• redegøre for arbejdstageres, arbejdsgiveres og organisationers retsstilling på grundlag af de i fagets pensum beskrevne regelsæt, herunder identificere og forklare grundlæggende begreber inden for faget i et klart og korrekt sprog
• gengive hovedindholdet og forklare betydningen af fagets retskilder, såvel de danske som de EU-retlige
• identificere juridiske problemstillinger i konkrete eksempler, og argumentere juridisk for løsning af problemstillingen samt foreslå tiltag til at imødekomme ulovligheder eller på anden måde forbedre konkrete parters retsstilling
• reflektere over den samfundsmæssige betydning og begrundelse for en given retstilstand inden for fagets retsområde
• redegøre for teoretiske synsvinkler på uddannelse af ansatte i virksomheder
• redegøre for økonomiske incitamenter i belønning og arbejdsorganisation
• beskrive elementer i nye lønformer og deres generelle udbredelse
• redegøre for ydre og virksomhedsinterne forklaringer af uligeløn mellem kvinder og mænd
• beskrive former for virksomheders sociale ansvar og for fleksible arbejdsforhold
• beskrive ydre forhold af betydning for rekruttering af arbejdskraft

Undervisningen er baseret på et samspil mellem jura og økonomi (herunder arbejdssociologi)

Den arbejdsretlige del fokuserer på dansk arbejdsret i europæisk perspektiv, herunder navnlig EU-arbejdsret og international arbejdsret (især de regler, der er vedtaget i ILO´s regi) og samspillet mellem de forskellige reguleringer, herunder implementering af arbejdsretlige direktiver. Denne del omfatter kollektiv arbejdsret, herunder arbejds-markedets parter på nationalt og europæisk plan, de kollektive grundrettigheder (organisationsfrihed mv.) og information, høring og medindflydelse, bla. Europæiske koncernsamarbejdsudvalg og medindflydelse i SE-selskaber og fri bevægelighed, herunder udstationering; det individuelle ansættelsesforhold, herunder atypiske ansættelsesforhold, oplysningspligt, virksomhedsoverdragelse, kollektive afskedigelser mv.; ligestilling og diskrimination pga. en række kriterier (navnlig nationalitet, køn etnisk oprindelse, religion, alder, seksuel orientering og handicap), samt arbejdsmiljø.

Den økonomiske del omfatter først en introduktion til arbejdsmarkedsteorier: Human Capital teori, principal agent teori (personnel economics) og teorien om interne arbejdsmarkeder.

Derefter behandles teoretisk og empirisk følgende temaer:

O nye lønformer, herunder ’ny løn’ og præstationsløn.

O ”uligeløn” mellem kvinder og mænd. Økonomiske diskriminationsteorier og empiriske undersøgelser.

O kvindelige ledere

O ’virksomhedens sociale ansvar’

O ’den fleksible virksomhed – fleksibel ledelse’

O EU og det fælles arbejdsmarked. Østaftalen og servicedirektivet. Begrebet ”flexicurity’

Vejledende litteratur

Jura:

Der forudsættes et forudgående kendskab til arbejdsret svarende til HA(jur.)

Pensum:

Ruth Nielsen: EU-arbejdsret (EU.arb), Kbh. 2019, udkommer medio februar 2019. Ca. 500 sider

Personaleøkonomi:
Lærebog:

Flemming Ibsen & Jørgen Stamhus: Arbejdsmarkedsøkonomi, Jurist- og Økonomforbundets Forlag (2016): Kapitlerne 1, 7, 8, 9, 12 og 13.

Artikler:

Danmarks Statistik (2013): Befolkningens løn  s. 7-57– kan hentes som pdf. På www.dst.dk

Danmarks Statistik (2011): Lønstatistik – metode og nye begreber s. 5-41 & s. 53-92– kan hentes som pdf. På www.dst.dk

Mona Larsen, Helle Holt, Malene Rode Larsen (2016): Et kønsopdelt arbejdsmarked – udviklingstræk, konsekvenser og forklaring. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Side 33-89. Kan hentes på www.sfi.dk

Mona Larsen, Helle Sophie Houlberg Petersen (2013): Lønforskelle mellem mænd og kvinder 2007-2011. Det Nationale Center for Velfærd. Side 13-66. Kan hentes på www.sfi.dk

Holt, Helle og Marie Louise Lind (2004): Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser. Socialforskningsinstituttet.

Holt, Helle, Lars Pico Geerdsen, Gunvor Christensen, Caroline Klitgaard, Marie Louise Lind.(2006a): Det kønsopdelte arbejdsmarked. En kvantitativ og kvalitativ belysning. Socialforskningsinstituttet, rapport 06:02 (s. 47-66 og 127-146). http://www.sfi.dk – sti: Udgivelser / Rapporter

Holt, Helle, Martin Sonnefeld Jørgensen, Pernille Hohnen, Gitte Schimmell (2006b): Job på særlige vilkår. Socialforskningsinstituttet, 06:05 (s. 57-66). http://www.sfi.dk – sti: Udgivelser / Rapporter

Holt, Helle, Max Mølgaard Miiller, Louis Havn, Søren Jensen (2007): Virksomheders sociale engagement. Socialforskningsinstituttet, 07:06. Årbog 2006 (s. 57-88). http://www.sfi.dk – sti: Udgivelser / Rapporter

Jensen, Carsten Strøby (2010): Flexicurity og de danske arbejdsmarkedsrelationer - en eller to modeller. Dansk Sociologi, nr 1, 2010 (side 27 - 52).

Kamp, Annette (2003): Virksomhedernes sociale ansvar - omsorg, rettighed eller image? I: Menneskelige ressourcer i arbejdslivet - en antologi om samspil mellem organisation, arbejde og arbejdsmiljø, Socialforskningsinstituttet, Rapport 03:11, side 156-183. http://www.sfi.dk – sti: Udgivelser / Rapporter

Ploug, Niels (1990): Teoretiske perspektiver (Oversigt over arbejdsmarkedsteorier). I: Arbejdsløshedsrisiko og beskæftigelseschance. Socialforskningsinstituttets rapport 90:11. København.

Rosdahl, Anders & Hans Uldall-Poulsen (2003): Lederne og det sociale engagement, Socialforskningsinstituttet 2003:05, kapitel 1. http://www.sfi.dk – sti: Udgivelser / Rapporter

Udsen, Sanne (1992): Ulige løn for andet arbejde. Økonomiske teorier om kønsforskelle på arbejdsmarkedet. Kapitel 3 i samme: Skønheden og udyret: Kønsarbejdsdelingens økonomiske kompleksitet, Ph.D. serie 5.92, Handelshøjskolen, Samfundslitteratur.

Udsen, Sanne (1999): Lønbegreber.  Hvor bevæger vi os hen? Arbejdsministeriet.

Antal sider i alt: ca. 600

Bemærk

Referencer med angivelse af Internet-adresse downloades. Øvrige findes i Materialesamling til Personaleøkonomi