English   Danish

2018/2019  KAN-CPSYO2003U  Organisationsudvikling i praksis

English Title
Organisation Development

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og psykologi, MSc
Kursusansvarlig
  • Marianne Stang Våland - Institut for Organisation (IOA)
Primære fagområder
  • Organisation/Organization
  • Virksomhedspsykologi/Business psychology
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 14-12-2018

Relevante links

Læringsmål
Ved eksamen skal den studerende demonstrere en evne til at
  • identificere et klientsystem og klientens behov for udvikling
  • undersøge og teoretisk analysere et organisatorisk problem med henblik på at identificere de særlige dynamikker, som producerer og opretholder problemet
  • vurdere forskellige mulige konsulentroller og reflektere over muligheder og begrænsninger ved disse i en specifik udviklingssammenhæng
  • designe og tilpasse en interventionsplan henvendt hhv. individer, grupper og større systemer; Herunder at vurdere forudsætninger, styrker og svagheder ved at anvende forskellige interventionsmetoder i organisatoriske udviklingsprocesser
Prøve/delprøver
Organisationsudvikling i praksis:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 5 sider
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
Bedømmelsesform Bestået/ikke bestået
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Beskrivelse af eksamensforløbet

Prøveformen er individuel og består af et skriftligt produkt udarbejdet hjemme, som afleveres på fastsat dato og tidspunkt. Prøvens indhold og tidsmæssige omfang vil præsenteres ved fagets opstart. Prøven bedømmes af en eksaminator med bestået/ikke bestået.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Organisationsudvikling i Praksis (OiP) anlægger en praktisk og interventionsorienteret vinkel på semestrets tema om organisatorisk forandring. Det er, så at sige, her de studerende får mulighed for at udforske og træne rollen som proceskonsulent – på denne måde er OiP helt tæt koblet på faget Integreret Projekt i Proceskonsultation, som tidsmæssigt løber parallelt. På OiP arbejder vi med at koble teori og praksis i gennemgangen af hvordan forandringsprocesser startes, udvikles, håndteres og vedligeholdes. Vi udforsker dette via konkrete interventioner, der kan benyttes i organisatoriske sammenhænge (fx cases vi bruger i undervisningen), og via arbejdet med at forstå konsulentens rolle. Fagets præmis er, at forandringsprocesser kan planlægges og igangsættes, men at de samtidig rummer uforudsigelighed, konflikter og dilemmaer som sættes i spil når relationer etableres og opløses i organisationer.

 

Som konsulent er det vigtigt at kende ’værktøjer’ som kan sætte konstruktive forandringer i gang, og at vide, hvordan værktøjerne kan bruges til at vurdere og påvirke forandringsprocessen. Vi anlægger en proceskonsultativ tilgang til organisationsudvikling, hvor konsulentens relation til klientorganisationen ses som dynamisk og hvor konsulent og klient arbejder i fællesskab med at identificere og planlægge en forandringsproces som reflekterer den problematik, der er på spil i klientorganisationen. Herigennem sættes de studerende i stand til at kunne indtage en proceskonsultativ rolle og at kunne tilrettelægge og gennemføre forskellige typer af udviklingsforløb.

 

Teoretisk trækker faget på ’organization development’ og ’systemic consultation’. I disse forståelser vil konsulentens opfattelse af organisationen og egen position aldrig være fuldkommen, men udvikle sig i takt med, og som del af, forandringsforløbet. Det er derfor centralt med en udforskende arbejdsform, som rummer flere analyseniveauer: hvad er de organisatoriske fænomener, som vi støder på, hvori består problemerne i den givne kontekst? Hvordan ændrer dynamikkerne sig i løbet af udviklingsprocessen, som vi potentielt kan forme og håndtere med specifikke interventioner? Der lægges i faget vægt på evnen til at reflektere over klientrelationen og over egen rolle som konsulent.

 

Faget fokuserer på arbejdet med at planlægge og designe interventioner i relation til konkrete organisatoriske problematikker og kontekster, og på at kunne gennemføre interventionsarbejde med en proceskonsultativ tilgang. Målet er at den studerende orienteres om forskellige interventionsmetoder og kan reflektere over metodernes relevans og effekter i organisatoriske forandringssammenhænge.

Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen forløber som en kombination af oplæg, hvor vi i fællesskab gennemgår centrale teoretiske begreber, samt praktiske øvelser, som giver mulighed for at omsætte pensum i praksis og mærke interventionernes mulige dynamikker ’på egen krop’.

Organisationsudvikling i Praksis udgør 206 arbejdstimer, som desuden kobler sig nært til arbejdet med faget Integreret Projekt i Proceskonsultation (som også udgør 206 arbejdstimer).
Feedback i undervisningen
Løbende feedback som del af den øvelsesorienterede undervisning.

I forbindelse med fagets eksamen organiseres der desuden et 3 lektioners feedbackmøde, som både består af en fælles feedback til holdet og hvor vi derefter deler os op i tre grupper og arbejder videre med læringen fra eksamen.
Studenterarbejdstimer
Undervisning med 2-3 undervisere 35 timer
Forberedelse til undervisningen samt udarbejdelse af eksamen 171 timer
Foreløbig litteratur

Bogkøb

Anderson, Donald, L. (2010).Organization development: The process of leading organizational change.Sage: London.

 

Kompendium

Købes i Aacdemic Books 

 

Download

Fremgår af lektionsplan på CBSlearn

Sidst opdateret den 14-12-2018