2020/2021 BA-BKOMO1050U Strategi og samtidsdiagnostik
English Title | |
Strategy and Societal Diagnosis |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Kursets ECTS | 7,5 ECTS |
Type | Obligatorisk |
Niveau | Bachelor |
Varighed | Et semester |
Starttidspunkt | Efterår |
Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og
virksomhedskommunikation, BSc
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Primære fagområder | |
|
|
Undervisningsformer | |
|
|
Sidst opdateret den 25-06-2020 |
Relevante links |
Læringsmål | ||||||||
|
||||||||
Forudsætninger for indstilling til prøven (aktiviteter i undervisningsperioden) | ||||||||
Antal obligatoriske
aktiviteter der skal godkendes (se § 13 i
studieordningen): 3
Obligatoriske
hjemmeopgaver
Den studerende skal aflevere 3 skriftlige opgaver, der udarbejdes i grupper i løbet af semesteret. Omfanget af opgaverne er max. 5 sider. Specifikation omkring grupper samt deadlines for aflevering bliver præsenteret ved semesterstart. Opgaverne kan udarbejdes individuelt. OBS: Alle 3 obligatoriske aktiviteter skal godkendes, for at den studerende kan blive indstillet til eksamen. Der stilles en ny obligatorisk godkendelsesopgave før den ordinære eksamen til de studerende, der har været syge eller har gjort forsøg til samtlige obligatoriske aktiviteter. Studerende der ikke har gjort forsøg, og som ikke kan dokumentere sygdom el.lign., kan ikke få stillet yderligere godkendelsesaktiviteter og kan ikke deltage i den ordinære eksamen eller reeksamen men trækkes for eksamensforsøg i faget Tværfagligt 1.årsprojekt: Kommunikationsstrategiske udfordringer i et samfundsanalytisk perspektiv. Læs mere om obligatoriske aktiviteter på my.cbs.dk. (Mit Studie > Eksamen > Eksamensforberedelse > Obligatoriske aktiviteter) |
||||||||
Prøve/delprøver | ||||||||
Faget har fælles prøver med | ||||||||
BA-BKOMO1005U | ||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||
Målet med faget er at give en forståelse af hvordan grundlæggende samfundsmæssige processer spiller en central rolle for virksomheders og organisationers sociale og politiske omverdensbetingelser - og dermed deres strategiske handlemuligheder. Kurset tager afsæt i at organisationers betingelser for at kommunikere skabes af løbende forhandlinger af mening i samfundets mange forskellige offentligheder. I dette perspektiv skal strategi ikke forstås som et problem, der kan endeligt løses, men i stedet som en kontinuerlig proces, hvor organisationen må kommunikere under krydspres fra forskellige og ofte modstridende kommunikationslogikker, der i sig selv er i konstant forandring.
For at forstå nye kommunikationsudfordringer anlægger
faget et analytisk blik, der indfanger den
samfundsmæssige kompleksitet private og offentlige organisationer
opererer i. Faget tilbyder en analyse af denne kompleksitet gennem
anvendelse af en række centrale sociologiske og politologiske
teorier, der sætter organisationens forhold til sin samtid i
begreb.
|
||||||||
Beskrivelse af undervisningsformer | ||||||||
Forelæsninger og øvelser.
Fagets undersøgelse af forandrede betingelser for kommunikation er organiseret omkring tre niveauer, individ, organisation og samfund. Hvert niveau består af 3 eller 4 forelæsninger, der afsluttes med en workshop, hvor de studerende omsætter begreber og diagnoser ved at arbejde med en konkret case og dermed opbygger analytisk kompetence. Forelæsning 1,2,3 og 15 foregår på campus, mens resten af forelæsningerne foregår online. Der vil være en blanding af videoer, de studerende skal se, og diverse opgaver, såsom f.eks. arbejdsspørgsmål, quiz, en lille case, som de studerende skal arbejde med selv. Workshops kommer til at foregå på campus. Hvert niveau afsluttes med en skriftlig opgave, der skal godkendes. |
||||||||
Feedback i undervisningen | ||||||||
Faget har tre workshops, hvor vi arbejder med
forskellige cases og de obligatoriske opgaver. Her får de
studerende struktureret peer-feedback og feedback fra undervisere
på deres præsentationer af deres analyser af casene.
