• Udvise indsigt og overblik over fagområdets teorier og analytiske modeller samt deres anvendelse på konkrete problemstillinger.
• Beskrive og analysere problemstilingen fyldestgørende: - Udvælge problemstillingens vigtigste elementer og gengive disse korrekt - Udvælge begreber og modeller, som er bedst egnede til besvarelse af problemstillingen og gengive disse korrekt - Anvende kursets relevante begreber og modeller i forhold til problemstillingen og give en teoretisk og empirisk velbegrundet besvarelse af problemstillingen
• Kunne redegøre for begreber og modellers egnethed i forhold til den konkrete problemstillingen og diskutere analytiske pointer i et bredere teoretisk perspektiv
• Demonstrere metode‐ og formidlingsmæssig sikkerhed, herunder: o Formulere sig klart og præcist med anvendelse af det relevante fagsprog o Angive sine kilder korrekt og konsekvent i besvarelsen o Strukturere fremstillingen og præsentere stoffet i en sprogligt og indholdsmæssigt klart formuleret og disponeret form

Kultur‐ og kommunikationsteori består af en kronologisk gennemgang af udviklingen i kultur‐ og kommunikationsteori med tre hovednedslag: tiden før og op til Anden Verdenskrig, tiden umiddelbart efter Anden Verdenskrig og tiden fra 1960’ernes ungdomsoprør og frem. De enkelte kultur‐ og kommunikationsteorier vil blive forklaret i deres historiske sammenhæng, ligesom relationen mellem kultur‐ og kommunikationsteorierne vil blive diskuteret. Desuden introduceres den studerende til grundlæggende antropologisk metode. Udover indsigten i teoriernes generelle
forklaringspotentiale og forståelsen for teoriernes tilblivelsesvilkår vil der være fokus på teoriernes anvendelighed i forhold til nutidig interkulturel markedskommunikation i praksis.
 

Formålet med undervisningen i Kultur‐ og kommunikationsteori er, at de studerende får overblik over hovedudviklinger inden for kultur‐ og kommunikationsteori sådan som disse fagfelter har udviklet sig uafhængigt af og i samspil med hinanden fra slutningen af 1800‐tallet. De studerende vil lære at:

• Identificere, karakterisere, sammenligne og diskutere hovedstrømninger inden for kultur‐ og kommunikationsteori

• Anvende teoretiske begreber og modeller på konkret (inter)kulturelle og (markeds)kommunikative cases

• Vurdere anvendeligheden og forklaringspotentialer af de forskellige begreber og modeller

Just, Sine N. & Burø, Thomas (2010): Kultur og kommunikationsteori – en introduktion. København: Hans Reitzels Forlag,

Geertz, Clifford (1973): Thick Description – Towards an Interpretative Theory of Culture. I: The Interpretation of Culture, Selected Essays. New York: Basic Books, pp. 3-30.

Barthes, Roland (1980): BRevilledets Retorik. I: Fausing, Bent & Larsen, Peter (red.): Visuel Kommunikation. Holte: Medusa, pp. 42-57.

Jakobson, Roman (1997): Metasprog som lingvistisk problem. I: Elementer, funktioner, strukturer i sproget. København: Nyt nordisk forlag, Arnold Busck, pp. 135 – 143.

Adams, Catherine: PowerPoint, habits of mind, and classroom culture. Journal of Curriculum Studies, Vol 38, 2006 - issue 4

De Certeau, Michel (1984): General introduction. I: The Practice of Everyday Life. Berkeley: University of California Press, pp. xi-xxiv.

Hall, Stuart (2001): Encoding/Decoding. I: Harrington, C. Lee & Bileby, Denise D. (red.) Popular Culture: Production and Consumption. Malden: Blackwell Publishers Inc., pp. 123-132.

Cederström, Carl & Spicer, André: Discourse of the real kind: A post-foundational approach to organizational discourse analysis. Organization, 0(0) 1-28, 2013