• At det skriftlige oplæg (egen udviklingsplan) indeholder en identifikation og prioritering af væsentlige karakteristika og mulige udviklingstiltag i relation til eget aktuelt arbejdsliv.
• At den studerendes analytisk-teoretiske refleksioner demonstrerer stor sikkerhed i perspektivisme – dvs. i en bredspektret og kritisk teorianvendelse samt i en velargumenteret forståelse af relevansen af (eller manglen på samme) samt evt. anvendelse af fagets teorier, analysemodeller og begreber på den studerendes egen udvikling samt organisatoriske kontekst.
• At såvel det skriftlige materiale som den mundtlige præstation indeholder elementer af progression i refleksionerne gennem undervisningsforløbets moduler, hjemmeopgaverne, efterbearbejdningerne af dem efter modtagen feedback fra undervisere og medstuderende, samt de udførte eksperimenter og forsøg med adfærdsændringer i egen organisation.
• At der med udgangspunkt i fagets pensum reflekteres fyldestgørende analytisk-teoretisk over egen præstation og udviklingstiltag med en passende grad af såvel analytisk-teoretisk som praksisrelateret selvkritik.

Personlig udvikling er en fast bestanddel af såvel medarbejder- som lederudviklingsprocesser i den vestlige verden – så fast faktisk, at man i dag kan tale om et udviklingskrav. Samtidens medarbejdere i den moderne, flade netværksorganisation forventes at være fleksible, udviklingsorienterede og udadvendte, således at de kan begå sig i en verden præget af forandring, dynamik og evig acceleration. Man er derfor som individ udsat for et markant normmæssigt pres om at være omstillingsparat, hurtigt at kunne tage ny viden til sig, samt ikke hænge fast i forældede værdisæt og ufleksible forestillinger.

Sideløbende med kravet om udvikling diskuteres imidlertid som aldrig før en række kritiske og negative sider af det moderne arbejdsliv. Work-life-balance, stress og stresshåndtering, og endda depression er blevet centrale temaer i personalepolitikken for den moderne arbejdsplads, samt i en lind strøm af trivsels- og arbejdsmiljømålinger. Men hvordan finder man sit ståsted i organisationen og arbejdsliv generelt, hvis kravet er at man på samme tid skal stå fast og være udviklingsberedt? Hvorledes navigerer man, hvis kravet lyder at man samtidig skal være fleksibel og robust?

På faget Handlekraft og integritet søger vi svar på sådanne spørgsmål ved at fokusere på måden vi aflægger regnskab for os selv – altså på de fortællinger, vi konstruerer om vores organisationer og vores plads i dem for at kunne leve op til og matche tidens normer, omgivelsernes forventninger og ledelsens krav. Vi stiller skarpt på evnen til at betragte, fortolke og forstå de organisatoriske kontekster vi indgår i og søger at udforske og udvikle redskaber til samtidig at fastholde og udvikle dem. Fagets udgangspunkt er dermed at tilbyde et kritisk, refleksivt og meningsskabende blik på personlig og organisatorisk udvikling som fremmer den enkeltes organisatoriske handlekraft og integritet.

Det centrale metodiske og pædagogiske udgangspunkt for faget vil være perspektivisme – i såvel teoretisk som praksisrelateret betydning. Dvs. at der i undervisningen vil blive gennemgået en række udviklingspsykologiske og organisationsteoretiske perspektiver, og at der vil blive stillet krav til dig om at kunne reflektere og anvende disse perspektiver i forhold til din egen organisation og virksomhed.