• Forklare hvordan sociale medier udfordrer organisationer.
• Anvende relevante dele af pensum til at identificere og analysere konkrete udfordringer ved sociale medier i organisationer.
• Anvende relevante dele af pensum til at give anvisninger til hvordan konkrete muligheder ved sociale medier i organisationer bedst muligt udnyttes.
• Anvende relevante dele af pensum til at give anvisninger til hvordan konkrete udfordringer ved sociale medier i organisationer bedst muligt håndteres.

Sociale medier har i de seneste år ikke alene fået større indflydelse på vores hverdag, men også på hvordan arbejde organiseres og udføres. I faget udforsker vi hvordan sociale medier forstået som et nyt vilkår for arbejdspladser producerer hvad der er blevet betegnet som mere åbne organisationer hvor der i forhold til bl.a. klassiske bureaukratier er mere kommunikation, inddragelse og udvikling. Disse åbne organisationer har dog også ulemper, og faget fokuserer derfor på fordele og ulemper ved sociale medier som et nyt vilkår for organisationer.

Fx ændrer sociale medier de måder kolleger interagerer på, mulighederne for at ansatte på arbejdspladsen kan ytre sig, og kan give en masse spildtid i form af privat brug af sociale medier i arbejdstiden. Derudover giver sociale medier eksterne interessenter mulighed for i langt højere grad end tidligere at ytre sig om, og derfor blande sig i, hvordan arbejdsopladsen bør opføre sig.

Udover at definere hvad sociale medier er, analyserer og diskuterer faget konsekvenserne ved sociale medier som et nyere vilkår for organisationer ud fra seks temaer, som i nogen grad er påvirket af hinanden:

1. Den åbne organisation. Sociale medier inviterer til deltagelse på helt andre måder end fx analoge møder. Denne åbenhed skaber andre måder at koordinere og motivere på, og kan bl.a. betragtes som en markant revolution af klassiske organisatoriske processer og strukturer.

2. Vanedannende. Sociale medier som fx Facebook og Twitter er stærkt vanedannende, hvilket fører til at mange mennesker i løbet af en arbejdsdag bruger meget tid på sociale medier uden at dette er relevant for arbejdet. I nogle tilfælde kan det ligefrem være skadeligt for arbejdet. 

3. Grænseoverskridende. Sociale medier nedbryder grænsen mellem arbejdet og fritiden, hvilket kan skabe behov for retningslinjer for hvor ofte ansatte i løbet af arbejdsdagen må anvende sociale medier til privatbrug.

4. Kommunikationsmønstre. Sociale medier på arbejdsplasen - som fx interne blogs - skaber muligheder for en friere dialog end traditionelt topstyret kommunikation, hvilket bl.a. understøtter ansattes muligheder for at ytre eventuel utilfredshed.

5. Interaktionsmønstre. Derudover giver sociale medier muligheder for at interagere på nye måder, hvilket forskningen bl.a. har understreget gavner samarbejde og videndeling. Noget tyder dog på, at sociale medier ikke fuldt ud kan erstatte ansigt-til-ansigt interaktioner.

6. Kriseledelse. Sociale medier ændrer ikke kun kommunikationsmønstre indenfor organisationer, men gør det også muligt for alle konstant at forholde sig til - fx føle sig krænket af - hvad organisationen gør, hvilket kræver at organisationer risikerer at befinde sig i shitstorms, som nødvendiggør et kriseberedskab. 

Dermed giver kurset en forskningsbaseret forståelse af, hvordan sociale medier understøtter og udfordrer organisatoriske aktiviteter.

Faget er ikke et redskabsfag, og fokuserer derfor ikke på hvordan sociale medier fx anvendes til markedsføring. Derimod fokuserer faget på hvordan sociale medier påvirker de måder mennesker i organisationer bl.a. kommunikerer, arbejder sammen og er opmærksomme på organisationens omgivelser.

Pensum består af to grundbøger og en række akademiske artikler. Artiklerne kan tilgås via CBS Library. Den foreløbige litteratur er:

Grundbøger:

Christensen, P.H. (2018). Kig op! Undervisning uden et blåt skær. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 

Turco, C.J. (2016). The conversational firm. Rethinking bureaucracy in the age of social media. New York: Columbia University Press.

Akademiske artikler

1. Baptista, J., A.D. Wilson, R.D. Galliers og S. Bynghall (2017). Social media and the emergence of reflexiveness as a new capability for open strategy. Long Range Planning, 50: 322-336.

2. Bundy, J. og M.D. Pfarrer (2015). A burden of responsibility: The role of social approval at the onset of a crisis. Academy of Management Review, 40 (3): 345-369.

3. Dane, E. (2018). Where is my mind? Theorizing mind wandering and its performance-related consequences in organizations. Academy of Management Review, 43 (2): 179-197.

4. Haas, M.R., P. Criscuolo og G. George (2015). Which problems to solve? Online knowledge sharing and attention allocation in organizations. Academy of Management Journal, 58 (3): 680-711.

5. Hinds, P. J. og C. D. Cramton (2014). Situated coworker familiarity: How site visits transform relationships among distributed workers. Organization Science, 25 (3): 794-814.

6. Lambret, C.V. og E. Barki (2017). Social media crisis management: Aligning corporate response strategies with stakeholders’ emotions online. Journal of Contingencies and Crisis Management, 26: 295-305.

7. Leonardi, P.M. (2018). Social media and the development of shared cognition: The roles of network expansion, content integration, and triggered recalling. Organization Science, 29 (4): 547-568.

8. Mazmanian, M., W.J. Orlokowski og J. Yates (2013). The autonomy paradox: The implications of mobile email devices for knowledge professionals. Organization Science, 24 (5): 1337-1357.

9. Meyrowitz, J. (1989). The generalized elsewhere. Critical Studies in Mass Communication. 6 (3): 326-334.

10. McFarland, L.A. Ployhart, P.E. (2015). Social media: A contextual framework to guide research and practice. Journal of Applied Psychology, 100 (6): 1653-1677.

11. Metiu, A. og N.P. Rothbard (2013). Task bubbles, artifacts, shared emotion, and mutual focus of attention: A comparative study of the microprocesses of group engagement. Organization Science, 24 (2): 455-475.

12. Misra, S., L. Cheng, J. Genevie og M. Yuan (2016). The quality of in-person social interactions in the presence of mobile devices. Environment and Behavior, 48 (2): 275-298.

13. O’Donnell, S. og L.H. Epstein (2019). Smartphones are more reinforcing than food for students. Addictive Behaviors, 90: 124-133.

14. Stanko, T.L. og C.M. Beckman (2015). Watching you watching me: Boundary control and capturing attention in the context of ubiquitous technology use. Academy of Management Journal, 58 (3): 712-738.

15. Toubiana, M. og C. Zietsma (2017). The message is on the wall? Emotions, social media and the dynamics of institutional complexity. Academy of Management Journal, 60 (3): 922-953.