English   Danish

2017/2018  BA-BPROO2061U  Ledelse af innovationsprojekter

English Title
Managing Innovation Projects

Kursusinformation
Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Forår, Tredje quarter
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA i Projektledelse
Kursusansvarlig
  • Rasmus Koss Hartmann - Department of Management, Society and Communication (MSC)
Primære fagområder
  • Innovation/Innovation
  • Ledelse/Management
  • Projekt- og forandringsledelse/Project and change management
Sidst opdateret den 21-11-2017

Relevante links
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • Demonstrere forståelse for grundlæggende problemstillinger omkring innovationsprojekter og -ledelse
  • Udvælge relevant teori til at analysere og diskutere konkrete problemstillinger, argumenter og perspektiver vedrørende innovation
  • Reflektere over organisatoriske udfordringer ved innovation og innovationsprojekter
  • Formulere sig skriftligt om fagets emner i sammenhængende, velargumenteret, klart og korrekt sprog
Prøve/delprøver
Ledelse af innovationsprojekter:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 5 sider
Opgavetype Essay
Varighed 72 timer til udarbejdelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Forår
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Beskrivelse af eksamensforløbet

Som oplæg til prøven vil de studerende modtage mellem en og tre ukendte tekster (avisartikler, forskningsartikler e.lign.) relateret til en innovationsrelevant problemstilling. Den studerende forventes at kunne give et kort og koncist resume af teksternes pointer og perspektiver, herunder forskelle og ligheder mellem tekster; evaluere tekstens eller teksternes argumenter og relatere teksterne til fagets pensum og problematikker; diskutere og perspektivere teksterne i forhold til ledelse af innovationprojekter ved hjælp af fagets begreber.  
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget har til formål at tydeliggøre hvordan innovationsprojekter adskiller sig fra projekter i almindelighed. Dette gøres ved at fokusere på at forstå, hvad der kendetegner innovation som en særegen aktivitet, hvilke udfordringer det giver for ledelse og organisation og hvilke rolle teknologi spiller i at forme de udfordringer. Fagets spørgsmål er hvilke konsekvenser det har for projektledelse, at et projekt har innovation som sit formål.

 

Igennem faget bevæger vi os således fra en overordnet forståelse af innovations samfundsmæssige betydning over et organisatorisk/strategisk niveau til det mere mikro-orienterede. Undervejs gennemgår vi begreber som kreativ destruktion, exploration og exploitation, forskellige former for ambidexterity, teknologicyclusser, forskellige former for teknologi, disruption og kreativitet. Disse begreber bringer i spil i dialogorienterede øvelsestimer og i diskussioner med gæsteforelæsere. Vi afslutter med at perspektivere generelle forståelser af innovationsledelse i forhold til skjulte innovationsprocesser og emergerende innovationspraksisser.

 

Faget giver dermed de studerende en parathed til at analysere innovation som en særlig form for projekt. Ideelt set bidrager faget med analytiske værktøjer til at træffe velbegrundede valg i forhold til at indgå i og bidrage til innovationsprojekter. 
Undervisningsformer
De fleste lektioner gennemføres som øvelsestimer (med holdet opdelt i to) baseret på en ‘flipped classroom’ model, hvor studerende læser et antal kernetekster (antal afhænger af sværhedsgrad), udvælger og tilegner sig én supplerende tekst/lydfil/video, og gennemlytter en forudoptaget forelæsning som forberedelse til de enkelte lektioner (lektion A1 og A6 samt gæsteforelæsninger undtaget). Optagede forelæsninger vil redegøre for centrale begreber og teorier i obligatoriske tekster og relatere dem øvrigt obligatorisk og supplerende materiale. Forelæsningerne vil være tilgængelige online, forventeligt to dage før undervisningsgangen.

Den enkelte lektion vil indeholde forberedte gruppevise præsentationer af de obligatoriske tekster fra de studerende og diskussion (i grupper og plenum) om centrale problematikker og perspektiver på tværs af pensums litteratur.

Det forventes at der vil være tre praksispræsentationer i løbet af fagets forløb. Disse forventes at indeholde et oplæg (1 time) fra en innovationsprojektleder og efterfølgende samtale (1 time) mellem praktikeren, underviser og de studerende.

En lektion (gennemført som forelæsning for hele holdet) vil omhandle skriveteknik, med særlig fokus på opbygning af essays som samlede argumenter. Lektionen forventes gennemført som gæsteforelæsning fra Thomas Basbøll (CBS Library).

En lektion forventes gennemført som gæsteforelæsning.
De studerende opfordres til at benytte sig af underviserens blog (www.ischangeaverb.blog) hvor der løbende vil blive lagt supplerende materiale.
Feedback i undervisningen
Hver øvelsestime vil indeholde mulighed for præsentation og diskussion af de studerendes forståelse, både i grupper af studerende og i plenum.

De studerende opfordres til at anvende underviserens kontortid til at opsøge mere individuel feedback, i særdeleshed på skriftlige produkter (diskuteres nærmere i lektion A1 og A2).
Studenterarbejdstimer
Forelæsninger 12 timer
Øvelsestimer 14 timer
Forberedelse 174 timer
Foreløbig litteratur

Schumpter (1942): Capitalism, Socialism and democracy. (kap. 5-8). 

March (1991): Exploration and exploitation in organizational learning. Organization Science. 2: 1. 

Greenalgh & Rogers (2010): Innovation, intellectual property and economic growth. (kap 1). 

Rosenberg (1982): Inside the black box: Technology and economics. (kap 1)

Thompson (1965): Bureaucracy and innovation. Administrative Science Quarterly. 10:1. 

Adler et al (2009): Perspectives on the productivity dilemma. Journal of operations management. 27. 

Henderson & Clark (1990): Architectural innovation: The reconfiguration of existing product technologies and the failure of established firms. 

Anderson & Tushman (1986): Technological discontinuities and organizational environments. Administrative Science Quarterly, 31:3. 

Christensen (1997): The innovator's dilemma: When new technologies cause great firms to fail. (kap 1)

Jovanovic & Rousseau (2005): General purpose technologies. In: Aghion & Durlauf. (eds.) Handbook of economic growth, vol. 1B. 

Tushman & O'Reilly (2004): The Ambidextrous organization. Harvard Business Review

Adler (1993): Time-and-motion regained. Harvard Business Review. 

Amabile (1998): How to kill creativity. Harvard Business Review. 

von Hippel (1987): Cooperation between rivals: informal know-how trading. Research Policy. 16:6. 

Rennstam (2012): Object-control: A study of technologically dense knowledge work. Organization Studies. 33:8. 

Burgelman (1983): Corporate entrepreneurship and strategic management: Insights from a process study. Management Science. 29:12. 

Augsdorfer (1994): The manager as pirate: An inspection of the gentle art of bootlegging. 

Hartmann & Hartmann (2017): Bureaucracy and innovation, revisited: An ethnography of innovation hiding in police and military organizations. Available on SSRN. 

Altman et al (2013): Innovating without information constraints: Organizations, communities and innovation when information costs approach zero. In: Shalley et al (eds): Oxford handbook of creativity, innovation and entrepreneurship. 

 

 
Sidst opdateret den 21-11-2017