• Forstå og sammenligne centrale videnskabsteoretiske positioner og begreber i relation til samfundsvidenskaberne, samt diskutere deres anvendelighed til besvarelse af en konkret problemformulering.
• Reflektere kritisk over forskellige teoriers og metoders videnskabsteoretiske grundlag samt begrunde deres relevans i relation til samfundsvidenskabelige problemstillinger.
• Anvende centrale videnskabsteoretiske positioner og begreber til at analysere metodiske udfordringer i samfundsvidenskaben.

At tage gode og velbegrundede beslutninger på vegne af en virksomhed forudsætter indsamling af relevant data, metoder til at bearbejde data på en systematisk og velfunderet måde samt kritisk stillingtagen til denne videns brugbarhed og begrænsninger i relation til en konkret problemstilling. Vidensindamling- og bearbejdning kræver med andre ord en forståelse af grundlæggende videnskabsteoretiske problemstillinger - hvad eksisterer, hvordan opnår vi viden, kan vi opnå objektiv viden, etc. - og hvordan disse udspiller sig i relation til samfundsvidenskabelig metode.

Kursets overordnede formål er at give den studerende indsigt i de vigtigste videnskabsteoretiske debatter og positioner i samfundsvidenskaben, at forstå disse positioners relevans i lyset af centrale kvantitative og kvalitative samfundsvidenskabelige metoder, samt at anvende de præsenterede videnskabsteoretiske positioner til analyse af samfundsvidenskabelige problemstillinger. Kurset søger således at styrke den studerendes evne til analytisk beslutningstagning såvel som kritisk refleksion over den viden, der produceres og præsenteres i et samfund.

Kurset er opdelt i to dele

1. Videnskabsteori: Her præsenteres først en begrebsmæssig grundramme for forståelsen og sammenligningen af videnskabsteoretiske positioner (eksempelvis ontologi, epistemologi, generaliserbarhed, videnskabelig værdifrihed, etc.), og dernæst præsenteres og sammenlignes de vigtigste videnskabsteoretiske positioner indenfor samfundsvidenskaben (eksempelvis positivisme, hermeneutik, kritisk realisme, konstruktivisme).
2. Metode: For at forstå de praktiske implikationer af de videnskabsteoretiske grundpositioner for vidensindsamling og -bearbejdning, gennemgår anden del af kurset de vigtigste typer af samfundsvidenskabelig metode, herunder kvalitativ og kvantitativ metode samt metodetriangulering. 

Kurset kombinerer forelæsninger og holdundervisning. Hvor forelæsningerne sigter mod at præsentere og diskutere de vigtigste pointer fra pensum, er formålet med holdundervisningen at give de studerende mulighed for gennem diskussioner og evt. gruppearbejde og studenterpræsentationer aktivt at arbejde med de fagets problemstillinger. Målet er ligeledes at sætte de videnskabsteoretiske diskussioner i et anvendelsesorienteret perspektiv, for at forstå hvilken rolle videnskabsteori spiller i forskning og vidensarbejde mere generelt.

Grundbogen er

Michael Hviid Jacobsen, Kasper Lippert-Rasmussen og Peter Nedergaard (red.) Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning, 3. udgave, København: Hans Rietzels Forlag

Resten af pensum vil være tilgængelige via Learn.