English   Danish

2019/2020  KAN-CJURV1149U  Videregående arbejdsret og personaleøkonomi

English Title
Advanced Labour Law and Personnel Economics

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, MSc
Kursusansvarlig
  • H.C. Kongsted - Institut for Strategi og Innovation (SI)
  • Ruth Nielsen - CBS Law
Fagadministratoransvaret ligger på CBS LAW
Primære fagområder
  • Erhvervsjura/Business Law
  • Organisation/Organisation
  • Økonomi/Economics
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 11-03-2019

Relevante links

Læringsmål
Det er målet, at de studerende – efter at have deltaget i undervisningsaktiviteterne i I35 – kan:
  • redegøre for arbejdstageres, arbejdsgiveres og organisationers retsstilling på grundlag af de i fagets pensum beskrevne regelsæt, herunder identificere og forklare grundlæggende begreber inden for faget i et klart og korrekt sprog
  • gengive hovedindholdet og forklare betydningen af fagets retskilder, såvel de danske som de EU-retlige
  • identificere juridiske problemstillinger i konkrete eksempler, og argumentere juridisk for løsning af problemstillingen samt foreslå tiltag til at imødekomme ulovligheder eller på anden måde forbedre konkrete parters retsstilling
  • reflektere over den samfundsmæssige betydning og begrundelse for en given retstilstand inden for fagets retsområde
  • redegøre for teoretiske synsvinkler på uddannelse af ansatte i virksomheder
  • redegøre for økonomiske incitamenter i belønning og arbejdsorganisation
  • beskrive elementer i nye lønformer og deres generelle udbredelse
  • redegøre for ydre og virksomhedsinterne forklaringer af uligeløn mellem kvinder og mænd
  • beskrive former for virksomheders sociale ansvar og for fleksible arbejdsforhold
  • beskrive ydre forhold af betydning for rekruttering af arbejdskraft
Forudsætninger for at deltage i kurset
Faget er et overbygningsfag i forhold til faget arbejdsret, HA(jur.) 3. År. Det kan f.eks. kombineres med andre kontraktretlige fag samt Generel psykologi og Arbejdssociologi.
Prøve/delprøver
Videregående arbejdsret og personaleøkonomi:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftlig stedprøve på CBS' computere
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 3 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Sommer
Hjælpemidler Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler, herunder internetadgang
Læs nærmere her om hvilke hjælpemidler de studerende må medbringe og har adgang til : Hjælpemidler og IT-pakker
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Eksamen bedømmes af en juridisk og en økonomisk eksaminator

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Undervisningen er baseret på et samspil mellem jura og økonomi (herunder arbejdssociologi)

Den arbejdsretlige del fokuserer på dansk arbejdsret i europæisk perspektiv, herunder navnlig EU-arbejdsret og international arbejdsret (især de regler, der er vedtaget i ILO´s regi) og samspillet mellem de forskellige reguleringer, herunder implementering af arbejdsretlige direktiver. Denne del omfatter kollektiv arbejdsret, herunder arbejds-markedets parter på nationalt og europæisk plan, de kollektive grundrettigheder (organisationsfrihed mv.) og information, høring og medindflydelse, bla. Europæiske koncernsamarbejdsudvalg og medindflydelse i SE-selskaber og fri bevægelighed, herunder udstationering; det individuelle ansættelsesforhold, herunder atypiske ansættelsesforhold, oplysningspligt, virksomhedsoverdragelse, kollektive afskedigelser mv.; ligestilling og diskrimination pga. en række kriterier (navnlig nationalitet, køn etnisk oprindelse, religion, alder, seksuel orientering og handicap), samt arbejdsmiljø.

Den økonomiske del omfatter først en introduktion til arbejdsmarkedsteorier: Human Capital teori, principal agent teori (personnel economics) og teorien om interne arbejdsmarkeder.

 

Derefter behandles teoretisk og empirisk følgende temaer:

 

O nye lønformer, herunder ’ny løn’ og præstationsløn.

O ”uligeløn” mellem kvinder og mænd. Økonomiske diskriminationsteorier og empiriske undersøgelser.

