English   Danish

2018/2019  BA-BHAAV2002U  Internship

English Title
Internship

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Valgfag
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA i erhvervsøkonomi
Kursusansvarlig
  • Christian Frankel - Institut for Organisation (IOA)
Primære fagområder
  • Driftsøkonomi/Managerial economics
  • Ledelse/Management
  • Virksomhedsstudier/Cultural studies
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 25-06-2018

Relevante links

Læringsmål
Når praktikforløbet er gennemført, skal den studerende have kvalifikationer til, inden for en eller flere erhvervsøkonomiske discipliner (strategi, finansiering, regnskab og økonomistyring, organisationsanalyse, afsætningsøkonom m.m.), den studerende har mødt i løbet af sin uddannelse, at kunne analysere en problemstilling i forbindelse med værtsvirksomheden.
  • Den studerende skal selvstændigt kunne identificere og definere en faglig problemstilling som er virksomhedsspecifik og relevant i forhold til den virksomhed, der er vært for praktikforløbet.
  • Den studerende skal kunne vælge blandt de metoder, den studerende er blevet undervist i på sit studium, og bruge metoden (eller: metoderne) til at indsamle data og skal også demonstrere færdigheder i metodisk refleksion i forhold til projektarbejdet.
  • Den studerende skal udvælge relevante teorier fra studiet og anvende dem korrekt.
  • Den studerende skal kunne anvende teori og metode til at analysere kvalitative og/eller kvantitative data, som er indsamlet i forbindelse med praktikforløbet, for dermed at komme frem til en konklusion på den problemstilling som den studerende arbejder med.
  • Den studerende skal demonstrere færdigheder i at kunne formidle resultatet af projektarbejdet i et klart og korrekt sprog, der overholder videnskabelige konventioner med hensyn til argumentation og dokumentation.
  • Den studerende skal selvstændigt at kunne identificere og definere en problemstilling som inddrager to fag.
Prøve/delprøver
Internship:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 20 sider
Opgavetype Projektrapport
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Internshippet kan erstatter 2 valgfag på HA studiet. Dette svarer til en arbejdsindsats på 410 arbejdstimer. Praktikopholdet kan valgfrit have en varighed på 2-4 måneder. Den studerende vil blive tildelt 3 timers vejledning.

Praktikprojekt og udprøvning
For at sikre et fagligt og akademisk udbytte af praktikforløbet skal den studerende udarbejde et praktikprojekt. Praktikprojektet er rettet til CBS og skal behandle en faglig og akademisk begrundet og præciseret problemstilling. Praktikprojektet kan gives til værtsvirksomheden, hvis denne ønsker en afrapportering, men den studerende kan også vælge at afrapportere på anden vis.
Praktikprojektet skal tage udgangspunkt i de foregående fag, som den HA-studerende har gennemført, og referere til et pensum på minimum 600 sider.

 

Den studerende skal trække på mindst to fag, der er bestået på HA-studiet første 2 år (Statistik, Mikroøkonomi, Makroøkonomi, Organisationsanalyse, Managerial Economics, Strategi, Finansiering, Eksternt regnskab, Erhvervsret og Økonomistyring).
Praktikprojektet skal indeholde et bilag, som fortæller om projektforløbet: hvordan kontakten til værtsvirksomheden er etableret, hvilke arbejdsopgaver den studerende har varetaget og i hvilket tidsrum praktikforløbet har fundet sted.

Forløb og vejledning:
Det forventes, at praktikforløb finder sted i tidsrummet fra begyndelsen af september til udgangen af december.
Praktikprojektet skal indleveres senest ved udgangen af februar. Praktikplads skal søges hurtigst muligt på 3. semester, så afklaringen af praktik pladsen er fastlagt inden første vejledning. Ved udveksling søges praktik plads hurtigst muligt efter afklaring af udvekslingsplads.
Den vejleder som den studerende bliver tildelt, afhænger af hvilket fag den studerende vil skrive sit praktikprojekt ud fra. Den studerende bliver tildelt 3 timers vejledning.
Det er den studerendes eget ansvar at søge en værtsvirksomhed og at søge om godkendelse fra studienævnets side.

Beskrivelse af undervisningsformer
Der tilbydes 3 timers vejledning per studerende.
Feedback i undervisningen
Der tilbydes feedback til de studerende i form af følgende aktiviteter:

• Vejledning, hvor den studerende får tildelt 3 timers vejledning.
• Mundtlig eksamen, hvor den studerende får feedback på karakter.
Studenterarbejdstimer
Forberedelse af projektrapport 206 timer
Udarbejdelse af projektrapport 201 timer
Yderligere oplysninger

Praktikopholdet kan finde sted i danske organisationer såvel som udenlandske, det kan finde sted i private, offentlige såvel som frivillige organisationer og det kan være lønnet såvel som ulønnet.
Vigtigt er, at værtsvirksomheden kan tilbyde erhvervsøkonomirelatererede opgaver.
Den studerende kan ikke søge praktikophold i samme virksomhed/organisation som den studerende har haft studiejob i, da den studerende skal udvide sit erfaringsgrundlag så meget som muligt.
Opholdet giver den studerende en erfaringsbaggrund for videre professionel udvikling. Desuden opnås adgang til et fagligt netværk, der kan bruges i det fortsatte karriereforløb.

Sidst opdateret den 25-06-2018