Permalink
2017/2018 KAN-CPHIV2012U Kulturel økonomi/immateriel økonomi og kreativitet/innovation (FUTURE URBAN LIFE)
| English Title | |
| Cultural economy/immaterial economy and creativity/innovation (FUTURE URBAN LIFE) |
Kursusinformation |
|
| Sprog | Dansk |
| Kursets ECTS | 7,5 ECTS |
| Type | Valgfag |
| Niveau | Kandidat |
| Varighed | Et semester |
| Starttidspunkt | Efterår |
| Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
| Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi,
MSc
|
| Kursusansvarlig | |
|
|
| Primære fagområder | |
|
|
| Sidst opdateret den 17-02-2017 | |
Relevante links |
| Læringsmål | ||||||||||||||||||||||||||||
| For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Bedømmelsen i faget foretages på baggrund af en skriftlig essayeksamen, hvor den studerende gennem et selvvalgt emne (empirisk eller teoretisk) skal forholde sig problematiserende og kritisk til en eller flere af de præsenterede temaer indenfor den kulturelle økonomi/immaterielle økonomi. Det forventes af den studerende at kunne udvælge, udpege, analysere og reproducere pensum fra faget , som er relevant for den udvalgte case eller teoretiske analyse. At kunne foretage en selvstændig kritisk analyse af en eller flere forskellige måder hvorpå et enten immaterielt produkt eller en konkret materialitet (udstilling, museeum, arkitektur, byrum, design eller kulturarv) skaber værdi og kvalitet. At kunne foretage en analyse af social innovation og/eller skabende læringsprocesser der inddrager netværk, hybrid, aktører, værdimæssige og bæredygtige komponenter, herunder eksempelvis velfærd, kultur og kunst. | ||||||||||||||||||||||||||||
| Forudsætninger for at deltage i kurset | ||||||||||||||||||||||||||||
| Ingen | ||||||||||||||||||||||||||||
| Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
| Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||||||||
|
Faget tager udgangspunkt i de senere års kulturelle og immaterielle økonomi, også kaldet ’den ny økonomi’. Denne udgør en nyere samlebetegnelse for den post- industrielle produktionsmåde karakteriseret ved informatisering af industriel produktion, arbejdets analytiske, symbolske, kreative komponenter samt affektivt arbejde i service, omsorg, design og byrumsudvikling. Samtidig er disse nye produktionsmåder med til at rokke ved de opdelte grænser mellem økonomisk og social værdiskabelse. I dag er arbejdet i mange organisationer kendetegnet ved at være immaterielt i den forstand, at medarbejderne arbejder med viden, service, idéudvikling, problemformulering, livsfortællinger og etik. Hovedparten af virksomheders og organisationers værdi består af immaterielle værdier. Og når organisationer forsøger at lede og organisere den immaterielle værdiskabelse, så kommer de også til at fokusere på den menneskelige del af virksomheden, i særdeleshed produktudvikling, læreproces, innovative kræfter, social engagement, færdighed og erfaringsdannelse. Grundtanken er at se den kulturelle økonomi som platform for kritisk social innovation hvori indgår både materielle og immaterielle komponenter. Udviklingen er varens kulturelle indhold involverer en serie af aktiviteter der normalt ikke henregnes til arbejde: læringsprocesser, færdighed, materialeforståelse, æstetisk kommunikation og oplevelser – alt sammen med stigende betydning for økonomisk og social værdiskabelse i og udenfor organisationen.
