English   Danish

2019/2020  BA-BJURO1721U  Virksomhedsøkonomi

English Title
Economics of the Firm

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Fjerde quarter
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, BSc
Kursusansvarlig
  • Henrich Dahlgren - Institut for Afsætningsøkonomi (AØ)
Primære fagområder
  • Organisation/Organisation
  • Strategi/Strategy
  • Økonomi/Economics
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 12-12-2019

Relevante links

Læringsmål
  • Kunne foretage konkrete analyser af en virksomhed med udgangspunkt i forskellige virksomhedsteorier, der står centralt inden for virksomhedsøkonomien og bruges i kursets 5 temaer
  • De forskellige teorier om virksomheden skal kunne klassificeres, struktureres, sammenlignes. Endelig skal valget af en teori til at analysere specifikke problemer kunne begrundes.
Prøve/delprøver
Virksomhedsøkonomi:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 5 sider
Opgavetype Casebesvarelse
Varighed 24 timer til udarbejdelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Kurset er organiseret i fem temaforløb, der omhandler:

 

  1. Virksomhedens organisationsbiografi
  2. Virksomhedens grænser for størrelse og vækst
  3. Virksomhedens ejerstruktur, corporate governance og HR-politik
  4. Virksomhedens strategi 
  5. Virksomhedens innovative aktiviteter og beskyttelsesstrategier


I temaet om virksomhedens organisationsbiografi forsøger vi at forstå de transformationer, der finder sted i en virksomheds organisatoriske struktur fra iværksætter-stadiet til den bliver en stor multinational og mulitidivisionel virksomhed efterhånden som den vokser og bliver ældre. Vi ser bl.a. forholdet mellem på den ene side virksomhedens strukturer og processer og på den anden side en række situationsvariable (alder, størrelse, teknologi, strategi, omverden mm).

I temaet om virksomhedens grænser for størrelse og vækst behandler vi nogle af de faktorer og kræfter, som fra et økonomisk perspektiv er med til at bestemme virksomhedens vertikale og horisontale grænser (relateret til f.eks. outsourcing, samarbejde, integration og diversifikation). Hvor tema 1 om organisationsbiografi især baserer sig på at anskue virksomhedens udvikling fra en organisationssociologisk synsvinkel, introducerer tema 2 en række økonomiske teorier om virksomheden. Der tages især udgangspunkt i neoklassisk teori, Edith Penrose’s ressourcebaserede teori samt Ronald Coase’s og Oliver Williamson's transaktionsomkostningsteori.

I tema tre fokuserer vi på det såkaldte ”agency-problem”. Dvs. hvordan man kan styre en virksomhed, når ejer- og ledelsesfunktionen bliver adskilt fra hinanden. I dette afsnit vil vi især anskue virksomheden fra et økonomisk juridisk perspektiv og fokusere på virksomhedens corporate governance. Vi kigger endvidere på virksomhedens ejerstruktur, styring og ledelse, herunder illustrerer vi, hvordan man kan analysere ansættelseskontrakten fra et transaktions-omkostningsøkonomisk perspektiv.

I det fjerde tema om virksomhedens strategi kigger vi på en række grundlæggende modeller for, hvordan virksomheder forsøger at fastlægge deres langsigtede adfærd dvs. deres strategier. I temaet vil vi bl.a. fokusere på de to vigtigste strategi-modeller: Porters ”Five Forces- model” og den ressourcebaserede VRIO-model. Hvor den førstnævnte model fokuserer på de virksomhedseksterne forhold set fra et markeds- eller branchemæssigt perspektiv, så fokuserer den sidstnævnte model på de virksomhedsinterne forhold i form af en vurdering af virksomhedens ressourcer og kapabiliteter. Endelig vil vi til sidst beskæftige os med corporate strategi og herunder, hvorledes meget diversificerede virksomheder kan skabe en indre sammenhæng mellem dens enkelte divisioner. 

I det sidste tema 5 fokuserer vi på virksomhedens innovative aktiviteter og approprieringstrategier, dvs. virksomhedens strategier for at beskytte sine kundskabsbaser ved at benytte immaterielle rettigheder som f.eks. patenter, mønsterbeskyttelse og ophavsrettigheder.

 

Kurset afsluttes med et videnskabsteoretisk del, hvor de forskellige teorier om virksomheden sammenlignes med udgangspunkt i en række dimensioner som: analyseenhed, analyseniveau, tværsnits- vs. længdesnitsanalyse, anvendt forklaringstype og hvordan virksomheden konceptualiseres i den pågældende teori.

Beskrivelse af undervisningsformer
Kurset består af en forelæsningsrække, holdøvelser og e-læringsmaterialer.

Sideløbende skal de studerende også i grupper på op til 5 studerende arbejde med opgaver, der tagerudgangspunkt i analysen af den ved kursusstart tildelte casevirksomhed.
Feedback i undervisningen
De studerende får løbende formativ feedback i forbindelse holdøvelser og mindre gruppeopgaver i løbet af hele semesteret.

Ugentlige quiz giver den enkelte studerende summativ feedback. Derudover inddrages resultater fra quiz som formativ feedback på holdøvelser.
Studenterarbejdstimer
Forelæsninger 27 timer
Øvelser 10 timer
Eksamen 55 timer
Forberedelse 114 timer
Foreløbig litteratur

Knudsen, C. (2014), Erhvervsøkonomi: Virksomheden i organisatorisk, økonomisk og strategisk belysning, Frederiksberg: Samfundslitteratur

Den endelige litteraturliste præsenteres senest to uger før kursusstart

Sidst opdateret den 12-12-2019