10 timer
I alt 206 timer
Foreløbig litteratur

Offentliggøres på CBSLearn inden semesterets start.

Sidst opdateret den 27-06-2017