English   Danish

2021/2022  BA-BEBUO1009U  Regnskab & Økonomistyring

English Title
Financial and Management Accounting

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA i europæisk business
Kursusansvarlig
  • Jeanette Willert - Institut for Regnskab (RR)
Primære fagområder
  • Regnskabsvæsen og økonomistyring/Accounting
  • Økonomi/Economics
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 28-06-2021

Relevante links

Læringsmål
Den studerende skal ved afslutningen af faget kunne:
  • Forklare, redegøre og benytte fagets teorier, modeller og teknikker.
  • Anvende lønsomhedsmodellen til at undersøge en virksomheds økonomiske struktur, forklare resultatet med egne ord samt foreslå supplerende analyser.
  • Anvende, forklare og diskutere metoder til registrering og styring af virksomhedens aktivitet og kapacitet.
  • Anvende finansielle og ikke finansielle præstationsmål og nøgletal i vurdering af virksomhedens situation.
  • Anvende årsregnskabsloven i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten.
  • Anvende fagets teorier, modeller og teknikker i analyse af problemstillinger relateret til det eksterne regnskabsvæsen og til den interne økonomistyring i en virksomhed.
Prøve/delprøver
Regnskab og økonomistyring:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 15 sider
Opgavetype Casebesvarelse
Varighed 24 timer til udarbejdelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Kursets indhold, forløb og pædagogik

I den moderne virksomhed spiller økonomistyring en helt central rolle i dens bestræbelser på at arbejde effektivt og skabe værdi. Ligeledes danner den eksterne årsrapport for vigtig information mellem virksomheden og dens eksterne interessenter.

 

Faget Regnskab & Økonomistyring beskæftiger sig med mange af de grundlæggende teorier og metoder til styring af virksomhedens økonomi. Faget er bygget op over tre moduler, som igen er inddelt i en række temaer, der berører forskellige sider af virksomhedens økonomiske styring. De tre moduler er henholdsvis modul 1; Regnskabslære, modul 2; Økonomistyring og modul 3; Årsrapporten.

 

Modul 1 behandler de grundlæggende og principielle regler og metoder i det dobbelte bogholderi, og giver herigennem en grundig tilgang til forståelse af sammenhængen mellem virksomhedens resultatopgørelse, balance og likviditet. Baseret på denne forståelse arbejdes der i modul 2 med modeller og metoder til økonomisk styring og opfølgning på virksomhedens omsætning og omkostninger. Dette til brug for bl.a. lønsomhedsanalyser på produkter og kunder samt til omkostnings- og effektivitetskontrol af afdelinger, processer og personer i virksomheden. Samtidig danner dette grundlaget for at understøtte forskellige strategiske, taktiske og operative beslutninger i virksomheden. Kurset lægger i denne sammenhæng særlig vægt på en grundig behandling af metoder til styring, budgettering af aktivitet og kapacitet. Faget afsluttes i modul 3 med en gennemgang af en virksomheds årsrapport samt dele af årsregnskabsloven.

 

Faget indeholder bl.a. følgende temaer:

  • Grundlæggende regnskabslære
  • Virksomhedens økonomiske struktur som grundlag for udarbejdelse af lønsomheds- og inspirationsanalyser
  • Styring og budgettering af virksomhedens aktivitet
  • Økonomisk styring af virksomhedens kapacitet og kapacitetsomkostninger
  • Tilrettelæggelse af virksomhedens budgettering
  • Virksomhedens budgetkontrol
  • Virksomhedens årsrapport
Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen består af storholdsforelæsninger, studie cafeer og øvelseshold.

Ved storholdsforelæsninger bliver de overordnede begreber, modeller og principper for regnskab og økonomistyring introduceret, forklaret og eksemplificeret. Ideen med disse forelæsninger er, at skabes et overblik over faget samt sikre den teoretiske forståelse af faget.

Studie cafeerne vil som udgangspunkt ligge i forlængelse af storholdsforelæsningerne. Her kan de studerende selv eller i grupper arbejder med en række opgaver, som tager udgangspunkt i specifikke problemstillinger knyttet til faget. Ideen med studie cafeerne er, at de studerende selv har mulighed for at arbejde med fagets modeller, begreber og principper på konkrete problemstillinger.

De enkelte opgaver, som de studerede har arbejdet med i studie cafeerne eller der hjemme vil efterfølgende blive drøftet i øvelsestimerne, således at de studerende bliver bekendt med løsningsmodeller på de stillede opgaver. På øvelsesholdene vil der primært anvendes dialog baseret holdundervisning, hvor holdet dels diskuterer udvalgte dele af teorien dels diskuterer løsningen af opgaver og cases.
Feedback i undervisningen
I studie cafeer og i forblindelse med øvelseshold, vil de studerende kunne få personlig feedback på deres arbejde og løsninger af mindre opgaver. Ligeledes vil de studerende i grupper blive tilbudt at kunne aflevere en frivillig skriftlig opgave. Øvelsesunderviserne eller instruktørerne fra studiecafeerne vil give hver gruppe skriftligt, og hvis ønskes mundtligt feedback.
Studenterarbejdstimer
Forelæsninger (film) 24 timer
Studie cafe (fysisk på CBS campus) 12 timer
Øvelseshold (undervisning på CBS campus) 48 timer
Forberedelse 104 timer
Eksamen 24 timer
Foreløbig litteratur

Michael Andersen, Carsten Rohde og Jeanette Willert: Introduktion til virksomhedens bogføring og regnskab. Samfundslitteratur, 5. udgave 2020, 2. oplag.

 

Michael Andersen, Carsten Rohde og Jeanette Willert: Opgavesamling til ”Introduktion til virksomhedens bogføring og regnskab” Samfundslitteratur, 7. udgave 2021.

 

Michael Andersen og Carsten Rohde: Virksomhedens økonomistyring, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, seneste udgave.

 

Michael Andersen, Jytte Larsen og Carsten Rohde: Øvelser til ”Virksomhedens Økonomistyring”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, seneste udgave.

 

Kompendium eller materiale på Canvas omkring nøgletal og årsrapporten.

 

Alt materiale som ligges på Canvas.

Sidst opdateret den 28-06-2021