English   Danish

2020/2021  DIP-DORGO1032U  HD i Organisation og Ledelse – dynamikker og dilemmaer

English Title
HD i Organisation og Ledelse – dynamikker og dilemmaer

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HD (2. del)
Kursusansvarlig
  • Magnus Larsson - Institut for Organisation (IOA)
Primære fagområder
  • Organisation/Organisation
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 30-06-2020

Relevante links

Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende ved fagets afslutning opfylde følgende læringsmål:

• Den studerende skal gennemføre og begrunde datagenerering i forhold til et identificeret og afgrænset organisatorisk/​ledelsesmæssig problem.
• Den studerende skal foretage et begrundet til- og fravalg af teori indenfor fagets pensum med henblik på at analysere et empirisk materiale med særligt fokus på forskellige aktørers positioner, perspektiv, og handlerum.
• Den studerende skal med udgangspunkt i teori kunne konstruere nye handlemuligheder i forhold til det valgte problem.
• Den studerende skal kritisk reflektere over teoriers anvendelighed til at analysere den valgte problemstilling og til at udpege nye handleveje.
• Den studerende skal reflektere over egen rolle/position i forhold til det valgte problem og i undersøgelsen heraf.
• Den studerende skal formulere sig på en sproglig korrekt, klar og sammenhængende måde.
Forudsætninger for indstilling til prøven (aktiviteter i undervisningsperioden)
Antal obligatoriske aktiviteter der skal godkendes (se § 13 i studieordningen): 1
Obligatoriske hjemmeopgaver
På Organisation og ledelse - dynamikkere og dilemmaer skal der laves 3 individuelle hjemmeopgaver som bygger oven på hinanden samt gives feedback på medstuderendes opgaver. Den tredje og dermed sidste hjemmeopgave inkl. feedback er obligatorisk og skal laves for at kunne indstille sig til eksamen.

Formålet med hjemmeopgaverne er at udvikle de studerendes evne til at udpege og analysere en organisatorisk virkelighed på en systematisk og detaljeret måde. I forhold til de individuelle hjemmeopgaver arbejder vi ligeledes med, at I som studerende læser hinandens opgaver og giver kommentarer og feedback til disse i et særligt online system som hedder Peergrade. Feedback gives ifølge et struktureret skema som det online-system vi bruger, tilbyder.

Instruktioner til opgaven gives i undervisningen herunder hvor mange sider de enkelte opgaver må være. En sider må i gennemsnit ikke indeholde mere end 2.275 anslag (inkl. mellemrum). (Fx svarende til 35 linjer á 65 anslag). Siderne skal have en margen på mindst 3 cm. i top og bund og mindst 2 cm. i hver side. Skrifttypen skal være på minimum 11 pitch. Tabeller, figurer, illustrationer og lign. tæller ikke med i antallet af anslag, men berettiger ikke til at overskride det fastsatte maksimale sidetal., ekskl. litteraturliste.
Prøve/delprøver
Organisation og ledelse - Dynamikker og dilemmaer:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 5 sider
Opgavetype Synopsis
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
30 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Sommer og Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Dette modul bygger videre på det faglige fundament den studerende har erhvervet sig i grundmodulet og går i dybden med enkelte elementer/problemstillinger herfra såvel som med et antal nye. Mens undervisningen på 1. modul fokuserer på grundelementer i en organisatorisk virkelighed, fokuserer undervisningen på dette modul på organisatoriske dynamikker, med et særligt fokus på handleniveauet og hvad som konstituerer handlemuligheder. Formålet hermed er at skabe et fundament for at kunne finde nye og konstruktive muligheder for at påvirke den organisatoriske praksis.
 

Formålet med dette modul er at bibringe deltagerne forskningsbaseret viden om og forståelse for den organisatoriske dynamik og de dilemmaer, som den organisatoriske aktør er nødt til at håndtere. Modulet søger at kvalificere den studerendes evne til at reflektere over sine egne og andres handleuligheder, til at udvikle en bredere vifte af handlingsalternativer, og til en dybere forståelse for handlingers muligheder og konsekvenser.

