English   Danish

2020/2021  KAN-CPSYV1000U  Akademisk Internship

English Title
Academic Internship

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og psykologi, MSc
Kursusansvarlig
  • Elisabeth Naima Mikkelsen - Institut for Organisation (IOA)
Primære fagområder
  • Kommunikation/Communication
  • Organisation/Organisation
  • Virksomhedspsykologi/Business psychology
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 19-06-2020

Relevante links

Læringsmål
  • Udvælge og beskrive en opgave, der blev løst eller forsøgt løst i praktikforløbet med deltagelse af den studerende
  • Identificere og analysere en organisatorisk problemstilling i internship-organisationen, som har haft betydning for den studerendes opgaveløsning under praktikforløbet. Analysen skal inddrage selvvalgte teorier fra pensum på Cand.merc.(psyk)s 1. og 2. semester samt andre relevante teorier.
  • Reflektere over egen rolle og læring i praktikforløbet.
  • Demonstrere en kritisk forståelse af samspillet mellem opgaveløsningen, den organisatorisk kontekst og praktikantrollen.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Den studerende skal have gennemført 1. og 2. semester på CMP
Prøve/delprøver
Akademisk Internship:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 10 sider
Opgavetype Synopsis
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
30 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Ved omprøven indleveres ny max 10 siders synopsis inden 30 min. individuel mundtlig eksamen.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med det Akademiske Internship er at koble teoretisk og metodisk viden med konkret praksis. I mødet med praksis øves de studerende i at anvende deres tilegnede viden og CM(psyk)-kvalifikationer i arbejdslivet. De får afprøvet deres faglige færdigheder og personlige potentialer. De trænes i rollen som ’reflekterende praktikere’, der på den ene side tager del i de virksomhedsrelaterede problematikker og på den anden side anskuer dem ud fra en analyserende position, hvorfra nye vinkler og perspektiver anskueliggøres.

Det akademiske internship finder sted i perioden juli-januar på studiets 3. semester. Det er en forudsætning, at 2. semester er afsluttet, samt at praktikopholdet er godkendt af fagsansvarlig inden arbejdet påbegyndes.

 

Det akademiske internship foregår som en praktikperiode af i alt 9 arbejdsugers varighed i en konkret organisation og rummer følgende elementer: praktikkontrakt, praktikperiode og klyngevejledning.

 

Faget er omlagt til online undervisning hvor introforelæsning afvikles som Panopto-videoer med PowerPoints og gennemgang af pensum, refleksionsøvelser, samt opgavespørgsmål til klyngevejledningen.  

Alle klyngevejledninger foregår i MS Teams. Formålet med den første klyngevejledning er at hjælpe den studerende med at identificere en organisatorisk problemstilling i internship-organisationen, som har udgangspunkt i den opgave den studerende forsøger at løse under sit internship. Den studerende skal også præsentere en problemformulering, som afgrænser og præciserer vinklen på den valgte problemstilling. Klyngen hjælper gennem feedback med at finde frem til ’den rette’ problemstilling.

 

Formålet med den anden klyngevejledning er at understøtte den studerendes arbejde med at anvende teoretiske perspektiver, der kan give indsigt i problemstillingens betydning for opgaveløsningen. Derudover hjælper klyngen den studerende med at reflektere over hvad han/hun har lært af praktikforløbet of hvad denne læring betyder for hans/hendes rolle i internship-organisationen, og for den studerende selv som fagperson.

Beskrivelse af undervisningsformer
Introforelæsning og klyngevejledning. Hvis praktikopholdet foregår i udlandet kan den studerende deltage i klyngevejledning via Skype.
Feedback i undervisningen
Feedback på dette fag foregår på klyngevejledningen, hvor der arbejdes med systematisk feedback til den enkelte studerendes skriftlige oplæg. De studerende trænes i at give feedback på hinandens problemstillinger, således at en stor del af feedbacken er peer-to-peer baseret.
Den enkelte studerende modtager også individuel feedback efter den mundtlige eksamen.
Studenterarbejdstimer
Udforming af synopsis og forberedelse af eksamen 67 timer
Timer i praktik 333 timer
undervisning og klyngevejledning 12 timer
Yderligere oplysninger

Den studerende kan frit vælge mellem Akademisk Internship på 15 eller 30 ECTS eller valgfag.

 

Den studerende tilmelde sig Akademisk Internship ved at aflevere en kontrakt, som skal godkendes af fagansvarlig. Kontrakten findes på my.cbs.dk og skal sendes til Elisabeth Naima Mikkelsen enm.ioa@cbs.dk, senest den 1. juni 2020. Først når kontrakten er godkendt, vil de studerende blive tilmeldt faget via administrationen.

Foreløbig litteratur

Krantz & Maltz: ”A framework for consulting to organizational role" (kan downloades på følgende site: http:/​/​triadllc.com/​pdf/​ConsultingPsyc-Role.pdf.

 

Emerson, R.M. (1995). Fieldnotes in Ethnographic Research. In R.M. Emerson, R.I Fretz & L.L. Shaw, Writing Ethnographic Fieldnotes, Chicago: University of Chicago Press. Kap 1.

 

DeWalt, K. M., & DeWalt, B. R. (2002). Participant observation: A guide for fieldworkers. Walnut Creek, CA: AltaMira Press. Kap. 8: Participant observation.

 

Davies, B., & Harré, R. (2014). Positionering: Diskursiv produktion af selver. Mindspace.

 

Anteby, M. (2013). Relaxing the taboo on telling our own stories: Upholding professional distance and personal involvement. Organization Science24(4), 1277-1290.

 

Der udover inddrages selvvalgte teorier fra pensum på Cand.merc.(psyk)s 1. og 2. semester samt andre relevante teorier jf. læringsmålene.

  

Sidst opdateret den 19-06-2020