English   Danish

2020/2021  KAN-CSHRO1053U  HRM som Teori og Praksis

English Title
HRM - Theory and Practice

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for cand.soc.
Kursusansvarlig
  • Frans Bevort - Institut for Organisation (IOA)
Primære fagområder
  • Human resource management/Human resource management
  • Organisation/Organisation
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 23-06-2020

Relevante links

Læringsmål
Efter at have fulgt faget forventes den studerende at være i stand til
  • at demonstrere kendskab til HRM som teori og praksis
  • at kunne analysere HRM-praksis ved brug af relevant teori
  • at anvende et videnskabsteoretisk perspektiv på fagets tematiske felt
  • at sammenholde og diskutere HRMs begreber (inkl.HRDs), vidensskabsteoretiske ståsted og bidrag til forståelse af feltet
  • at forholde sig kritisk refleksivt til de anvendte teorier i pensum som selvvalgt pensum
  • at kunne identificere personalejuridiske og nationale kontekstuelle forhold, der påvirker HRM-praksis
  • at demonstrere forståelse for sammenhænge mellem eksekvering af HR-aktiviteter i HRM-livscyklussen i praksis og forretningsstrategiske målsætninger
Forudsætninger for at deltage i kurset
Bemærk at prøven i faget samtidig er en prøve i faget "Human Resource Development", hvorfor tilmelding til faget forudsætter, at man også er tilmeldt faget "Human Resource Development".
Prøve/delprøver
Faget har fælles prøver med
KAN-CSHRO1054U
Kursets indhold, forløb og pædagogik

’HRM som teori og praksis’ introducerer den studerende til den nyvalgte specialisering, fagområdet Human Resource Management (HRM). Udgangspunktet er, at HRM ikke kun beskæftiger sig med problemstillinger knyttet til individer i en kontekstløs situation, men derimod handler om en strategisk forankret integration af personer og opgaver i en organisatorisk kontekst.

 

Faget tager afsæt i det fagområde, som er vokset frem siden starten af 1980'erne og som afløste Personnel Management (PM). På den baggrund præsenteres og reflekteres derover de væsentligste forskningsområder og dertil hørende praksisformer inden for HRM.

 

Faget har en særlig funktion som et refleksivt link fra den akademiske praksis til den konkrete professionelle praksis og identitet udøvere af HRM etablerer, når de påtager sig HRM-roller. 

Faget folder således HRM ud som både en strategisk, professionel praksis og et akademisk forskningsområde. Faget følger den såkaldte ’HRM-cyklus’, der handler om samspillet mellem organisation og individ fra ansættelsesforholdets indgåelse og etablering af en psykologisk kontrakt mellem arbejdsgiver og arbejdstager til samarbejdet afslutning. Herigennem diskuteres klassiske HRM-opgaver, bl.a.: personalplanlægning, employer branding, rekruttering og udvælgelse af (nye) medarbejdere samt talent management.  Endvidere diskuteres indslusning og socialisering af nye medarbejdere samt efterfølgende motivation og fastholdelse samt afskedigelse af medarbejdere.  Samtidigt er koblingen af HRM til organisationens forretningsstrategiske behov et gennemgående tema: Hvad er det organisationen vil/kan opnå gennem HRM-praksis?

 

’HRM-cyklussen’ og "HRM-årshjulet" er dermed fagets praksisnære metaforer, som er forståelsesrammer og pædagogisk strukturer for en akademisk udforskning af teoretiske og kritiske perspektiver på, hvordan HRM-praksis på den ene side fokuserer på ledelse af den menneskelige ressource (indvid og gruppe) og på den anden hvordan den indgår i en strategisk praksis gennem design og praktisk implementering, der er forankret i forretningsstrategien.

 

Faget har særligt tætte bånd og spiller sammen med HRM-linjens Fag 2, Human Resource Development, som går i dybden med læring og udvikling af de menneskelige ressourcer.

Beskrivelse af undervisningsformer
Faget veksler mellem forelæsning, casearbejde, øvelser og præsentationer forestået af holdets studiekredse. Fagområderne videnskabsteori og personalejura integreres løbende i faget, således at der fokuseres på at præsentere centrale argumentationer fra disse fagområder på det tidspunkt i undervisningen, hvor disse umiddelbart er relevante i forhold til den HRM-cyklus, der er den røde tråd i fag 1. Linjens team af undervisere samarbejder derfor på tværs for at sikre sammenhæng og helhedsforståelse.
Det er en vigtig præmis for den teoretiske læring i faget, at den studerende er ansvarlig for selv at vælge en del af fagets pensum og dermed har mulighed for at præge fagets indhold i en retning, der giver mest mening i forhold til egne interesserer og læringsmæssige udfordringer. De studerende udvælger selv fire forskningsbaserede artikler i løbet at faget. Disse artikler tjener til at perspektivere de problemstillinger og dilemmaer, der præsenteres i den underviservalgte pensumlitteratur.

Udover dansk, kan undervisningen foregå på svensk, norsk og engelsk.
Feedback i undervisningen
Løbende feedback i forbindelse med øvelser og præsentation af selvvalgte artikler. Feedbacken kan tage form af peer-feedback og underviserfeedback i plenum.

Der gennemføres en øvelsesgang i slutningen af kurset, hvor den studerende vil modtage gruppefeedback og modtage feedback fra underviser
Studenterarbejdstimer
Undervisningsrelaterede aktiviteter 160 timer
Eksamen (inkl. eksamensforberedelse) 46 timer
Foreløbig litteratur

1) Elektronisk kompendium med forskningsbaserede tidsskriftsartikler, der gøres tilgængelige i fagets arbejdsrum i Learn.

2) Boxall & Purcell (2016), Strategy and Human Resource Management

3) 4 selvudvalgte forskningsbaserede artikler, 1 per fase i HR-cyklussen

Sidst opdateret den 23-06-2020