English   Danish

2018/2019  KAN-CJURV7602U  Finansieringsret

English Title
Corporate Finance Law

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, MSc
Kursusansvarlig
  • Marie-Louise Holle - CBS Law
Primære fagområder
  • Erhvervsjura/Business Law
  • Finansiering/Finance
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 17-08-2018

Relevante links

Læringsmål
De studerende skal under anvendelse af juridisk metode kunne redegøre for overordnede juridiske aspekter i relation til danske kapitalselskabers mulighed for at optage egen- og/eller fremmedfinansiering herunder de selskabsretlige og kapitalmarkedsretlige regler, på konkrete/nærmere angivne problemstillinger indenfor finansieringsretten.

Indenfor fagets indhold skal den studerende kunne:
- Redegøre for overordnede sammenhænge og forskelle mellem forskellige poster i selskabers passivside.
- Identificere finansieringsretlige problemstillinger, herunder selvfinansiering
- Vurdere om fakta i en konkret situation er relevante for den finansieringsretlige problemstilling
- Analysere og forklare finansieringsretlige emners problemstillinger med henvisning til de relevante retskilder samt redegøre for, hvorledes sådanne problemstillinger håndteres i praksis.

De studerende skal underbygge deres konklusioner med henvisning til relevante retskilder.
Prøve/delprøver
Finansieringsret:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Varighed 20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Emnet for dette fag er de juridiske aspekter af kapitalselskabers egen- og fremmedfinansiering. Emnet er i almindelighed relevant for de fleste erhvervsvirksomheder og deres investorer og er tillige aktualiseret som følge af den seneste finansielle krise, der har skabt øget fokus på virksomhedernes adgang til finansiering. På faget stifter de studerende kendskab med  såvel de  teoretiske som de praktiske juridiske processer og problemstillinger ved både egenfinansiering og fremmedfinansiering.

 

Faget bygger oven på den viden, de studerende har fra bacheloruddannelsen. Fagets pensum vil ligesom dets forelæsninger have dels en konceptuel tilgang til de forskellige begreber og indbyrdes sammenhænge, dels dyrke adskillige centrale juridiske emner i dybden. Faget vil således indeholde en lang række selskabs-, kapitalmarkeds, kredit- og kontraktretlige elementer og samtidig supplere den klassiske corporate finance-disciplin.

 

Indhold - centrale områder:

Faget vil bl.a. dække følgende emneområder:

  • Valg af finansieringsform

  • Ledelsens pligter, herunder pligten til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab og til at varetage selskabets interesse (corporate benefit)

  • Offentligt udbud af kapitalandele

  • Selvfinansiering, herunder udbytte efter overtagelse/debt push down, refinansiering af målselskabets gæld efter overtagelse, målselskabets tilbagetræden for akkvisitionsgæld og koncernlån

  • Udstedelse af kapitalandele og konvertible gældsbreve

  • Optagelse af banklån, herunder bilaterale lån, klublån og syndikerede lån

    Udstedelse af erhvervsobligationer

  • Optagelse af koncerninterne lån, herunder deltagelse i cash pool-ordninger

  • Optagelse af efterstillede lån, herunder juniorlån og ansvarlige lån

  • Kaution og sikkerhedsstillelse for lån, herunder strukturering af sikkerhedspakke, selskabsretlige begrænsninger og pant stillet til fordel for en repræsentant for de til enhver tid værende panthavere

Beskrivelse af undervisningsformer
Forelæsninger.
Feedback i undervisningen
Der afholdes småholdsundervisning, hvor der i endnu højere grad end på storhold søges dialog og flervejs-kommunikation
Studenterarbejdstimer
Forelæsninger 33 timer
Forberedelse til forelæsninger 140 timer
Forberedelse til eksamen 33 timer
Foreløbig litteratur

Henrik Kure, Finansieringsret, 2. udgave, 2018, Karnov Group Denmark A/S, 489 sider.

 

Sidst opdateret den 17-08-2018