English   Danish

2020/2021  DIP-D1FMV2023U  Virksomhedens økonomiske organisering

English Title
The Firm's Economic Organization

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Max. antal deltagere 40
Studienævn
Studienævnet for HD (1. del)
Kursusansvarlig
  • Tamas Vamosi - Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ)
Primære fagområder
  • Organisation/Organisation
  • Økonomi/Economics
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 02-03-2020

Relevante links

Læringsmål
De studerende vil i dette fag blive trænet i at analysere konkrete beslutningssituationer og anvende modeller til løsning af disse. Samtidig hermed trænes de studerende i at kunne vurdere de præsenterede teoriers forudsætninger og anvendelighed.
  • Kunne beskrive og anvende de i faget præsenterede organisations-økonomiske teorier og modeller.
  • Kunne diskutere de i faget præsenterede teorier og modeller, deres muligheder og begrænsninger samt argumentere for på hvilken måde og i hvilket omfang disse teorier og modeller trækker på erhvervsøkonomisk teori.
  • Kunne applicere de i faget præsenterede modeller og teorier på specifikke problemstillinger.
  • Kunne argumentere for valg af specifikke teorier mhp. handlingsanvisende konklusioner.
  • Kunne diskutere og perspektivere over konsekvenserne ved anvendelse af alternative teorier på givne problemstillinger.
Prøve/delprøver
Virksomhedens økonomiske organisering:
Prøvens ECTS 5
Prøveform Mundtlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Varighed 20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Med følgende forberedelsestid: 15 Minutter
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Efterår
Hjælpemidler Uden hjælpemidler
Den studerende må kun medbringe simple skrive- og tegneredskaber (ikke-digitale) i forberedelseslokalet. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre i forberedelsestiden.
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Beskrivelse af eksamensforløbet

Til eksamen trækker den studerende ét af 15 i forvejen kendte eksamensspørgsmål. Eksamensspørgsmålene offentliggøres ved sidste undervisnings-/øvelsesgang. En i forberedelsestiden udfærdiget disposition må medtages til eksaminationen. 

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med faget ’Virksomhedens Økonomiske Organisering’ er at bibringe de studerende viden om, hvorledes virksomheder primært internt, sekundært eksternt organisationsøkonomisk kan skrues sammen og struktureres så effektivt som muligt. Gennem HD-studiets 1. del er de studerende bl.a. blevet præsenteret for den klassiske Erhvervsøkonomi/Managerial Economics, som bl.a. beskæftiger sig med produktionsfunktioner, omkostninger, markeder, optimering m.m. og for Organisationsteori, hvis centrale objekter bl.a. er organisationers struktur, identitet og kultur. I dette fag - Virksomhedens Økonomiske Organisering – opbygges en referenceramme funderet på Erhvervsøkonomi/Managerial Economics til analyse af organisationer.

 

Faget tager udgangspunkt i det på HD 1. og 2. semester præsenterede erhvervsøkonomiske teoriapparat, hvorefter der suppleres med transaktionsomkostnings- samt principal-/agentteori. Der trækkes i særdeleshed på antagelserne om, at individer er egennytte-handlende, og på at viden i virksomheder oftest er asymmetrisk fordelt. Med disse to antagelser opbygges en referenceramme, hvis formål det er dels at analysere økonomiske, organisatoriske problemstillinger, men væsentligere at udstikke retningslinjer for hvordan man indretter virksomhedens ‘økonomiske, organisatoriske arkitektur’ effektivt. Man kan sige, at faget trækker markedslogikken ind i virksomheden (’Bringing the Market Inside the Firm’, Baker et. al., 2002). Der er med andre ord tale om økonomisk adfærds- og organisationsteori.

 

Fagets referenceramme – ofte teoretisk benævnt Organizational Economics – kredser omkring tre centrale problemstillinger, der udmøntes anvendelsesorienteret i 3 af hinanden afhængige og koordinerede ’systemer’;

 

  1. Et system for uddelegering af beslutningsrettigheder,
  2. Et system for måling af individers og organisatoriske enheders performance, samt,
  3. Et system for incitamenter (belønning/straf), mhp. maksimering af virksomhedens værdi.

 

Den teoretiske referenceramme er således i vid udstrækning bygget op omkring at kunne analysere organisatoriske problemer i praksis vha. økonomisk teori. Faget er ‘økonomisk af natur’ forstået på den måde, at idéerne om organisatorisk effektivitet og nyttemaksimering er centrale.

Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen foregår med Blended Learning som pædagogisk ramme. Dette betyder, at en del af læringsprocessen vil foregå i tiden mellem klasseundervisningerne. Helt konkret vil der blive stillet krav til, at den studerende - udover at læse pensum - også skal se videosessioner og besvare quizzer som forberedelse til undervisningen. Endvidere vil der også blive anvendt andre digitale læringsmekanismer. Selve undervisningsdagene er bygget op omkring forelæsninger, der vil blive gennemført som underviserstyret dialog.

Forelæsningerne vil dække de væsentligste emner i pensum og blive understøttet af et stort antal opgaver og cases for at illustrere samt perspektivere teorien. Formålet med øvelserne er at diskutere samt anvende teorien - bl.a. gennem konkret modelarbejde. De studerende vil herigennem blive trænet i at analysere konkrete beslutningssituationer og opbygge analysetilgange, samtidig med at evnen til at vurdere teoriers forudsætninger og anvendelighed forstærkes. Disse kompetenceopbygninger tilstræbes mhp. at forberede de studerende bedst muligt til eksamen.
Feedback i undervisningen
Feedback inkluderes løbende i undervisningen bl.a. i forbindelse med quizzer og øvelser samt i udtalt grad gennem de dialogbaserede tilstedeværelseslektioner.
Studenterarbejdstimer
Undervisning (forelæsninger, øvelser, cases mm.) 30 timer
Forberedelse (videoer, quizzer og forberedelse til eksamen 108 timer
Sidst opdateret den 02-03-2020