Sigtet med modulet er at sikre en faglige progression med hensyn til anvendt teori, metoder, og analytisk dybde.

Som grundlag for udvikling af deltagernes generelle og specifikke kompetencer indgår følgende problemstillinger:
 

  • Magt og konflikt, som eksisterer i enhver organisatorisk praksis og har betydning for samarbejde og ledelsesudøvelse. Der fokuseres på horisontal og vertikal magtudøvelse, synlig såvel som skjult magtudøvelse, og på hvordan man ledelsesmæssigt kan arbejde med at forstå og udfordre eksisterende konflikter på konstruktiv vis.
  • Kommunikative processer i organisation: hvor der arbejdes med intern og ekstern kommunikation, dialog og massekommunikation, kommunikationsmedier samt ledelse af og via kommunikation. De studerende præsenteres for forskellige kommunikationsteorier med det formål, at de udvikler forståelse for de forskellige teoriers stærke sider såvel som deres begrænsninger.
  • Organisationsudvikling: De studerende introduceres for en række forskellige ændringsmodeller og ændringsværktøjer samt for flere teoretiske bidrag, der kan forklare, hvorfor ændringerne ikke gennemføres som planlagt. Holdnings- og værdimæssige aspekter ved ændringsstrategier inddrages også.
  • Lederskab, hvor de studerende gives indsigt i såvel klassiske som samtidige perspektiver og teorier om lederskab, som såvel omhandler en enkeltes persons påvirkning på andre, såvel som lederskab som en proces som involverer flere aktører.
Beskrivelse af undervisningsformer
De undervisningsformer, der anvendes til at formidle det faglige indhold, teoretisk såvel som praktisk, omfatter: oversigtsforelæsninger, mindre (diskussions)opgaver i timerne, case undervisning såvel som deltager-fremlæggelser, der kan eksemplificere hvorledes fagets problemstillinger udspiller sig i egne organisationer. Hertil kommer at deltagerne skal deltage i diskussioner på CANVAS som foregår i perioden mellem fagets worksop-dage.

Oversigtsforelæsninger giver overblik over teorien, mens de øvrige undervisningsformer skærper deltagernes evner til selv at arbejde med stoffet, både i forbindelse med andres og egen virksomhed. Undervisningen er tilrettelagt således, at det forventes at deltagerne har gjort sig bekendt med stoffet på forhånd.
Feedback i undervisningen
I løbet af faget arbejder de studerende med små individuelle hjemmeopgaver hvor de skal lave peer-to-peer fedback. De studerende får også løbende feedback ved undervisningen, igennem online-diskussioner og online quizzes i løbet af faget.
Studenterarbejdstimer
Forelæsninger 60 timer
Forberedelse og eksamen 390 timer
Yderligere oplysninger

Workshopsundervisningen foregår fredag og lørdag i uge 5, 9, 14, 18.

 

Imellem hver workshop vil der foregår Blended Learning aktiviteter


HD(O) administrationen
Kilevej 14 A
2000 Frederiksberg
hdo@cbs.dk

Foreløbig litteratur

Bøger

 

  • Bonnerup, B. og Hasselager, A. (2008). Gruppen på arbejde. København: Hans Reitzels forlag, ISBN nr.: 9788741251523.
  • Jacobsen, D. og Thorsvik, J. (2014): Hvordan organisationer fungerer – en indføring i organisation og ledelse 3. udg. København: Hans Reitzels Forlag. ISBN: 9788741258607.
  • Stringer, E. T (2014). Action research. Los Angeles: Sage.
  • Grint, Keith (2010). Leadership: A very short introduction. Oxford: Oxford University Press.
  • Madsen, B (2000): Dialog og gensidig forståelse: Om klar kommunikation I organisationer. Frederikshavn: Dafolo. ISBN: 9788773209516
  • Ingemann, J.H., L. Kjeldsen, I. Nørup og S. Rasmussen (2018). Kvalitative undersøgelser i praksis – Viden om mennesker og samfund. 1. udgave. Samfundslitteratur. ISBN 9788759329535

 

Kompendium: Organisation og ledelse – Dynamikkere og dilemmaer 2021

Sidst opdateret den 30-06-2020