2020/2021 KAN-CPSYO2003U Organisationsudvikling i praksis
English Title | |
Organisation Development |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Kursets ECTS | 7,5 ECTS |
Type | Obligatorisk |
Niveau | Kandidat |
Varighed | Et semester |
Starttidspunkt | Forår |
Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og psykologi,
MSc
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Primære fagområder | |
|
|
Undervisningsformer | |
|
|
Sidst opdateret den 14-12-2020 |
Relevante links |
Læringsmål | ||||||||||||||||||||||||
Ved eksamen skal den studerende demonstrere en
evne til at
|
||||||||||||||||||||||||
Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||||
Organisationsudvikling i Praksis (OiP) anlægger en praktisk og interventionsorienteret vinkel på semestrets tema om forandring i organisationer. Faget giver de studerende mulighed for at arbejde med organisationsudviklingsproblematikker og for at udforske og træne rollen som proceskonsulent. På den måde kobler OiP sig tæt til faget Integreret Projekt i Proceskonsultation, hvor de studerende konkret skal prøve kræfter som proceskonsulenter i en selvvalgt case (se kursuskatalog for dette fag).
På OiP arbejdes der med at koble teori og praksis i gennemgangen af hvordan forandringsprocesser startes, udvikles, håndteres og vedligeholdes. Vi udforsker dette via konkrete interventioner, der kan benyttes i organisatoriske sammenhænge (fx cases i undervisningen), og via arbejdet med at forstå konsulentens rolle. Fagets præmis er, at forandringsprocesser kan planlægges og igangsættes, men at de samtidig rummer uforudsigelighed, konflikter og dilemmaer som sættes i spil i organisationer når relationer etableres og opløses.
For en konsulent som fokuserer på organisationsforandring, er det vigtigt at have et nogle ’værktøjer’ til at arbejde konstruktivt med forandringsprocesser, og at vide hvordan disse kan bruges til at vurdere og påvirke forandringsprocessen. Vi anlægger i faget en proceskonsultativ tilgang til organisationsudvikling, hvor konsulentens relation til en klientorganisation ses som dynamisk, og hvor konsulent og klient arbejder sammen om at identificere og planlægge en forandringsproces som reflekterer organisationens aktuelle problematik. Herigennem sættes de studerende i stand til at kunne indtage en proceskonsultativ rolle og at kunne tilrettelægge og gennemføre forskellige typer af udviklingsforløb.
Teoretisk trækker faget på ’organization development’, ”action research” og ’systemic consultation’. I disse forståelser vil konsulentens opfattelse af organisationen og egen position aldrig være fuldkommen, men udvikle sig i takt med, og som del af, forandringsforløbet. Det er derfor centralt med en udforskende arbejdsform, som rummer flere analyseniveauer: hvad er de organisatoriske fænomener, vi støder på? Hvori består problemerne i den givne kontekst? Hvordan ændrer dynamikkerne sig i løbet af udviklingsprocessen, og hvordan kan disse dynamikker formes og håndteres via specifikke interventioner?
Der lægges vægt på evnen til at reflektere over klientrelationen og over egen rolle som konsulent. Faget fokuserer desuden på arbejdet med at planlægge og designe interventioner i relation til konkrete organisatoriske problemer og kontekster, og på at kunne gennemføre interventionsarbejde med en proceskonsultativ tilgang. Målet er at den studerende introduceres til forskellige interventionsmetoder og kan reflektere over metodernes relevans og effekter i organisatoriske forandringssammenhænge. |
||||||||||||||||||||||||
Beskrivelse af undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||||
Undervisningen forløber som en kombination af
oplæg, hvor vi i fællesskab gennemgår centrale teoretiske begreber,
samt praktiske øvelser, som giver mulighed for at omsætte pensum i
praksis og mærke interventionernes mulige dynamikker ’på egen
krop’.
Organisationsudvikling i Praksis udgør 206 arbejdstimer, som desuden kobler sig nært til arbejdet med faget Integreret Projekt i Proceskonsultation (som også udgør 206 arbejdstimer). |
||||||||||||||||||||||||
Feedback i undervisningen | ||||||||||||||||||||||||
Løbende feedback som del af den
øvelsesorienterede undervisning.
I forbindelse med fagets eksamen organiseres der desuden et feedbackmøde med to af lærerne, hvor vi laver fælles feedback med eksempler og derefter drøftelse i grupper om læringen fra eksamen. |
||||||||||||||||||||||||
Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Foreløbig litteratur | ||||||||||||||||||||||||
Kompendium Købes i Aacdemic Books
Download Fremgår af lektionsplan på CBS CANVAS |