De nye immaterielle produktionsformer skaber nye udfordringer der har at gøre med kvalitet i kerneydelsen. Overfor standardiseret og instrumentel produktudvikling sætter den kulturelle økonomi fokus på den læringsmæssige og bæredygtige side af værdipolitikken og værdiskabelsen. Grundtanken er: Opbyggelsen af innovation og kreativitet tager udgangspunkt i samspillet mellem læring, materialeforståelse og praksisfællesskab. Skabelsen af værdier og innovative muligheder bliver afhængig af en ny netværks- aktør og materialitetsforståelse. Det er indefra i arbejdsprocessen, at ansatserne til produktudvikling og værkskabelse sker. Det gælder håndværket, netværket, post-produktion og læring som undren. Eksempelvis finder design sted som et værdidannende undren og møde mellem designeren og det konkrete materiale. Den sociale innovation som pædagogisk læreproces får afgørende indflydelse på innovation som postproduktion og produktudvikling, som kritisk bæredygtighed og som ledelse af byrum og bæredygtige byer (FUTURE URBAN LIFE) med udgangspunkt i smart-cities og ny økologi. Byrum og landskab er kommet i fokus for løsningen af velfærdsproblemer. Hvordan kan vi bruge rum, lys og steder til at skabe velfærd og social innovation? Hvordan undgår vi at vores stadig mere performative arbejdsliv og sociale liv bliver styret af opportunisme, signalværdi og pseudoaktivitet? Til dette har vi brug for en anden måde at dels forstå de materielle/sanselige netværk af mennesker og ting og dels se nye måder at lede på netværk og ting. Kurset ser her nærmere på forholdet mellem atmosfæreledelse og de materielle ting der omgiver os i byrum. Med udgangspunkt i to cases om henholdsvis lysteknologi og stedssans ser vi nærmere på organisering af velfærd og forskellige velfærdsværdier.
Faget består af tre blokke: 1: Samfundsbeskrivelse af kulturel og immateriel økonomi. Fokus: Forholdet mellem økonomi (produktionsmåder og arbejdsformer), kultur og social-politisk værdiskabelse. 2: Fire bud og indgange til måder at forstå kreativitet og innovation: Håndværket, netværket, post-produktion og undren. 3: Kulturel økonomi og bæredygtige byer (herunder deleøkonomi): Fokus på ledelse af velfærd i byrum og økologisk værdiskabelse og sameksistens. De centrale spørgsmål der tages op i dette kursus er: Hvad skal vi nærmere forstå forholdet mellem den ny økonomi og social værdiskabelse? Hvad er forholdet mellem de immaterielle værdier og de nye produktionsmåder? Hvor er forholdet mellem kreativitet og håndværk? Hvad er forholdet mellem netværket og kreativitet? Hvad er forholdet mellem post-produktion og kreativitet? Hvad er forholdet mellem undren og kreativitet? Hvordan lede på sameksistens, velfærd og entreprenørskab i de nye digitaliserede byer? Hvordan lede på økologisk værdi i nye fællesskaber?
Samlet set har den kulturelle og immaterielle økonomi skabt en humanisering af arbejdslivet hvor innovation og forandring har afgørende indflydelse på den organisatoriske, ledelsesmæssige og læringsmæssige forståelse af værdi, prioriteringer og kvalitet. Vi er derfor i disse år vidne til et sammenstød mellem på den ene side markedsbaserede værdier om fleksibilitet og global konkurrence og på den anden side et arbejdsliv med sans for kernydelsens meningsgivende og etisk ansvarlige produkt. Den studerende skal udarbejde en skriftlig essayeksamen, som inddrager en specifik vareanalyse konsumptionssituation eller virksomhedscase, og som bygger på en kombination af økonomiske, filosofiske, kulturelle og sociologiske tekster. De studerende vil i faget blive trænet til analytisk at kunne kombinere disse forskellige perspektiver og omsætte dem i forhold til et empirisk materiale.
|
||||||||||||||||||||||||||||
| Undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||||||||
| Forelæsningsrække
Undervisningen vil bestå af forelæsninger og studenterrepræsentationer. Ved forelæsningerne leverer underviseren et overblik over et givent emneområde samt perspektiveringer og problematisering. Der inddrages eksempler og cases i hver af forelæsningerne evt. med inddragelse af supplerende litteratur. Fagets bredde gør det muligt at kombinere faget med andre fag. De tematisk anlagte forelæsninger bruges gerne af studerende som emnevalg og viderearbejde for specialeskrivning. Eksempler på opgaveemner og specialeskrivning kan ses på hjemmesiden: www.alexandercarnera.dk (Faneblad: Andet + Vejledningsemner). |
||||||||||||||||||||||||||||
| Feedback i undervisningen | ||||||||||||||||||||||||||||
| I forbindelse med karaktergivning vil den studerende modstage en skriftlige tilbagemelding der giver en uddybende faglig begrundelse. | ||||||||||||||||||||||||||||
| Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
| Foreløbig litteratur | ||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||