Læringsmål |
- identificere og beskrive centrale emner og begreber indenfor
organisationsteorien
- relatere emner og begreber inden for organisationsteorien
- analysere og diskutere empiriske cases og eksempler ud fra
organisationsteorien
- definere og diskutere problemstillinger i en organisatorisk
kontekst
- anvende forskellige undersøgelsesdesign og metoder til
undersøgelse af organisationsrelaterede problemstillinger, herunder
diskutere muligheder og begrænsninger
- operationalisere teoretiske begreber i en konkret empirisk
kontekst
|
Prøve/delprøver |
Indføring i
organisationers opbygning og funktion:
|
Prøvens
ECTS |
15 |
Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation. |
Individuel eller gruppeprøve |
Individuel mundtlig prøve på baggrund af
gruppeopgave |
Antal personer i gruppen |
3-4 |
Omfang af skriftligt produkt |
Max. 30 sider |
|
Sidetal er ekskl. bilag
Hvis en studerende ønsker at udarbejde rapporten alene, skal
rapporten have et omfang på max. 20 normalsider. |
Opgavetype |
Projektrapport |
Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
30 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
Bedømmer(e) |
Eksaminator og ekstern censor |
Eksamensperiode |
Sommer |
Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Syge-/omprøven afholdes efter samme
regler som den ordinære prøve. Ved omprøven afleveres rapporten i
samme eller omarbejdet form. Den/de studerende vælger selv. Hvis
der er flere gruppemedlemmer, som skal til omprøve, skal de som
udgangspunkt aflevere rapporten sammen og ikke hver for sig. Hvis
den studerende ønsker det, kan eksaminator give kortfattet
feedback, der kan bruges som udgangspunkt for en genaflevering af
rapporten.
|
Beskrivelse af
eksamensforløbet
Den mundtlige eksamen består af to dele: et forsvar af rapporten
og pensumspørgsmål. Begge elementer (projekt inkl. forsvar og
pensumspørgsmål) er inkluderet i den samlede
vurdering. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation (forsvar + pensumspørgsmål) efter
7-trins-skalaen.
I eksamenslokalet må alene medbringes rapporten, et kort
skriftligt oplæg og personlige
noter.
|
|
Kursets indhold, forløb og pædagogik |
Formålet med faget er at give de studerende en grundlæggende
indføring i organisationers opbygning og funktion. Dette sker i en
vekselvirkning mellem teori og praksis samt med fokus på
it-relaterede aspekter.
I den mere teoretisk orienterede del af undervisningen gennemgås
forskellige perspektiver på organisationer med henblik på at
demonstrere, at opfattelsen af organisationsbegrebet ikke er
entydigt. Undervisningen fokuserer specifikt på, at de studerende
får indsigt i, hvorledes organisationer påvirkes af deres
omgivelser samt af de individer, der befolker organisationen. De
studerende får ligeledes en forståelse for formelle træk ved
organisationer, herunder betydningen af mål, strategi og
organisationsstruktur for en organisations virke. Dertil kommer de
uformelle træk, som omfatter organisationskulturen og magtforhold.
Der arbejdes med betydningen af motivation, trivsel, interaktion og
forandring i relation til organisationsadfærd og processer og de
studerende får indsigt i forskellige typer af beslutnings- og
læringsprocesser samt ledelsesstile. Hvert teoretisk emne
diskuteres ud fra it-relaterede aspekter og der perspektiveres til
cases og litteratur med fokus på bl.a. informationsteknologi.
I den mere praksis orienterede del af undervisningen får de
studerende en grundlæggende indføring i hvorledes organisationer
kan studeres empirisk. Metodeundervisningen fokuserer på
udarbejdelse og operationalisering af en praksisnær
problemformulering inden for fagets teoretiske emneområder. Der
undervises i forskellige undersøgelsesdesigns samt hvordan
kvalitative og kvantitative data kan indsamles, behandles og
afrapporteres. Denne viden skal bruges til udarbejdelse af den
skriftlige organisationsrapport, som danner grundlag for den
mundtlige eksamination.
|
Beskrivelse af undervisningsformer |
Undervisningen faciliterer læring gennem
studerendes selvstændige tilegnelse af viden, problembaseret
læring, workshops, vejledning, feedback og praktiker oplæg.
