2019/2020 BA-BEBUO1001U Organisationsteori
English Title | |
Organisational Theory |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Kursets ECTS | 7,5 ECTS |
Type | Obligatorisk |
Niveau | Bachelor |
Varighed | Et semester |
Starttidspunkt | Efterår |
Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
Studienævn |
Studienævnet for HA i europæisk business
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Primære fagområder | |
|
|
Undervisningsformer | |
|
|
Sidst opdateret den 24-06-2019 |
Relevante links |
Læringsmål | ||||||||||||||||||||||
Efter at have fulgt faget forventes den
studerende at være i stand til:
|
||||||||||||||||||||||
Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||
Formålet med faget er at give de studerende viden omkring organisationsteori, således at de kan analysere organisatoriske forandringer og identificere organisatoriske udfordringer. I faget præsenteres de studerende for en række klassiske, moderne og kritiske teorier om organisationer. Teorierne skal give de studerende en forståelse for, hvordan organisationer fungerer og viden om organisatoriske problematikker og udfordringer. Kurset er inddelt i fire overordnede temaer; (1) tidlig organisationsteori, (2) struktur og omgivelser, (3) organisationens indre og (4) ledelse og kritik. Hvert tema afsluttes med en øvelsesgang, hvor de studerende selvstændigt, kritisk og analytisk arbejder med organisatoriske problemstillinger og udfordringer. Kurset inddrager løbende relevant empirisk materiale i form af cases, der anskueliggør forskellige problematikker. I arbejdet med cases anvendes organisationsteorierne til at analysere konkrete organisatoriske udfordringer og dilemmaer, som gør de studerende i stand til at forstå og analysere virksomheden ud fra forskellige teoretiske vinkler. To øvelsesgange handler om akademisk argumentation og videnskabelige standarder, som gør de studerende i stand til at forholde sig selvstændigt og kritisk til fagets tekster samt deres egne analyser.
På kurset introduceres de studerende til forskellige typer af litteratur:
|
||||||||||||||||||||||
Beskrivelse af undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||
Faget er baseret på en blanding af forelæsninger
og undervisning på mindre øvelseshold. På øvelsesholdene arbejdes
der med cases, som forudsætter de studerendes aktive involvering.
På faget anvendes platformen peergrade til at facilitere student-til-student feedback undervejs i forløbet. Denne feedback er et supplement til den feedback og vejledning, som gives af underviserne på faget. |
||||||||||||||||||||||
Feedback i undervisningen | ||||||||||||||||||||||
Både mundtlig og skriftlig feedback er tænkt ind
i fagets undervisningsforløb. I første del af kurset faciliteres
mundtlig student-til-student feedback på øvelsesholdet, hvor de
studerende præsenterer deres analyser af cases, og giver hinanden
feedback. Den mundtlige feedback er faciliteret af underviseren,
som også giver feedback. I anden del af kurset afleverer de
studerende to mindre skriftlige analyser af cases på øvelsesholdet,
som underviseren efterfølgende giver grupperne individuel feedback
på. Feedbacken på de skrevne opgaver forbereder de studerende til
at skrive deres eksamens essay.
Kombinationen af feedback fra undervisere og studerende skal løbende gøre de studerende klar til at skrive deres essay. I løbet af kurset indleverer de studerende to gange et øve-essay til underviserne. Grupperne modtager feedback og vejledning fra underviserene på begge disse skriftlige afleveringer. Kombinationen af feedback og vejledning fra underviserne og student-til-student feedback træner de studerende i at give og modtage feedback på organisationsteoretiske analyser. |
||||||||||||||||||||||
Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
Foreløbig litteratur | ||||||||||||||||||||||
Barnard, C. I. (1968). The functions of the executive . Harvard University Press.
Battilana, J., Leca, B., & Boxenbaum, E. (2009). How actors change institutions: Towards a theory of institutional entrepreneurship. The Academy of Management Annals, 3(1), 65-107.
Cohen, M. D., March, J. G., & Olsen, J. P. (1972). A garbage can model of organizational choice. Administrative science quarterly, 1-25.
DiMaggio, P., & Powell, W. (1983). The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields. American Sociological Review, 48(2), 147-160.
Herzberg, F. (1968). One more time: How do you motivate employees (pp. 46-57). Boston, MA: Harvard Business Review.
Kunda, G. (1992). Engineering culture: Control and commitment in a high-tech corporation (pp. 1-25). Philadelphia, PA: Temple University Press.
Mintzberg, H. (1980). Structure in 5's: A Synthesis of the Research on Organization Design. Management science, 26(3), 322-341.
Roethlisberger, F.J., & Dickson, W.J. (1939). Management and the Worker (pp. 551-568). Cambridge.
Schein, E. H. (2010). Organizational culture and leadership. John Wiley & Sons.
Schultz, M. (1990). Funktionalistisk kulturanalyse. I Kultur I organisationer: Funktion eller symbol (s. 43-68). København: Handelshøjskolens Forlag.
Simon, H. (1945). Administrative behavior: Decision-making processes in administrative organizations. New York, NY: The Free Press.
Taylor, F. W. (2010/1911). The principles of Scientific Management. I: Classics of Organization Theory (s. 65-76). J. M. Shafritz, J. S. Ott, & S. Jang. Boston, MA: Wadsworth
Thomas, R. & Davies, A. (2005). Theorizing the micro-politics of resistance: New public management and managerial identities in the UK public sector. Organization Studies, 26(5), 683-706.
Vikkelsø, S. og Kjær, P. (red.). (2014). Klassisk og moderne organisationsteori. Hans Reitzels Forlag.
Weber, M. (2003/1922). Herredømmets sociologi (uddrag). I Max Weber: Udvalgte tekster, 2, (s. 47-71). Hans Reitzels Forlag.
|