English   Danish

2018/2019  MA-MMASV1616U  International selskabsskatteret

English Title
International corporate tax law

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Master
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Min. antal deltagere 10
Max. antal deltagere 35
Studienævn
Studienævnet for Master i Skat
Kursusansvarlig
  • Peter Koerver Schmidt - CBS Law
Primære fagområder
  • Skatteret/Tax law
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 04-06-2018

Relevante links

Læringsmål
kunne anvende den juridiske metode i relation til de skatteretlige regler på en konkret, ukendt og kompliceret problemstilling indenfor international selskabsskatteret.
  • Kunne vurdere og analysere, hvilke internationale komplikationer en given transaktion medfører eller vil kunne medføre
  • Kunne konkretisere forskellige problemstillinger samt vurdere, analysere og fortolke retskilderne, herunder dobbeltbeskatningsoverenskomster inden for fagets ramme
  • Kunne identificere skatteretlige problemstillinger
  • Kunne vurdere om fakta i en konkret situation er relevant for den skatteretlige problemstilling
  • Kunne håndtere teknikken i relation til indkomstopgørelsen
  • Kunne analysere den skatteretlige problemstilling med henvisning til de relevante retskilder og konkludere i form af løsningsforslag
  • Kunne argumentere for den foreslåede løsning på den skatteretlige problemstilling
  • Kunne forklare skatteretlige problemstillinger og løsningsmodeller på et klart og korrekt sprog.
Prøve/delprøver
International selskabsskatteret:
Prøvens ECTS 5
Prøveform Skriftlig stedprøve på CBS' computere
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 3 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Sommer
Hjælpemidler Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler, herunder internetadgang
Læs nærmere her om hvilke hjælpemidler de studerende må medbringe og har adgang til : Hjælpemidler og IT-pakker
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagbeskrivelse

Fagets formål er, at give de studerende et indgående kendskab til de særlige problemstillinger, der opstår i relation til international beskatning af selskaber. Fokus vil særligt være på regler og problemer af relevans for internationale koncerner.

Når danske selskaber indgår i internationale koncerner, opstår der særlige udfordringer og problemstillinger, idet koncernforbundne selskaber skal anses for selvstændige juridiske enheder, som indbyrdes kan indgå retshandler, herunder overføre varer, ydelser og kapital mellem hinanden. Dette giver, på den ene side, koncernerne mulighed for at foretage skatteplanlægning. På den anden side, medfører det også risiko for dobbeltbeskatning mv., da mange lande har indført kompliceret værnslovgivning med henblik på at modvirke tab af skatteprovenu.

Som følge af den øgede globalisering er et indgående kendskab til denne lovgivning i dag en nødvendighed for både virksomheder og skattemyndigheder, da mængden af grænseoverskridende transaktioner mellem selskaber inden for samme koncern til stadighed udgør en voksende andel af verdenshandelen.

Faget træner de studerende i problemidentifikation, analyse og perspektivering ud fra en række forskellige retskilder.

 

Indhold

De studerende introduceres først til de hovedproblemer, som den skatteretlige regulering af internationale koncerner frembyder. Eksempelvis behandles spørgsmålene om, hvorvidt et selskab er fuldt eller begrænset skattepligtigt til Danmark, og hvilke skatteretlige konsekvenser der er forbundet med henholdsvis til- og fraflytning. Endvidere behandles de seneste danske og internationale tendenser på området, herunder kampen mod skatteundgåelse. I den forbindelse inddrages også diskussioner om tax risk management og corporate social responsibility.

Denne introduktion følges op af indgående undervisning i de mest centrale danske skatteregler af relevans for internationale koncerner. Dette indebærer bl.a. grundige studier af reglerne om beskatning af faste driftssteder, reglerne om international sambeskatning, reglerne om rentefradragsbegrænsning samt reglerne om beskatning af Controlled Financial Companies (CFC-beskatning).

Herudover behandles de særlige konflikter, som kan opstå, når to lande kvalificerer en enhed eller et finansielt instrument forskelligt, dvs. problemstillingerne vedrørende hybride selskaber og hybride finansielle instrumenter.

 

Sammenhæng og progression

International selskabsskatteret omhandler international koncerner.

Faget er en overbygning på fagene Selskabsbeskatning, Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, Udbytte og aktieavance, International skatteret samt Fast ejendom.

International selskabsskatteret er samtidig et fundament for Transfer pricing.

Beskrivelse af undervisningsformer
Holdundervisning/​forelæsning i dagtimerne
Feedback i undervisningen
Mundtlig
Studenterarbejdstimer
Eksamen 3 timer
Undervisning 35 timer
Forberedelse 100 timer
Sidst opdateret den 04-06-2018