Permalink
2019/2020 KAN-CJURV1601U Regulering af markeder
| English Title | |
| Regulation of markets |
Kursusinformation |
|
| Sprog | Dansk |
| Kursets ECTS | 7,5 ECTS |
| Type | Valgfag |
| Niveau | Kandidat |
| Varighed | Et semester |
| Starttidspunkt | Forår |
| Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
| Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og
erhvervsjura, MSc
|
| Kursusansvarlig | |
|
|
| Fagadministratoransvaret ligger på CBS LAW | |
| Primære fagområder | |
|
|
| Undervisningsformer | |
|
|
| Sidst opdateret den 20-04-2020 | |
Relevante links |
| Læringsmål | ||||||||||||||||||||||||
| Juridisk:
Fagets mål er, at den studerende skal: Redegøre for de - i fagets pensum og indgået materiale - beskrevne regelsæt, samt deres opbygning og funktion. Identificere relevante EU-retlige problemer og EU-retlige argumenter ud fra et komplekst materiale. Placere konkrete problemstillinger i en EU-retlig sammenhæng på en måde, der viser overblik, indsigt og forståelse. Analysere EU-retlige problemstillinger, argumentere for forskellige fagligt begrundede løsninger og foretage en kritisk afvejning af de retlige argumenter og løsningsmuligheder. Kombinere forskellige faglige indfaldsvinkler i forbindelse med analysen og foretage fagligt begrundede valg for løsningen. Præsentere løsninger og argumenter på en systematisk og sammenhængende måde, der viser overblik, indsigt og forståelse for fagets problemstillinger. Demonstrere evne til at analysere domme fra EU-Domstolen og sætte deres betydning ind i deres samfundsmæssige kontekst, for praksis i øvrigt samt for regeldannelsen. Økonomisk: Fagets mål er, at den studerende skal: Forklare indholdet i grundlæggende begreber vedr. eksempelvis liberalisering og regulering som fx forsyningspligt, privatisering, udbud, udlicitering. Beskrive og rationalisere de væsentligste forudsætninger for økonomiske modeller for regulering som fx teorien om naturligt monopol, udbuds-auktioner og offentlige virksomheder. Illustrere indholdet i disse modeller grafisk samt udføre simple analyser fx relateret til en given offentlig reguleringsform. Vurdere hvordan en given reguleringsøkonomisk model vil virke i en branche. Integreret: Fagets mål er, at den studerende skal: underkaste en række problemstillinger inden for liberalisering og regulering en kombineret økonomisk og juridisk analyse, fx nyligt liberaliserede sektorer, koncessionerede selskaber; samt identificere, hvor de økonomiske og juridiske principper understøtter hinanden, og hvor der er en konflikt. |
||||||||||||||||||||||||
| Forudsætninger for at deltage i kurset | ||||||||||||||||||||||||
| Som led i undervisningen vil forekomme engelske tekster og undervisningen foregår delvist på engelsk, hvorfor kendskab til engelsk således vil være en nødvendig forudsætning for at deltage på faget. Det vil være en fordel at have taget HA(jur.)-uddannelsen. | ||||||||||||||||||||||||
| Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
| Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||||
|
Formålet med faget er at give de studerende kendskab til den meget betydelige del af konkurrencepolitikken, som vedrører de konkurrencebegrænsninger, der er affødt af offentlig regulering. De konkurrencebegrænsende virkninger af sådan regulering må anses for at være omfattende. Således er der økonomer, som mener, at al form for regulering i virkeligheden er konkurrencebegrænsende. Området behandles ofte ikke i den traditionelle konkurrenceret og industriøkonomi, men det fremgår af EU-Domstolens, EU-Kommissionens og Konkurrencestyrelsens praksis, at området i nyere tid tillægges større og større vægt. Den omfattende liberalisering har således ført til ny regulering og konkurrence i sektorer såsom telekommunikation og energi. Hovedvægten i faget vil blive lagt på den materielle EU-ret af relevans for området, herunder navnlig reglerne herom i Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, de centrale domme samt visse relevante direktivtekster. Denne materielle EU-ret relateres til den relevante økonomiske teori på området. Herudover inddrages i begrænset omfang dansk ret. Temaerne for faget er særligt EU-retlig håndtering af medlemsstaternes regulering af markeder, herunder branchers egen regulering, politisk økonomi, økonomisk teori om government failure, artikel 106 TEUF om særlige og eksklusive rettigheder samt om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, økonomisk teori om markedsfejl, herunder især naturlige monopoler, og andr eemner så som specifik regulering af fx tele- eller elmarkedet. |
||||||||||||||||||||||||
| Beskrivelse af undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||||
| Der forventes en aktiv deltagelse fra alle studerende som en naturlig del af forelæsningerne, særligt i form af studenter oplæg, diskussion af cases og domsanalyser. | ||||||||||||||||||||||||
| Feedback i undervisningen | ||||||||||||||||||||||||
| Igennem dialog, cases, quizzes og anden aktivitet i undervisningen | ||||||||||||||||||||||||
| Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
| Foreløbig litteratur | ||||||||||||||||||||||||
|
Juridisk:
Økonomisk:
Ændringer i forhold til ovenstående kan forekomme |
||||||||||||||||||||||||