English   Danish

2019/2020  MA-MMASV1601U  Kursgevinster og finansielle kontrakter

English Title
Capital gains and derivatives

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Obligatorisk udbudt som valgfag
Niveau Master
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Min. antal deltagere 10
Max. antal deltagere 35
Studienævn
Studienævnet for Master i Skat
Kursusansvarlig
  • Lars Kjærgård Terkilsen - CBS Law
Primære fagområder
  • Skatteret/Tax law
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 18-06-2019

Relevante links

Læringsmål
Kunne anvende den juridiske metode i relation til de skatteretlige regler på en konkret, ukendt og kompliceret problemstilling indenfor beskatningen af fordringer, gæld og finansielle kontrakter.
  • Kunne redegøre for fysiske og juridiske skattesubjekters behandling af skattemæssige dispositioner vedrørende fordringer, gæld og finansielle kontrakter
  • Kunne identificere skatteretlige problemstillinger
  • Vurdere om fakta i en konkret situation er relevant for den skatteretlige problemstilling
  • Kunne håndtere teknikken i relation til indkomstopgørelsen
  • Kunne analysere den skatteretlige problemstilling med henvisning til de relevante retskilder og konkludere i form af løsningsforslag
  • Kunne argumentere for den foreslåede løsning på den skatteretlige problemstilling
  • Kunne forklare skatteretlige problemstillinger og løsningsmodeller på et klart og korrekt sprog
Prøve/delprøver
Kursgevinster og finansielle kontrakter:
Prøvens ECTS 5
Prøveform Skriftlig stedprøve på CBS' computere
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 3 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Vinter
Hjælpemidler Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler, herunder internetadgang
Læs nærmere her om hvilke hjælpemidler de studerende må medbringe og har adgang til : Hjælpemidler og IT-pakker
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagbeskrivelse

Fagets formål er, at give de studerende et teoretisk overblik over og en forståelse for de generelle betingelser for beskatning af fordringer, gæld og finansielle kontrakter.

Faget gennemgår de skatteretlige konsekvenser i relation til kursgevinstbeskatning og beskatning af finansielle kontrakter. De problemkomplekser, som gennemgås, omhandler fysiske og juridiske skattesubjekter. Faget omhandler de skatteretlige konsekvenser, når der opstår gevinst eller tab på fordringer og gæld. Objektet behandles i relation til den skatteretlige regulering med særligt fokus på opgørelsesprincipper og indregningsmetoder.

De studerende opnår viden om de finansielle markeder og de særlige produkter, som er knyttet til disse markeder og de skattemæssige konsekvenser ved anvendelsen af disse produkter. De studerende lærer at identificere produkterne, få dem klassificeret og kan identificere de skattemæssige konsekvenser af de forskellige produkttyper.

 

Faget træner de studerende i problemidentifikation, analyse og perspektivering ud fra en række forskellige retskilder.

 

Indhold

Faget er struktureret i to moduler. Det ene modul omhandler kursgevinstbeskatning, og det andet modul beskatning af finansielle kontrakter. Kursgevinstbeskatningen udløses bl.a., når fordringer eller gæld bliver helt eller delvist indfriet. Dette er tilfældet, når en belånt fast ejendom afstås. Kursgevinstbeskatningen omhandler tillige situationer, hvor en fordring eller en gæld ikke har tilknytning til noget aktiv, men ofte vil der være en sammenhæng.

I det andet modul behandles de finansielle markeder og de særlige produkter i dette marked. I dette modul får de studerende viden om og kendskab til produkternes kvalifikation og anvendelse. Herefter anvendes dette kendskab til analyse og skatteretlig kvalifikation af de finansielle kontrakter. På baggrund af kendskabet til markedet og dets produkter, er det muligt at kategorisere produkter inden for skatteretten, og ved fortolkning, at kunne identificere de skattemæssige udfordringer.

 

Sammenhæng og progression

Fordringer, gæld og finansielle kontrakter indeholder sammen med fagene Udbytte og aktieavance samt Fast ejendom uddannelsens grundelementer for beskatningen af anlægsaktiver. Fagene er sideordnede med forskelligt indhold.

Fagene er sammen med Selskabsbeskatning og Erhvervsbeskatning de bærende elementer i uddannelsen.

Fordringer, gæld og finansielle kontrakter er samtidig et fundament for bl.a. fagene International Skatteret, International selskabsskatteret, Regnskab og skat, Rekonstruktion og konkurs samt Dødsboskifte og dødsboskatteret.

 

Beskrivelse af undervisningsformer
Holdundervisning/​forelæsning i dagstimerne
Feedback i undervisningen
Dialog og flervejskommunikation
Studenterarbejdstimer
Eksamen 3 timer
Undervisning 35 timer
Forberedelse 100 timer
Sidst opdateret den 18-06-2019