O kvindelige ledere

O ’virksomhedens sociale ansvar’

O ’den fleksible virksomhed – fleksibel ledelse’

O EU og det fælles arbejdsmarked. Østaftalen og servicedirektivet. Begrebet ”flexicurity’

Beskrivelse af undervisningsformer
Der benyttes dialogforelæsninger og casebehandling
Feedback i undervisningen
Feedback gives ved case-diskussioner i forbindelse med undervisning.
Studenterarbejdstimer
Undervisning 48 timer
Forberedelse 128 timer
Eksamensforberedelse 30 timer
Foreløbig litteratur

Vejledende litteratur

Jura:

Der forudsættes et forudgående kendskab til arbejdsret svarende til HA(jur.)

 

Pensum:

Ruth Nielsen: EU-arbejdsret (EU.arb), Kbh. 2019, udkommer medio februar 2019. Ca. 500 sider

 

Personaleøkonomi:
Lærebog:

Flemming Ibsen & Jørgen Stamhus: Arbejdsmarkedsøkonomi, Jurist- og Økonomforbundets Forlag (2016): Kapitlerne 1, 7, 8, 9, 12 og 13.

Artikler:

Danmarks Statistik (2013): Befolkningens løn  s. 7-57– kan hentes som pdf. På www.dst.dk

Danmarks Statistik (2011): Lønstatistik – metode og nye begreber s. 5-41 & s. 53-92– kan hentes som pdf. På www.dst.dk

Mona Larsen, Helle Holt, Malene Rode Larsen (2016): Et kønsopdelt arbejdsmarked – udviklingstræk, konsekvenser og forklaring. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Side 33-89. Kan hentes på www.sfi.dk

Mona Larsen, Helle Sophie Houlberg Petersen (2013): Lønforskelle mellem mænd og kvinder 2007-2011. Det Nationale Center for Velfærd. Side 13-66. Kan hentes på www.sfi.dk

Holt, Helle og Marie Louise Lind (2004): Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser. Socialforskningsinstituttet.

Holt, Helle, Lars Pico Geerdsen, Gunvor Christensen, Caroline Klitgaard, Marie Louise Lind.(2006a): Det kønsopdelte arbejdsmarked. En kvantitativ og kvalitativ belysning. Socialforskningsinstituttet, rapport 06:02 (s. 47-66 og 127-146). http://www.sfi.dk – sti: Udgivelser / Rapporter

Holt, Helle, Martin Sonnefeld Jørgensen, Pernille Hohnen, Gitte Schimmell (2006b): Job på særlige vilkår. Socialforskningsinstituttet, 06:05 (s. 57-66). http://www.sfi.dk – sti: Udgivelser / Rapporter

Holt, Helle, Max Mølgaard Miiller, Louis Havn, Søren Jensen (2007): Virksomheders sociale engagement. Socialforskningsinstituttet, 07:06. Årbog 2006 (s. 57-88). http://www.sfi.dk – sti: Udgivelser / Rapporter

Jensen, Carsten Strøby (2010): Flexicurity og de danske arbejdsmarkedsrelationer - en eller to modeller. Dansk Sociologi, nr 1, 2010 (side 27 - 52).

Kamp, Annette (2003): Virksomhedernes sociale ansvar - omsorg, rettighed eller image? I: Menneskelige ressourcer i arbejdslivet - en antologi om samspil mellem organisation, arbejde og arbejdsmiljø, Socialforskningsinstituttet, Rapport 03:11, side 156-183. http://www.sfi.dk – sti: Udgivelser / Rapporter

Ploug, Niels (1990): Teoretiske perspektiver (Oversigt over arbejdsmarkedsteorier). I: Arbejdsløshedsrisiko og beskæftigelseschance. Socialforskningsinstituttets rapport 90:11. København.

Rosdahl, Anders & Hans Uldall-Poulsen (2003): Lederne og det sociale engagement, Socialforskningsinstituttet 2003:05, kapitel 1. http://www.sfi.dk – sti: Udgivelser / Rapporter

Udsen, Sanne (1992): Ulige løn for andet arbejde. Økonomiske teorier om kønsforskelle på arbejdsmarkedet. Kapitel 3 i samme: Skønheden og udyret: Kønsarbejdsdelingens økonomiske kompleksitet, Ph.D. serie 5.92, Handelshøjskolen, Samfundslitteratur.

Udsen, Sanne (1999): Lønbegreber.  Hvor bevæger vi os hen? Arbejdsministeriet.

Antal sider i alt: ca. 600

 

Bemærk

Referencer med angivelse af Internet-adresse downloades. Øvrige findes i Materialesamling til Personaleøkonomi

Sidst opdateret den 11-03-2019