English   Danish

2020/2021  BA-BPROO1002U  Grundlæggende projektledelse

English Title
Fundamentals of Project Management

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA i Projektledelse
Kursusansvarlig
  • Sofia Pemsel - Institut for Organisation (IOA)
Primære fagområder
  • Organisation/Organisation
  • Projekt- og forandringsledelse/Project and change management
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 03-12-2020

Relevante links

Læringsmål
  • anvende analytiske værktøjer fra fagets pensum til at undersøge de udfordringer, som følger af at lede projekter under høj usikkerhed.
  • redegøre for fagets teorier og diskutere teorierne i forhold til empiriske eksempler.
  • anvende teori til at analysere empiriske cases og anvende cases til at diskutere grundlæggende antagelser, muligheder og begrænsninger i de anvendte teorier.
  • foretage en kritisk vurdering af forskellige teorier fra pensum, alene og i forhold til andre teorier i pensum.
  • redegøre for og sammenligne forskellige typer af projekter.
  • formulere sig fagligt i et klart og korrekt sprog.
Prøve/delprøver
Grundlæggende projektledelse:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel mundtlig prøve på baggrund af gruppeopgave
Antal personer i gruppen 3-5
Omfang af skriftligt produkt Max. 10 sider
Projektrapporten skrives som en gruppeopgave og behandler en selvvalgt problemstilling inden for fagets rammer og udarbejdes ud fra et katalog af emner. Nærmere specifikation af projektrapporten, dets indhold og form angives i separat dokument, som gøres tilgængeligt på Canvas.
Opgavetype Projektrapport
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af gruppens projektrapport til den ordinære eksamen, men været syg ved den mundtlige prøve, afvikles sygeprøven på baggrund af den allerede indleverede rapport.

Hvis den studerende ikke har deltaget i udarbejdelsen af rapporten på grund af sygdom, kan den studerende deltage i den mundtlige sygeprøve, hvis vedkommende inden for en nærmere fastsat frist indleverer en individuelt udarbejdet rapport (samme prøveform og omfangskrav som ved ordinær prøve).

Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af rapporten til den ordinære eksamen, men ikke bestået ved den mundtlige prøve, afvikles omprøven normalt på basis af den indleverede rapport. Den studerende kan dog vælge at indlevere en ny individuelt udarbejdet rapport på max 10 sider.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Den mundtlige del af prøven vil foregå online.

 

Den mundtlige eksamen foregår som en dialog over jeres rapport og teorier fra pensum. Det betyder, at du kan lægge ud med et oplæg (ca. 3 minutter) fx om de centrale spørgsmål, teorivalg i rapporten og alternative teorier fra pensum at perspektivere jeres resultat i rapporten med. Herefter træder eksaminator ind i dialogen med såvel interne som eksterne vinkler på rapporten (ca. 12 minutter). En intern vinkel betyder, at rapporten diskuteres i lyset af de teorier eller analyser, den indeholder. En ekstern vinkel betyder, at alternative teorier og analyser fra pensum diskuteres. Herefter vil eksaminator bruge ca. 5 minutter på votering og give en kort feedback.

 

Den studerende må meget gerne medbringe sin rapport i papirformat. Det er ikke tiladet at bruge digitale verktøj, så som en computer/smartphone/ipad etc., under eksamen.

 

Det kan forekomme, at eksaminator eksaminerer på engelsk, men i de tilfælde har den studerende mulighed for at vælge selv at svare på enten dansk eller engelsk.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget " Grundlæggende projektledelse" har til formål at give de studerende en grundlæggende introduktion til fænomenet projektorganisering og projektledelse. De studerende vil blive præsenteret for teoretiske perspektiver på projektledelse og for konkrete projektledelsesværktøjer, som vil blive diskuteret i lyset af de teoretiske perspektiver. Endvidere præsenterer faget forskellige typer af projekter gennem en række cases fra forskellige brancher.
 
Faget tager udgangspunkt i antagelsen om, at projektledelse finder sted under vilkår, hvor der er begrænset viden og usikkerhed. Usikkerheden kan dreje sig om forskellige ting: Er projektet stadig relevant, når det afleveres til kunden? Er vor viden tilstrækkelig for at planlægge og løse projektopgaven? Spørgsmål som disse opstår ofte i projekter, og der vil være en række forskellige hensyn, som projektledelsen må afveje. 
 
Faget giver de studerende analytiske værktøjer, som gør det muligt at forstå projekter og projektledelse samt at håndtere de mange praktiske hensyn, udfordringer og dilemmaer, som opstår undervejs.

Undervisningsforløbet sker som blended-learning og er bygget op omkring tre relaterede elementer.

1. Det første element består af forelæsninger baseret på fagets litteratur. Forelæsningerne er tematiseret og præsenterer de studerende for analytiske værktøjer, der gør det muligt at forstå projekt og projektledelse. Forelæsningerne er 2020 pre-recorded videos, p.g.a. Corona.

2. Det andet element består af øvelser på campus hvilke fokuserer på studerendes aktiv læring i at forstå literatur og casebaserede diskussioner.

3. Det tredje element er projektrapporten, som de studerende arbejder med i projektgrupper. Grupperne får feedback på sin rapport i kursets workshops. Workshops fokuserer således på feedback og peer-review feedback og foregår online. Et centralt element i projektrapporten er at analysere et selvvalgt case, der omhandler projektledelse i praksis, ved hjælp af fagets litteratur.  

Beskrivelse af undervisningsformer
Forelæsninger, casebaseret undervisning, mundtlige oplæg, online øvelser, workshops og gruppearbejde.

Sproget i undervisningen kan veksle mellem dansk og engelsk.
Feedback i undervisningen
Feedback til studerende sker i forbindelse med mundtlige og skriftlige præsentationer i workshop og øvelsehold. Derudover analyserer og drøfter de studerende egne og medstuderendes cases i grupper og relaterer til de præsenterede teorier.
Studenterarbejdstimer
Lektioner 1-13 40 timer
Forberedelse lektioner 81 timer
Arbejde med projektrapport 85 timer
Foreløbig litteratur

Bøger:

 

Main books:

 

Christensen, S. and Kreiner, K. (2005), Projektledelse i løst koblede systemer – ledelse og læring i en ufuldkommen verden, Jurist – og Økonomforbundets Forlag, København (købes i CBS boghandel). Hele bogen er pensum.

 

Ryding Olsson, J., Ahrengot, N. and Lindegaard Attrup, M., (2016) Power i projekter og portefølje. Djøf Forlag, København  

 

 

Case books:

 

Kreiner and Haukeland (2017), Minderværdige projekter, Samfundslitteratur. Fredriksberg. 

 

Recommended readings:

 

Davies, Andrew, (2017) Projects - a very short introduction. Oxford University Press, Oxford, UK.

 


 
Artikler (findes på Canvas)


 

Sidst opdateret den 03-12-2020