De studerende tilegner sig selvstændigt viden gennem
kursuslitteraturen, korte forelæsningsvideoer samt quiz. Formålet
med quizzen er, at de studerende bliver ført gennem en
refleksionsproces, hvor de aktivt skal forholde sig til det, de har
læst og set i videoen.
Den selvstændige tilgang til læring sker som en del af
forberedelsen til de ugentlige f2f workshops, hvor de studerende i
grupper skal arbejde med cases og praktiske organisationsrelaterede
problemstillinger. Læring faciliteres gennem dialog, gruppeoplæg,
plenum diskussioner og feedback fra undervisere og instruktorer.
Eventuelle tvivlsspørgsmål til pensum afklares og diskuteres.
Undervejs i forløbet afholdes praktiker oplæg og de studerende
forventes at forberede spørgsmål på baggrund af pensum samt deltage
aktivt i dialog med oplægsholder.
I forbindelse med gruppeprojektet på 2. semester afholdes ad hoc
vejledning samt klyngevejledning af to omgange. |
Feedback i undervisningen |
Der tilbydes feedback til de studerende i form af
følgende aktiviteter:
1. semester:
Online videoer og quiz skal hjælpe de studerende gennem en
refleksionsproces, hvor de får en indikation af deres læring.
Eventuelle tvivlsspørgsmål til pensum afklares og diskuteres ifm
f2f workshops samt ved fremmøde til undervisers ugentlige
kontortid.
Læring og feedback faciliteres gennem ugentlige workshops, hvor de
studerende arbejder med anvendelsen af teorier på konkrete cases og
diskuterer centrale organisationsrelaterede spørgsmål.
Læring faciliteres yderligere gennem gruppeoplæg, hvor de
studerende får feedback fra underviser og instruktorer.
Gennem en række praktikeroplæg får de studerende en indikation af
deres oversættelse af teori til praksis.
2. semester:
Ad hoc -og klyngevejledning tilbydes som en del af gruppeprojektet.
De studerende får feedback på deres projekt fra medstuderende,
undervisere og instruktorer.
De studerende opfordres til at sparre med hinanden undervejs i
projektforløbet.
De studerende får feedback på deres præstation til den mundtlige
eksamen -herunder opfyldelsen af kursets læringsmål. |
Studenterarbejdstimer |
Selvstændig tilegnelse af viden (orientering i pensum, video,
quiz) |
148 timer |
Forberedelse til workshops |
44 timer |
Workshops |
44 timer |
Forberedelse og deltagelse praktikeroplæg |
10 timer |
Vejledning (inkl. forberedelse) |
20 timer |
Organisationsprojekt |
100 timer |
Eksamensforberedelse |
46 timer |
Total: |
412 timer |
|
Foreløbig litteratur |
Litteraturen bliver muligvis ændret. De studerende kan finde den
endelige litteraturliste på Canvas inden semesteret
starter.
Efterårssemestret:
Jacobsen, D. I. og Thorsvik, J. (2014). Hvordan organisationer
fungerer – en indføring i organisation og ledelse. Hans Reitzels
forlag. 3. udgave
Schultz, M. (2000). Kultur i organisationer. Funktion eller symbol.
Handelshøjskolens forlag. 1. udgave
Sørensen, N. B. (2000). Organisationers form og funktion – om
Mintzbergs teori i en dansk sammenhæng. Samfundslitteratur. 4.
udgave
Forårssemesteret:
Andersen, I. (2019). Den skinbarlige virkelighed – vidensproduktion
inden for samfundsvidenskaberne. Samfundslitteratur. 6. udgave
Rienecker, L. (2015). Problemformulering – på de
samfundsvidenskabelige uddannelser, Samfundslitteratur, 4. udgave
Anden litteratur bestående af artikler og bogkapitler samt
slides.
|