• At kunne identificere og forstå fagets teorier, grundbegreber og forklaringsmodeller, samt diskutere deres styrker og svagheder
• At kunne anvende fagets teorier til at beskrive og analysere eksempelvis organisatoriske kerneopgaver, funktioner og aktiviteter
• At kunne diskutere organisationsteoriens formål, rækkevidde og status - herunder refleksion over, hvad teori er, og hvordan teori kan bruges til at forstå, hvordan organisationer fungerer
• At kunne formulere sig fagligt i et klart og tydeligt sprog

Faget introducerer til en række centrale begrebs-, problem- og teorikomplekser, der karakteriserer organisationsteorien. Gennem læsning af en række væsentlige primærtekster vil de studerende ikke blot blive opøvet i at identificere teoriernes væsentlige bestanddele og forudsætninger; de vil tillige blive sat i stand til at operationalisere disse i selvstændige organisationsanalytiske udforskninger.

I den første del af faget introduceres der til en række grundforestillinger og teorier, der historisk og aktuelt har præget og stadig præger det organisationsteoretiske felt. Vi vil her dykke ned i den klassiske organisationsteoris nøglebegreber såsom fx formel- og uformel organisation, ligesom vi vil diskutere disse begrebers rækkevidde, relevans og implikationer. I den anden del af faget vil vi beskæftige os med den moderne organisationsteoris viderebearbejdninger og problematiseringer af klassikkernes teorier. Her vil centrale begreber bl.a. være konfiguration og kultur. Endvidere vil der i forbindelse med denne del af faget være en eksamensforberedende workshop, hvor de studerende vil få lejlighed til at eksperimentere med at bringe fagets teorier og begreber i spil i relation til en konkret case.

Ud over tekstgennemgang og forelæsninger vil der til flere af fagets sessioner være forskellige former for inddragelse af de studerende. Til alle lektioner forventes det, at den studerende møder velforberedt op.

Centrale spørgsmål, der adresseres i forbindelse med faget vil være: Hvordan træder organisation frem i de præsenterede tekster? Hvad er nøglebegreberne? Hvordan bliver organisationer gjort til genstand for analyse? Hvilke implicitte eller eksplicitte handlingsanvisninger synes at følge af de respektive perspektiver? Hvordan kan man anvende teorierne i egne organisationsanalyser?

I tillæg til nedenstående kan den studerende med fordel orientere sig i følgende lærebøger:

Grey, C. (2010). A very short, fairly interesting and reasonably cheap book about studying organizations. London: Sage.

Hatch, M.J. (2012). Organisationer. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Disse lærebøger vil ikke blive gennemgået, men tjener udelukkende som baggrundsviden for faget.

S. Cummings and T. Bridgman (2011) ‘The relevant past: Why the history of management should be critical for our future’. Academy of Management Learning & Education. 19(1): 77-93.

Frederick W. Taylor (1911/1967) The Principles of Scientific Management. New York: W.W. Norton & Company: 5-8.

Frederick W. Taylor: “The Principles of Scientific Management”, i J. Steven Ott, Jay M. Shafritz og Yong Suk Jang (2011) Classic Readings in Organization Theory, seventh edition: 65-76.

Max Weber: “Herredømmets strukturformer og funktionsmåder” og ”Det bureaukratiske herredømmes væsen, forudsætninger og udvikling”, i: Max Weber (2003) Udvalgte tekster, bind 2. København: Hans Reitzels Forlag: 63-71, 81-83 og 95-97.

Anja Svejgaard Pors og Helle Mylund Jacobsen: ”Interview med professor Paul du Gay om bureaukratiets værdi”, i: Helle Mylund Jacobsen (red.) (2013) Administration – Faglighed og praksis i administrativt arbejde. København: Akademisk Forlag: 23-36.

U. Eriksson-Zetterquist, T. Kalling & A. Styhre (2012) Organisation og organisering. København: Akademisk Forlag Business: 55-58.

Barnard, C. I. (1938/1969). The functions of the executive. Cambridge, Harvard University Press:. xxvii-xxxiv, 2-7, 82-95, 114-123.

Fritz J. Roethlisberger og William J. Dickson (1939/2000) Management and the Worker. Bristol: Thoemmes Press: 551-604.

Daniel Wren (2007) The History of Management Thought, fifth edition. Hoboken, New Jersey: John Wiley & Sons Inc: 279-300

Derek S. Pugh og David J. Hickson (2013) “Eric Trist and the Work of the Tavistock Institute”, i Derek S. Pugh og David J. Hickson (Eds.) Writers on Organizations. London: Penguin Books: 177-184. 

Eric L. Trist og Ken W. Bamforth (1951) “Some social and psychological consequences of the longwall method of coal-getting”, Human Relations 4(1): 3-38

Lewin, K. (1947) Frontiers in group dynamics: concept, method and reality in social science; social equilibria and social change. Human Relations, 1: 5-41.  

Borum, F. (2014) Organisationsforandring. In Klassisk og Moderne organisationsteori. København: Hans Reitzels Forlag, p. 497-522.

Henry Mintzberg (1980) “Structure in 5´s: A synthesis of the research on organization design”, Management Science, 26(3): 322-341.

Signe Vikkelsø og Christian Knudsen: ”Contingencyteori”, i Signe Vikkelsø og Peter Kjær (2014): Klassisk og moderne organisationsteori. København: Hans Reitzels Forlag: 137-156.

Eriksson-Zetterquist, U. Kalling, T. and Styhre, A. (2012) ”Organisationskultur”, i Organisation og organisering. København: Akademisk Forlag Business: 236-259.

Edgar H. Schein (1995) Organisationskultur og ledelse. København: Valmuen: 8-53.

H. Mintzberg: (1975/1990) The manager’s job: folklore and fact. Harvard Business Review: 12-20.

L. Smircich & G. Morgan (1982) Leadership: The management of meaning. The Journal of Applied Behavioral Science, 18(3): 257-273.

B. Renninson (2014) Ledelse, in Klassisk og Moderne Organistionsteori. København: Hans Reitzels Forlag: 613-640.

Sumantra Ghoshal (2005) “Bad Management Theories are Destroying Good Management Practices”, Academy of Management Learning and Education, 4(1): 75-91.