Til forelæsninger arbejdes med mindre øvelser som de studerende får umiddelbart feedback på fra medstuderende og undervisere. Efter hver workshop og opgaveaflevering er der en online feedback-session, hvor de studerende kan få feedback på deres opgaver. |
||||||||
Studenterarbejdstimer | ||||||||
|
||||||||
Foreløbig litteratur | ||||||||
Grundbog Andersen, Niels Åkerstrøm & Justine Grønbek Pors (2014). Velfærdsledelse. Mellem styring og potentialisering. København: Hans Reitzels forlag.
Kompendium Andersen, Niels Åkerstrøm (2002). Polyfone Organisationer. Nordiske Organisasjonsstudier, 4(2) s. 25-51. Andersen, Niels Åkerstrøm (2009) Hvem er Yum Yum? Tegneseriestaten i svøb. Dansk Sociologi, 20(2), s. 9-38. Andersen, Niels Åkerstrøm & Asmund W. Born (2005). Følsom selvesklusjon - eller følelser som kommunikativt artefakt i organisasjoner. I Frode Nyeng & Grete Wennes (red.), Kan organisasjoner føle? Oslo: J.W. Cappelens Forlag, s.155-171. Andersen, Niels Åkerstrøm (2013). Contract as a form of intersystemic communication. I Alberto Febbrajo og Gorm Harste (red.) Law and intersystemic communication. Understanding ´structural coupling‘. Farnham: Ashgate, s. 130-154. Andersen, Niels Åkerstrøm (2014). Kan man fundere kritik i kritikkens umulighed? Tanker om en systemteoretisk samtidsdiagnostik. Social Kritik, 140, s. 50-67. Bourdieu, Pierre (1986). The Forms of Capital. I J. Richardson (red.) Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education, Westport, CT: Greenwood, s. 241-58. Bryson, John, Alessandro Sancino, John Bennington & Eva Sørensen (2017). Towards a multi-actor theory of public value co-creation. Public Management Review, 19(5), s. 640-654. Deleuze, Gilles (2006). Forhandlinger. Frederiksberg: Det lille forlag: Postscriptum om Kontrolsamfundet. Frega, Robert, Lisa Herz & Christian Neuhäuser (2019). Workplace Democracy – The Recent Debate. Philosophical Compass 19(4). Kristensen, Jens Erik (2008). Krise, kritik og samtidsdiagnostik. Dansk Sociologi, nr. 4/19. årg., s. 5-31. Lindekilde, Lasse & Thomas Olesen (2015). Politisk protest, aktivisme og sociale bevægelser. København: Hans Reitzels Forlag, kapitel 2 og 10. March, James G. (1991). Exploration and Exploitation in Organizational Learning. Organization Science, 2(1), s. 71-87. Mintzberg, Henry & James A. Waters (2003 [1985]). Of Strategies, Deliberate and Emergent. I Kay, John (red.) The Economics of Business Strategy. Cheltenham: Edward Elgar, s. 40-55. Moore, Mark H. (2000). Managing for Value. Organizational Strategy in For-Profit, Nonprofit and Governmental Organizations. Nonprofit and Voluntary Sector Quarterly, 29(1), s. 183-204. Müller, Jan W. (2016). Hvad er populisme?Et essay. København: Informations Forlag, s. 9-68. Pedersen, Dorthe (2018). Offentlig Værdiledelse. Ledelsesudfordringer i den fordoblede forvaltning. Kapitel 13 i Modig Ledelse. København: Dafolo Forlag, s. 199-216. Pedersen, Ove Kaj (2011) Konkurrencestaten, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 4: Forhandlingsøkonomiens historie, s. 111-144. Sennett, Richard (1999). Det fleksible menneske- eller Arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning, København: Hovedland, Kapitel 3: Fleksible. Swartz, David (1997). Introducing Pierre Bourdieu. I: Culture and Power – The sociology of Pierre Bourdieu, Chicago: University of Chicago Press, s. 1-14. Reckwitz, Andreas (2017). The Invention of Creativity. Modern Society and the Culture of the New. Cambridge: Polity, s. 1-9. Reckwitz, Andreas (2018). Postscript. The Society of Singularities and the Creativity Dispositif. I The Creatvity Complex. A Companion to Contemporary Culture. Bielefeld: transcript, s. 238-252. Thelen, Kathleen & Jamen Conran (2016) Institutional Change. I: Orfeo Fioretos, Tulia G. Falleti & Adam Sheingate (red.) The Oxford Handbook of Historical Institutionalism, Oxford: Oxford University Press, s. 1-22. Weiskorf, Richard & Bearnette Loacker (2006). “A snake’s coils are even more intricate than a mole’s burrow.” Individualization and Subjectification in Post-disciplinary Regimes of Work. Management Revue, 17(4), s. 395-417. |