• Kunne forholde sig selvstændigt, reflekterende og problemorienteret til erhvervsøkonomisk videnskab og metode med afsæt i en konkret case.
• Kunne analysere artsforskelle såvel som ligheder imellem forskellige erhvervsøkonomiske discipliners (f.eks. organisationsteori eller finansiering) metoder.
• Kunne se sammenhænge mellem problem og teknik i metodevalget, samt diskutere validitet og reliabilitet i brugen af empiriske kilder i erhvervsøkonomisk forskning.
• Vise viden om relevante videnskabsteoretiske idealer og videnskabelige paradigmer samt forklare hvilken betydning sådanne kan have for metodiske valg og dataindsamlings-teknikker.
• Forstå elementære videnskabsteoretiske begreber såsom ’ontologi’, ’epistemologi’, ’objektivitet’ eller ’falsifikation’.

Erhvervsøkonomisk forskning stiller – ligesom erhvervsøkonomisk praksis – hele tiden sig selv spørgsmål. En virksomhedsleder kan f.eks. spørge sig selv, hvordan hun bedst planlægger en fusion med en anden virksomhed, og en erhvervsøkonomisk forsker f.eks. spørge om der er nogle faktorer, som generelt kendetegner succesfulde fusioner. Men hvordan svarer man på sådanne spørgsmål på en ansvarlig måde? Og hvordan formulerer man et godt spørgsmål? Hvis man ikke blot vil gætte sig frem ved at give et tilfældigt svar på et måske dårligt formuleret spørgsmål, så er det nødvendigt, at man anvender en bestemt metode, dvs. en bestemt og videnskabsteoretisk informeret fremgangsmåde, som man er i stand til at forsvare og gøre rede for.

Fagets formål er således at udvikle den studerendes forståelse for problemorienteret vidensproduktion som en metodisk grundkompetence for erhvervsøkonomi i praksis. Faget tager således afsæt i erhvervsøkonomiske fagområder og fokuserer på at styrke den enkelte studerendes grundlag for fremadrettet teoretisk og analytisk udvikling inden for det erhvervsøkonomiske fagfelt. Hermed sigtes der til at styrke den studerendes evne til:

1. At udpege og forholde sig kritisk reflekterende til relevante, aktuelle og udfordrende problemer for erhvervsøkonomien i praksis, f.eks. i forbindelse med bachelorprojektet.
2. At organisere, kvalificere og diskutere problemet ved hjælp af et konkret metodisk undersøgelsesdesign, der kvalificeret tager stilling til metodevalg (hvordan kan man teknisk set undersøge/besvare problemet?), videnskabsteoretisk afsæt (med hvilke kvalitetskriterier og krav til forklaringer?) og samfundsvidenskabeligt grundlag (ud fra hvilke grundlæggende antagelser om individets, organisationens og samfundets beskaffenhed?).

Således sigter faget til at sætte den studerende i stand til engageret og reflekteret at føre og gennemføre en metodisk ansvarlig analyse (af en case eller et problem) på et såvel praktisk relevant og videnskabeligt kvalificeret grundlag.

Fagets forløb er inddelt i to dele. DEL 1 (på cirka 6 uger) har til formål er at skabe overblik over de metodiske og videnskabsteoretiske forudsætninger, der ligger til grund for erhvervsøkonomisk forskning. DEL 2 (på cirka 4 uger) har til formål er at fremme den studerendes evne til selv at gennemføre metodisk ansvarlige analyser af virksomheder, økonomi og andre erhvervsøkonomiske såvel som samfundsmæssige fænomener, f.eks. inden for rammerne af bachelorprojektet.

For en beskrivelse af undervisningsformatet og inddragelse af online/"blended learning"-redskaber, se nedenståede "Beskrivelse af undervisningsformer".