• identificere og gengive indholdet af udvalgte nøglebegreber i de anvendte tekster
• analysere, fortolke og sammenligne de enkelte tekster
• demonstrere et overblik over æstetikkens teori og historie
• bringe de læste tekster til anvendelse i en analyse af moderne organisationer, ledelses- og organiseringsformer

Hvorfor udøver kunsten og det æstetiske en særlig fascination? Hvilken plads har kunsten, det æstetiske felt og den æstetiske erfaring i vores samfund? Hvordan kan det være, at vi vender os særligt passioneret imod dem? Hvad er det, vi leder efter og forpligter os på, når vi vender os mod kunsten og det æstetiske i dag? Og hvordan kan vi omgås dem, drage nytte dem til værdiskabelse, samt lede på og lede med dem? Sådanne sammenhængende problemstillinger vil kurset tage op og belyse.

Det æstetiske er blevet afgørende for værdiskabelsen. Dette bliver blandt andet tydeligt i kraft af, at den traditionelle produktions- og serviceøkonomi er blevet udvidet med og præget af nye områder som immateriel økonomi, oplevelses-økonomi og design. Men det æstetiske rækker langt videre. Fra den enkelte eksistens med dens vægt på selvformgivning og 'stylisering', rækker æstetiseringen i dag over byplanlægning og urban design til organiseringen af det offentlige og politiske rum i al almindelighed. Politik, økonomi, organisationer og ledelse præges af en ny gennemgribende æstetisering. Vendingen mod det æstetiske udmønter sig ligeledes i en æstetisk vending i teori, der blandt andet præger technology and media studies, social and cultural theory, politisk teori og offentlighedsteori, organization studies, samt teologi. Den æstetiske vending løber sammen med og forstærkes yderligere af en vending mod og undersøgelse af affektivitet, sansefaring, følelser og emotioner som afgørende for tidens politiske liv, økonomi og individuelle eksistens.  

Det æstetiske er dermed  ikke længere et underordnet middel, vi tager i anvendelse for at repræsentere eller gøre noget mere grundlæggende gældende. Det er blevet et generelt og overordnet medium, vi befinder os i og bliver til i. Det æstetiske er i stigende grad blevet "stedet", hvor vi skaber organisationen, eller hvor organisationen skaber sig selv, hvor vi skaber og finder os selv, eller hvor vi skaber værdi. Det æstetiske bliver dermed ikke alene det, vi leder igennem og den genstand vi leder på, men også det medium, vi ledes af. 

Kurset vil vende sig mod det spøgelse, der går gennem verden med vendingen mod det æstetiske, for at undersøge betingelserne for og betydningen af denne vending.

Kurset rummer tre dele.

Den første beskæftiger sig med og undersøger udbredelsen af og vendingen mod det æstetiske som et afgørende element i en række sammenhænge i dag. Denne del tager afsæt i dele af den under punkt I anførte litteratur.

I den anden del vender kurset sig mod centrale tekster fra æstetikkens teori og historie. Her undersøges det, hvordan det æstetiske konstitueres som et særligt felt og hvad der udmærker dette. Denne del inddrager den under punkt II anførte litteratur.

Den tredje del vender tilbage til samtiden og den under punkt I anførte litteratur for at undersøge den praktiske udbredelse af og omgang med æstetiske virkemidler i værdiskabelse, organisationer og institutioner i dag. Det vil blive undersøgt, hvad denne indebærer, hvad den forpligter os på og hvordan man kan forholde sig til den.

Samlet beskæftiger kurset sig således med kultiveringen, udnyttelsen og ledelsen af den æstetiske erfaring efter dens uafhængighedserklæring og almindelige udbredelse. Det vil blive undersøget, hvad denne æstetiske vending indebærer og har som konsekvens.

Den studerende får et nuanceret indblik i æstetikkens historie og teori, og lærer at forbinde æstetik med ledelse og økonomi.

Foreløbig litteratur:

I. Samtidig litteratur

Amin, Ash., Thrift,N.J., (2013): Arts of the political : new openings for the left. Durham and London: Duke University Press.

Florida, Richard L. 2002. The rise of the creative class : and how it's transforming work, leisure, community and everyday life. New York, NY: Basic Books.

Böhme, Gernot. 2003. Contribution to the Critique of the Aesthetic Economy. Thesis Eleven 73, no. 1:71-82.

Hjorth, Daniel., Steyaert,Chris., ESBRI.,. 2009. The politics and aesthetics of entrepreneurship : a fourth movements in entrepreneurship book. Cheltenham: Edward Elgar.

Kompridis, Nikolas. 2014. The aesthetic turn in political thought. London: Continuum.

Rancière, Jacques: Aesthetics and its Discontents, Polity Press, p. 1-43.

Raffnsøe: The Aesthetic Turn, Museum Tusculanum Press/Chicago University Press, under udgivelse.

Reckwitz, Andreas: The Invention of Creativity. Modern Society and the Culture of the New, Wiley 2017.

Shapiro, Michael J. 2013. Studies in trans-disciplinary method : after the aesthetic turn. London; New York: Routledge.

Shusterman, Richard. 2006. The Aesthetic. Theory, Culture & Society 23, no. 2-3:2-3.

Sloterdijk, Peter. 2005. Im Weltinnenraum des Kapitals: Für eine philosophische Theorie der Globalisierung. Frankfurt am Main: Suhrkamp.

Slowinska, Maria A. Art/commerce : the convergence of art and marketing in contemporary culture. 2014.

Thyssen, Ole. (2011): Aesthetic communication. Houndmills, Basingstoke, Hampshire; New York, NY: Palgrave Macmillan

II. Historisk litteratur

Aristotle (1999): Poetics. In Aristotle: Poetics; Longinus: On the Sublime. Demetrius: On Style. Loeb Classical Library, edited by Stephen Halliwell. Cambridge, MA.; London: Harvard University Press.

Baudelaire, Charles (2001): Det moderne livs maler. Århus: Forlaget Klim, pp. 11-15 & 19-36.

Burke, Edmund (2004): A Philosophical Enquiry into the Origin of our Ideas of the Sublime and the Beautiful.Oxford: Oxford University Press, pp. 51-52, 79-90.

Hegel, Georg, Wilhelm Friedrich (1986): Indledning til estetikken. Oslo: Forlaget Aschehough, pp. 13-28.

Kant, Immanuel (2005): Kritik af dømmekraften, Købehavn: Det lille Forlag, § 1-12 (pp. 57-73), § 18-22 (pp. 85-88), § 23-29 (pp. 92-123).

Poe, Edgar A. 1850, August 31. The poetic principle. http:/​/​www.eapoe.org/​works/​essays/​poetprnb.htm ed. Vol. 36.