Læringsmål |
Den studerende skal demonstrere evne til at
beskrive, analysere og bearbejde en kompleks, tværfaglig
problemstilling på kandidatniveau, som rækker ud over niveauet på
specialefagene. Den studerende skal demonstrere, at vedkommende
mestrer såvel jura som økonomi. Den studerende skal evne at
integrere jura og økonomi. Kandidatspecialet skal indeholde lige
dele jura og økonomi, såvel kvalitativt som kvantitativt. Desuden
skal kandidatspecialet indeholde en integreret analyse. Alt dette
gælder, uanset om emnet er af teoretisk eller empirisk karakter.
Læringsmål for kandidatspecialeforløbet er opstillet i to aspekter,
det ene vedrører det metodiske udbytte af arbejdet med
kandidatspecialet, det andet vedrører de elementer afhandlingen
skal bestå af.
Det metodiske udbytte
Efter at have gennemført kandidatspecialeforløbet skal den
studerende kunne:
• Håndtere en iterativ proces, hvor bearbejdning af viden og
formulering af problem er gensidigt influerende
• Formulere et problem, som kan styre og strukturere arbejdet med
kandidatspecialet og dens indhold
• Argumentere for formulering af de spørgsmål, der besvares for at
løse problemet
• Forklare og evaluere de metoder, der bliver anvendt til
besvarelsen af spørgsmål og ved løsningen af problemet
• Udvælge og bearbejde teori, der bruges til formulering af
problem, opstilling af spørgsmål, analyse og konklusion
• Argumentere for relevansen af den anvendte teori.
• Udvælge og bearbejde primære og sekundære kilder, der anvendes
til dokumentation for analyse og løsning af problemet
• Forklare og evaluere den overordnede sammenhæng mellem:
formulering af problem, valg og brug af teori, empiriindsamling og
empiribearbejdning og konklusion.
• Forklare den overordnede sammenhæng i et videnskabsteoretisk
perspektiv
Indholdskriterier
Karakteren 12 gives, når kandidatspecialet på fremragende vis,
d.v.s. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende
krav:
- Kandidatspecialet er styret af en for uddannelsen relevant
problemformulering udviklet af den studerende, og bygger på den for
emnet relevante (forsknings)litteratur
- Besvarelsen er afgrænset således, at kandidatspecialets
analyser og diskussioner er relevante, nødvendige og dækkende for
at kunne besvare problemformuleringen
- Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning,
disposition, analyse og konklusion således, at besvarelsen fremstår
logisk i lyset af problemformuleringen
- Der er en diskussion af og begrundelse for valg og fravalg både
med hensyn til emneafgrænsning, teori, metode og empiri (hvis
empiri indgår)
- Kandidatspecialet reflekterer kritisk over de(n) valgte
teori(er), metode(r) og empiri (hvis empiri indgår) samt vurderer
deres anvendelighed for besvarelsen af problemformuleringen
- Der er konsistens, således at valg og anvendelse af teori og
empiri indgår i et samspil med hinanden og kompletterer
vidensproduktionen (gælder empiriske afhandlinger)
- Der er dokumentation og/eller argumentation for påstande i
analyse og konklusion
- Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, dvs. går i
dybden og skaber syntese på baggrund af teorier og empiri. Der
indgår overvejelser om, hvordan kandidatspecialets egne resultater
ligner og/eller adskiller sig fra andre lignende undersøgelser
- Kandidatspecialet viser forståelse af sammenhænge inden for
emnets kontekst samt perspektiverer og generaliserer egne
resultater til andre lignende situationer uden for den aktuelle
kontekst
- Kandidatspecialet diskuterer de præmisser, teorierne bygger på,
og disse præmissers betydning for, hvilken viden der kan skabes.
(Gælder især for teoretiske afhandlinger)
- Kandidatspecialet bidrager med et nyt perspektiv, f.eks. ved at
kendt teori anvendes på ikke tidligere undersøgt empiri, ny
(kombination af) teori anvendes på et kendt problem
- Afhandlingen anvender begge fagområder i løsningen af
problemformuleringen, således at fagområderne indgår i afhandlingen
med nogenlunde samme vægt. Afhandlingen kombinerer de to fagområder
hensigtsmæssigt
|
Prøve/delprøver |
Kandidatspeciale:
|
Prøvens
ECTS |
30 |
Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation. |
Individuel eller gruppeprøve |
Gruppeopgave med mundtligt forsvar i
grupper |
Antal personer i gruppen |
2-3 |
Omfang af skriftligt produkt |
Se nedenfor |
|
Kandidatspecialet udarbejdes af op til tre
studerende i fællesskab, og skal have et omfang af maksimum 120
normalsider + evt. bilag for to studerende og 160 sider + evt.
bilag for tre studerende.
Eksamen er en gruppeeksamen og har en varighed af 90 minutter inkl.
votering, karaktergivning og begrundelse. |
Opgavetype |
Kandidatspeciale |
Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
90 min. pr. gruppe, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala
Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den
samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, dog vægter det faglige
indhold tungest. |
Bestemmelser vedrørende resuméet |
I bedømmelsen indgår resumé, der indeholder afhandlingens
centrale pointer. Resuméet skal affattes på engelsk og skal fylde 1
side.
Kandidatspecialet kan også skrives på engelsk. I så fald skal
specialets resumé affattes på dansk.
For regler om individuel prøve se studieordningen og my.cbs.dk.
. |
Bedømmer(e) |
To eksaminatorer og en ekstern censor |
Eksamensperiode |
Sommer |
Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Syge-/omprøve i
kandidatafhandlingen.
Såfremt den studerende har afleveret kandidatafhandlingen, men
bliver syg til det mundtlige forsvar, arrangeres hurtigst muligt et
nyt forsvar på baggrund af den indleverede afhandling.
Består den studerende ikke den ordinære prøve i
kandidatafhandlingen, er der brugt et eksamensforsøg. Det er
herefter et krav at specialekontrakten skal fornyes, dvs. den
studerende skal præcisere sin emneafgrænsning, som skal godkendes
på ny af specialekoordinator.
|
Beskrivelse af
eksamensforløbet
Kandidatspecialet evalueres i forbindelse med en til
kandidatspecialet hørende mundtlig prøve. Bedømmelsens resultat er
et udtryk for en helhedsvurdering af det skriftlige
kandidatspeciale inkl. resumé, den mundtlige eksamination samt den
studerendes stave- og formuleringsevne (studienævnet kan dispensere
herfra for studerende, der kan dokumentere en relevant specifik
funktionsnedsættelse), idet dog det faglige indhold vægter
tungest.
|
|
Kursets indhold, forløb og pædagogik |
Den studerende udarbejder selvstændigt et skriftligt projekt med
mundtlig eksamen; udarbejdelsen af det skriftlige produkt bygger på
de færdigheder, som opnås på
cand.merc.(jur.)-studiet.
|
Beskrivelse af undervisningsformer |
Der afholdes en række speciale-camps, som
fungerer som en studiekreds, hvor de studerende på forhånd skriver
til underviseren, hvilke emner de ønsker at diskutere inden for en
bred vifte af metode, videnskabsteori og kombination af fra og
økonomi på specialeniveau |
Feedback i undervisningen |
Vejledningsmøder og i forbindelse med den
mundtlige prøve. |
Studenterarbejdstimer |
Udarbejdelse af kandidatspeciale m.v. |
816 timer |
Eksamen |
1,5 timer |
|