• Identificere forskelle mellem skriftlig og mundtlig formidling og grundlæggende udfordringer i forbindelse med mundtlige præsentationer og brugen af visuelle hjælpemidler
• Forholde sig kritisk til faget og dets begreber og diskutere dets betydning og relevans i dag
• Analysere og vurdere retoriske kommunikationssituationer, taler og præsentationer med udgangspunkt i fagets litteratur
• Formulere et klart formidlingsmål og en overbevisende kommunikationsstrategi, udvælge hensigtsmæssige retoriske og visuelle virkemidler i forhold til formål og målgruppe og anvende stemme, kropssprog, gestik og mimik til at understøtte den mundtlige formidling
• Producere, revidere og indøve en overbevisende mundtlig præsentation, baseret på fagets teori

Kurset fokuserer på den mundtlige formidling i form af taler og præsentationer; præsentationen af en idé, man ønsker tilslutning til, salgstaler, eksamenspræsentationer, præsentationer af forretningsidéer med anmodning om økonomisk støtte, direktørens årlige tale til medarbejderne, kommunikationschefens tale til pressen, talen til kollegaens jubilæum etc. Der er desuden fokus på tendensen til at anvende visuelle virkemidler som f.eks. PowerPoints ureflekteret og uhensigtsmæssigt.

De kompetencer, som de studerende lærer på kurset, kan også anvendes i forbindelse med skrevne tekster: I en tid med sociale medier og rige muligheder for at blive informeret, underholdt og overbevist, er det vigtigt at udtrykke sig præcist, gøre formålet med en ytring klar, fange modtageren med det samme og at bruge historier og eksempler, så modtagerens interesse fastholdes og indholdet gøres forståeligt.

De faglige kompetencer kan de studerende anvende i kombination med fagområder som PR, content marketing, markedsføring og organisationsudvikling og som fagindhold i bachelorprojekter. De praktiske færdigheder kan de bruge til mundtlige eksaminer og jobsamtaler samt i forbindelse med studenterjobs og fremtidige ansættelser, hvor de f.eks. skal bestyre social communities, sparre og rådgive om kommunikation, skrive eller redigere chefers eller kollegers taler, undervise og informere kolleger eller medarbejdere, pitche en faglig eller organisatorisk idé o.lign.

Faget tager afsæt i ældre og nyere tekster og teorier om retorik, kommunikation og formidling: Fra Aristoteles’ tanker om troværdighed og appelformer til forskning i, hvordan teknologiske hjælpemidler kan anvendes strategisk og overbevisende (Markel og Kernbach et al). Der reflekteres desuden over talers og mundtlige præsentationers formål, muligheder og begrænsninger ud fra bl.a Bitzers teori om den retoriske situation. I forbindelse med analyse af taleeksemler og de studerendes udvikling af egne taler anvendes der teorier og tekster om topik (Kock), clap traps (Atkinson), fortællinger (Graae & Pontoppidan), konkretiseringer (Jensen), ikonicitet (Jaisinski) og stilfigurer (Kihlström). Der arbejdes desuden med mimik, gestik og kropssprog (Ekman, Jørgensen et al, Kihlström).

Alrø, H., Nørgaard Dahl P og Schumann K (2017). Læringsorienteret dialogisk feedback. In: Trillingsgaard A: Feedback gentænkt. Dansk Psykologisk Forlag.

Aristoteles: Extracts from On Rhetoric by Aristotle Translated by W. Rhys Roberts, compiled by Lee Honeycutt. Book 1, chapter 2-3; book 2, chapter 1; book 3, chapter 1, 13, 17.

Atkinson M (1984): Our Masters’ Voices. The language and body language of politics. Routledge (side 47-85: “Clap Traps”).

Bitzer L F (1997): Klassikeren - Den retoriske situation. In: Rhetorica Scandinavica, nr. 3/1997.

Dixon (1971): Rhetoric. Routledge.

Ekman P. & Friesen W. V. (1969). Repertoire of Nonverbal Behavior: Categories, Origins, Usage, and Coding. Semiotica no. 1.

Gabrielsen, J. (2004): Eksempler, der fører og forfører. Retorikmagasinet nr. 54, dec. 2004.

Gabrielsen J og Juul Christiansen T (2010): Talens Magt. Indføring i mundtlig retorik. Hans Reitzels Forlag. GRUNDBOG.

Graae, A.I. og Pontoppidan, C. (2016): Giv Teksten Liv. Samfundslitteratur (side 7-21: ”Forord” og ”Prolog” + side 25-54: ”Første akt: Fokusgreb - Personer”).

Jaisinski, J. (2001). Sourcebook on rhetoric: Key concepts in contemporary rhetorical studies. Sage Publications (side 303-305).

Jensen, L. B. (1994). Ud af elfenbenstårnet. Roskilde Universitetsforlag (side 37-58: ”Skriv så læseren kan se og opleve”).

Jørgensen C, Kock C og Rørbech L: Rhetoric that shifts votes. An exploratory study of persuasion in issue-oriented public debates. In: Political Communication, 15:3 (side 283-299)

Kernbach S, Eppler M J og Bresciani S (2015): The use of visualization in the communication of business strategies – an experimental evaluation. In: International Journal of Business Communication 2015, vol. 52(2).

Kihlström, E. (2007). Karismakoden – udstråling kan læres. Retorikförlaget 2007 (side 49-63: ”Hvordan taler din mimik?” + 64-77: ”Brug stemmen” + 113-121: ”At tale i billeder”).

Kock C (2009): Topik. In: Jørgensen C & Villadsen L: Retorik – teori og praksis. Samfundslitteratur (side 115-128).

Markel M (2009): Exploiting verbal-visual synergy in presentation slides. In: Technical Communication, vol. 56, nr. 2, May 2009.

McCroskey J C (1968): An Introduction to Rhetorical Communication. Prentice Hall (side 67-85: ”Ethos: A dominant factor in rhetorical communication”).

Sommers, N. (1980). Revision strategies of student writers and experienced adult writers. I: College Composition and Communication, Vol. 31, No. 4, Dec 1980 (side 378-388).

Stewart J. & Logan C (1999). Verbal and Non-verbal Dimensions of Talks. In Bridges Not Walls – A book about International Communication. 7th edition. University of Washington, McGraw-Hill.