English   Danish

2020/2021  BA-BEBUO1020U  Bachelorprojekt

English Title
Bachelor Project

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA i europæisk business
Kursusansvarlig
  • Alfred Reckendrees - Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF)
Studieleder er ansvarlig for hele uddannelse, men i forbindelse med bachelorprojektet kan bachelorprojekt koordinator samt de øvrige undervisere kontaktes.
Primære fagområder
  • Globalisering og international virksomhed/Globalisation and international business
  • Politologi/Political Science
  • Strategi/Strategy
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 26-06-2020

Relevante links

Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende opfylde følgende læringsmål:
  • formulere og begrunde en problemformulering, der er relevant i en europæisk businesskontekst
  • fremvise en udførlig litteraturoversigt, hvori der diskuteres relevant faglitteratur inden for problemformuleringen
  • udvælge, kombinere og anvende relevante begreber og teorier i forhold til problemformuleringen
  • samle og analysere relevant datamateriale ved hjælp af kvantitative og/eller kvalitative metoder
  • forholde sig kritisk til betydningen af valg af teori, metode, data og resultat af projektet
  • give en uafhængig analyse, fortolkning og diskussion af materiale, litteratur og resultat af projektet
  • fremlægge et velstruktureret og klart projekt, der lever op til faglige standarder, især hvad angår hensigtsmæssig brug af data såvel som henvisninger til kilder og litteratur.
Prøve/delprøver
Bachelorprojekt:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel mundtlig prøve på baggrund af gruppeopgave
Antal personer i gruppen 2-4
Omfang af skriftligt produkt Se nedenfor
Én person må skrive maksimalt 40 sider. En gruppe på to studerende må skrive 60 sider. For hvert ekstra gruppemedlem lægges ti sider til det maksimale antal af sider, man må skrive. Derfor: 1 studerende = 40 sider, 2 studerende = 60 sider, 3 studerende = 70 sider, 4 studerende = 80 sider.
Opgavetype Bachelorprojekt
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala

Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, dog vægter det faglige indhold tungest.
Bestemmelser vedrørende resuméet Bachelorprojektet kan skrives på engelsk eller dansk. Resuméet skal skrives på engelsk og tælles med i det samlede antal sider.
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
1. Hvis den studerende har været medforfatter af projektet men ikke har været i stand til at deltage i den mundtlige eksamen, skal den studerende tilmelde sig omprøven og eksamineres på baggrund af en ny aflevering af det oprindelige bachelorprojekt.

2. Hvis den studerende har været medforfatter af projektet men ikke består den mundtlige eksamen, skal den studerende tilmelde sig omprøve og eksamineres på baggrund af det oprindelige bachelorprojekt. Den studerende kan også vælge at aflevere et nyt individuelt skrevet bachelorprojekt inden for en frist, der er sat af studienævnet.

3. Hvis den studerende ikke har været i stand til at skrive/deltage i udarbejdelsen af bachelorprojektet (fx pga sygdom), kan den studerende tage omprøve, hvis han/hun afleverer et individuelt skrevet bachelorprojekt inden for en frist, der er sat af studienævnet.

I pkt. 1 og 2 har den studerende ikke ret til vejledning, hvis han/hun vælger omprøve. I pkt. 3 kan studienævnet vælge at tildele den studerende vejledningstimer, hvis den studerende kan fremvise dokumentation herfor.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Bachelorprojektet kan skrives individuelt eller i grupper af 2-4 studerende. De studerende eksamineres individuelt i bachelorprojektet. Projektgruppen kan vælge, om den mundtlige eksamen skal foregå på engelsk eller dansk, og den individuelle eksamen afholdes i det valgte sprog.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes kompetencer inden for de områder, som europæisk business dækker og deres evne til at analysere udfordringer og muligheder på europæiske og globale markeder og/eller i de politiske, sociale og kulturelle felter, der udgør en europæisk businesskontekst. Med dette for øje vælger de studerende et område af interesse.

 

Det endelige bachelorprojekt er det sidste og største stykke arbejde på HA i europæisk business. Bachelorprojektet giver mulighed for at kombinere og integrere den viden og de færdigheder, som de studerende har tilegnet sig på uddannelsen og samle det i et skriftligt produkt, nemlig bachelorprojektet, og derefter forsvare det ved en mundtlig eksamen. Bachelorprojektet må skrives individuelt eller i grupper af 2-4 studerende, men den mundtlige eksamen er individuel. Den studerende får én karakter på baggrund af en kombineret bedømmelse af det skriftlige produkt og den mundtlige præstation.


Kravene til bachelorprojektet er mere strenge med hensyn til formulering og definition af problemformuleringen, fremvisning af en litteraturoversigt, udvikling af strategi for analyse og implementering af teori og empiri sammenlignet med tidligere eksaminer, da bacheloreksamen udløser en bachelorgrad. Der lægges stor vægt på den studerendes evne til at tænke på tværs af fagene, vælge den bedste tilgang og integrere den i et sammenhængende forskningsprojekt og at involvere sig i det projekt. Den studerende bør reflektere kritisk over sin strategi for analyse og metode og forventes at kende konsekvenserne af de valg, som er blevet truffet.

 

Bachelorprojektet beskrives detaljeret i en projektvejledning, der udgives i løbet af efterårssemesteret. Vejledningen har bl.a. svar på de spørgsmål, som de studerende typisk stiller om bachelorprojektet.

Beskrivelse af undervisningsformer
Projektgruppen vil få vejledningstimer af en vejleder, og der vil også være online-vejledning vha. tutorials. Der vil også være en introduktionstime og en række workshops, hvor de studerende kan præsentere og diskutere deres ideer og udfordringer.
Feedback i undervisningen
Vejlederen giver feedback på ideer og tekst under møderne mellem projektgruppen og vejlederen.
To workshops for alle studerende giver mulighed for at præsentere ideer og få feedback fra undervisere/vejledere såvel som fra andre projektgrupper; en projektkonference giver mulighed for at præsentere det fulde projekt og få feedback på projektpræsentationen fra undervisere/vejledere og fra andre studerende.
Studenterarbejdstimer
Total 420 timer
individuelt projekt, maks. 40 sider, antal vejledningstimer: 7 timer
gruppeprojekt, 2 studerende, maks. 60 sider, antal vejledningstimer: 12 timer
gruppeprojekt, 3 studerende, maks. 70 sider, antal vejledningstimer: 16 timer
gruppeprojekt, 4 studerende, maks. 80 sider, antal vejledningstimer: 18 timer
Sidst opdateret den 26-06-2020