Læringsmål |
For at opnå karakteren 12 skal den studerende,
med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende
læringsmål:
- Opnå viden om og indsigt i fagområdets anvendte begreber,
teorier, modeller og parametre/værktøjer
- Kunne beskrive, klassificere, strukturere og kombinere fagets
begreber, modeller og teorier med henblik på identifikation,
analyse og løsning af kommunikative problemstillinger med betydning
for virksomhedens ledelsesbeslutninger på såvel nationale som
internationale markeder
- Selvstændigt, substantielt og logisk sammenhængende
rekommandere en kommunikationsstrategi/plan, herunder målsætninger,
estimeret budget, forslag til tidsplan og prioritering af
aktiviteter med udgangspunkt i definerede og argumenterede
målgrupper
- Opstille design for og analyser til evaluering af kampagnens
mentale og adfærdsmæssige effekter
- Kunne analysere brand identitet og -image og fremkomme med
forslag til aktiviteter til fortsat vedligeholdelse/styrkelse af
brand equity
- Identificere, forstå, analysere og selvstændigt vurdere
kommunikations- og brand strategier ud fra fagets begrebsapparat,
indfaldsvinkler og øvrige rammer
- Dokumentere en god anvendelsesorienteret forståelse af såvel
helheder som centrale delområder indenfor kommunikationsområdet og
på basis heraf være i stand til at kombinere teorier, modeller og
metoder med henblik på at kunne foretage en målrettet indsats i
forhold til både markedet generelt og til forskellige
markedssegmenter såvel nationalt som internationalt
- Forstå og reflektere over, hvordan og hvorfor forskellige
kommunikationsværktøjer anvendes i praksis
- Opstille operationelle og realistiske målsætninger og
attraktive målgrupper for indsatsen
- Reflektere over en egnet kommunikationsstrategi og potentielt
anvendelige kommunikationsparametre, herunder samspil mellem
udformning, budskab, produkt(kategori) mediekanal og målgruppe
- Opstille design(s) for indsamling af empiriske data til
opnåelse af forståelse for effekten af kommunikationsaktiviteter og
kritisk tolke/evaluere allerede indsamlet analysemateriale
- Udvise en overbevisende og velargumenteret evne til udformning
af handlingsalternativer til løsning af problemet, herunder at
sætte disse i et større helhedsorienteret
perspektiv
|
Prøve/delprøver |
International
markedskommunikation & branding:
|
Prøvens
ECTS |
5 |
Prøveform |
Skriftlig stedprøve på CBS'
computere |
Individuel eller gruppeprøve |
Individuel prøve |
Opgavetype |
Casebesvarelse |
Varighed |
4 timer |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
Bedømmer(e) |
En eksaminator |
Eksamensperiode |
Sommer |
Hjælpemidler |
Med visse hjælpemidler, se nedenfor:
Den studerende må medbringe - USB-stik til upload af noter, bøger og kompendier i
ikke-eksekverbare formater (ingen programstumper, værktøj,
installérbare programmer o. lign.)
- Lommeregner efter eget valg
- Bøger (herunder oversættelsesordbøger), kompendier og noter i
papirformat
Den studerende har adgang til - Adgang til personligt drev (S-drev) på CBS´ netværk
- Udvidet IT-pakke
Ved alle skriftlige
stedprøver har den studerende adgang til IT-basispakken (Microsoft
Office (minus Excel), digital pen og papir, 7-zip file manager,
Adobe Acrobat, Texlive, VLC player, Windows Media Player). BEMÆRK:
Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven :
Læs nærmere om hjælpemidler og IT-pakker
her |
Syge-/omprøve |
Mundtlig stedprøve |
|
Varighed: 20 min. pr. studerende, inkl.
votering, karaktergivning og begrundelse |
|
Bedømmer(e):: Ved intern prøve er der
bieksaminator ved omprøven. |
|
Kursets indhold, forløb og pædagogik |
Formålet er at give den studerende viden og indsigt i
fagområdets teorier, modeller og metoder for, hvorledes forskellige
kommunikationsformer- og instrumenter kan eksponere, informere,
influere og skabe dialog med virksomhedens nationale og
internationale interessenter med henblik på at realisere planlagte
markedsmålsætninger samt adfærds- og mental responser, herunder
opbygning og styrkelse af brands.
Det er endvidere sigtet at sætte den studerende i stand til at
analysere og evaluere effekten af de planlagte/iværksatte
kommunikationsaktiviteter, herunder foretage estimater af
aktiviteternes lønsomhed (ROI/ROMI) på kort og lang
sigt
|
Undervisningsformer |
Undervisningen gennemføres dels ved
dialogforelæsninger og dels ved 1-2 workshops. Dialogforelæsninger
er en kombination af oversigtsforelæsninger og dialog samt
casearbejde, hvor der arbejdes med aktuelle/ konkrete kampagner/
problemstillinger i relation til fagets indhold og læringsmål.
Workshops er længere, intensive undervisningsforløb, hvor
underviseren er coach og katalysator for aktiv diskussion af
relevante kommunikationsparametre i gruppediskussioner og
præsentationer af dagens gennemgående case |
Feedback i undervisningen |
Der ydes som hovedregel kollektiv feedback. Ved
besvarelser af caseopgaver kan der gives individuel
feedback. |
Studenterarbejdstimer |
Forberedelse, inkl. casebesvarelser |
110 timer |
Tilstedeværelse/dialogundervisning |
30 timer |
Eksamensaktiviteter |
10 timer |
|
Yderligere oplysninger |
Studieansvarlig, lektor Jens Geersbro
|
Foreløbig litteratur |
Ole E. Andersen: "Reklamakampagnen - analyse, planlægning
og evaluering", Grafisk Litteratur, udg. 2014,
ISBN-nr.: 978-8-791-17148-2
Pelsmacker, Patrick de, Maggie Gueuens & Joeri Van den
Bergh: "marketing Communications - A European
Perspective", Prentice Hall/Pearson, udg. 2013, ISBN-nr.:
978-0-273-77322-1
|