English   Danish

2018/2019  BA-BEBUO1009U  Regnskab & Økonomistyring

English Title
Financial and Management Accounting

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA i europæisk business
Kursusansvarlig
  • Stig Hartmann - Institut for Regnskab (RR)
Primære fagområder
  • Regnskabsvæsen og økonomistyring/Accounting
  • Økonomi/Economics
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 21-06-2018

Relevante links

Læringsmål
  • Kunne redegøre for fagets teorier, modeller og teknikker.
  • Kunne anvende fagets teorier, modeller og teknikker i analyse af problemstillinger relateret til det eksterne regnskabsvæsen og til økonomistyring.
  • Kunne perspektivere fagets elementer på praktiske og teoretiske problemstillinger indenfor fagets domæne, samt nyttiggøre disse i handlingsanvisninger.
  • Kunne redegøre for forskelle mellem det eksterne regnskabsvæsen og økonomistyring.
Prøve/delprøver
Regnskab og økonomistyring:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Se nedenfor
Opgavetype Casebesvarelse
Varighed 72 timer til udarbejdelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Kurset har til formål at bibringe de studerende en bred og dyb viden om det eksterne regnskabs opbygning og indhold, samt at kunne anvende det eksterne regnskab til analyseformål. Fagets mål er her at vise, hvordan den eksterne regnskabsrapport er et centralt informations- og kommunikationsværktøj i forhold til bl.a. de internationale kapitalmarkeder samt andre interessenter og i forhold til virksomhedens kapitalfremskaffelse samt fremskaffelse af andre ressourcer. Endvidere er det fagets formål at give de studerende en grundlæggende viden om hvordan virksomheder styres internt rent økonomisk. Faget bygger her videre på bl.a. faget mikro økonomi samt elementer fra organisationsteori og strategi.     

 

Kurset lægger ud med en kort introduktion til fagets to overordnede fagområder, nemlig det eksterne regnskabsvæsen og økonomistyring. I tilknytning hertil introduceres forskellige faglige perspektiver på regnskabsvæsen samt forskellige typer af regnskabsvæsen.

 

Dernæst fokuseres på den eksterne virksomhedsrapportering, hvor principperne bagved det dobbelte bogholderi kort introduceres sammen med elementerne i den finansielle rapportering. Vi ser herefter nærmere på de enkelte elementer i den eksterne rapportering, nemlig resultatopgørelsen, balancen og regnskabets øvrige bestanddele, herunder pengestrømsanalyse, noter, ledelseserklæring og revisionserklæring. Med udgangspunkt i elementerne i den eksterne regnskabsrapport arbejdes der videre med regnskabsanalyse, hvor bl.a. DuPont modellen introduceres ligesom nøgletal til analyse af virksomhedens indtjeningsevne, rentabilitet og likviditet også gennemgås.

 

Herefter drejer faget fokus imod virksomhedens interne rapportering og økonomistyring hvor udgangspunktet er virksomhedens lønsomhedsmodel med udgangspunkt i aktivitetsstyring, kapacitetsstyring og likviditetsstyring. Dernæst ser vi på det økonomiske marginalræsonnement som udgangspunkt for økonomistyringen. Endvidere ser vi på budgettering som styreform og vi dykker ned i aktivitetsbudgettering og standardomkostningsregnskabet. Dette leder over i budgettering og regnskab for virksomhedens kapacitet og kapacitetsomkostninger samt virksomhedens likviditetsbudgettering. Endelig ser vi også på budgetkontrol og dennes anvendelse og tilrettelæggelse.

 

I undervisningen lægges vægt på, at regnskab og økonomistyring bygger på en række bagvedliggende værdier såsom at give et relevant og retvisende billede af virksomheden og skabelse af troværdighed omkring dette billede. Udøvelsen af økonomistyring er forbundet med ideerne om optimering og ideen om motivation samt forestillingen om at stille mennesker til ansvar. Endvidere finder vi også indenfor økonomistyring ideen om at regulere menneskers adfærd og herunder skabe motivation.

Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen er baseret på en række storholdsforelæsninger, hvor de overordnede begreber, modeller og principper for regnskab og økonomistyring introduceres, forklares og eksemplificeres. Ideen med disse forelæsninger er, at skabe et overblik over faget samt sikre den teoretiske forståelse af faget. Der vil i storholdsforelæsningerne blive inddraget eksempler på årsrapporteringer fra et par konkrete virksomheder til belysningen af årsrapportens bestanddele mv.

Derudover består undervisningen også af en række øvelsestimer, hvor de studerende selv eller i grupper arbejder med en række opgaver, som tager udgangspunkt i specifikke problemstillinger knyttet til faget. Ideen med øvelsestimerne er, at de studerende selv har mulighed for at arbejde med fagets modeller, begreber og principper på konkrete problemstillinger. De enkelte opgaver vil blive drøftet i øvelsestimerne således at de studerende bliver bekendt med løsningsmodeller på de stillede opgaver.
Feedback i undervisningen
Feedback ifm. øvelseshold og mindre opgaver.
Studenterarbejdstimer
Forelæsninger (kan ændres) 18 timer
Øvelser (kan ændres) 12 timer
Eksamen 72 timer
Forberedelse 104 timer
Yderligere oplysninger

 Bemærk: udbydes første gang i Efterår 2018

Foreløbig litteratur

Jørgen Ravn Elkjær og Kristian Hjulsager: ”Årsrapport og virksomhedsanalyse”, 8. udgave, Karnov Group, København 2017.

 

Carsten Rohde og Michael Andersen: ”Virksomhedens økonomistyring”, 5. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Danmark 2017.

 

Ruth Hines: ”Financial Accounting: In Communicating Reality, We Construct Reality”, in: Accounting, Organizations and Society, vol 13, no. 3., s 251-261, 1988

 

Stig Hartmann: “Hvad kan ledere anvende regnskaber til, hvilken indsigt ka de erhverve og hvor er regnskabsvæsenet på vej hen?”, i Ledelse & Erhvervsøkonomi, 63 Åergang, nr. 2., Juni 1999, Danske Civiløkonomer. (Artikel I).

 

Stig Hartmann: ”De nye regnskaber ….”, i Økonomistyring & Informatik, 17. Årgang 2001/2002, oktober 2001, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. (Artikel II).  

 

Jan Mouritsen: Det styringsorienterede og det situationsbetingede regnskabsvæsen, to perspektiver på udformning af økonomistyringssystemer”, I P. Melander, Nye Perspektiver i økonomistyringen, DJØF’s Forlag, 1989. 17 sider. 

 

Peter Skærbæk: Økonomistyring uden budgetter?”, i Teori & Praksis, (ed.) Bøje Larsen, og Sten Jönsson, 2001, DJØF´s Forlag. 35 sider. 

Sidst opdateret den 21-06-2018