• 1. Problemstilling: Den studerende skal selvstændigt kunne definere en organisatorisk problemstilling, der tager afsæt i fagets organisationsteorier og relaterer sig til en konkret case-organisation.
• 2. Teori: Den studerende skal demonstrere forståelse for og overblik over fagets teorier. Forståelse vil sige, at teoriernes indhold--både bredt og i detaljen--skal være kendt og præsenteret selvstændigt. Overblik vil sige, at teoriernes indhold og anvendelighed skal kunne sammenlignes.
• 3. Metode: Den studerende skal demonstrere kendskab til de metodiske tilgange, der undervises i på faget, ligesom den studerende også skal kunne diskutere metodernes styrker og svagheder ved dataindsamling. Den studerende skal derudover kunne bruge disse metoder til at indsamle og bearbejde data, og ydermere kunne begrunde valg af metode.
• 4. Analyse: Den studerende skal kunne anvende fagets organisationsteorier til at gennemføre en analyse af én eller flere organisatoriske problemstillinger. Ligeledes skal den studerende kunne diskutere og reflektere over styrker og svagheder i den gennemførte analyse samt kunne konkludere på dens resultat.
• 5. Sprog: Den studerende skal kunne fremstille det skriftlige arbejde i et præcist og korrekt sprog, der overholder videnskabelige konventioner med hensyn til argumentation og dokumentation.

Faget Organisationsanalyse (OA) introducerer en række klassiske organisationsteorier og en række kvalitative metoder, der kan benyttes, når man skal indsamle data om og analysere organisationer. Tilsammen sætter teorierne og metoderne de studerende i stand til at analysere organisatoriske problemstillinger. Sigtet hermed er at opøve de studerendes forståelse af, hvordan organisationer fungerer.

Efterårssemesteret På første semester fokuserer vi på, at de studerende lærer en række centrale organisationsteorier at kende. Dette gør vi ved på forelæsningerne at introducere teorierne og deres kernebegreber. På øvelsesholdene arbejder vi med en række cases, hvor vi anvender den præsenterede teori til at analysere forskellige typer af organisatoriske udfordringer. Målet er, at de studerende hermed lærer teorierne og deres anvendelse at kende. Ved at bringe teorierne og begreberne i en frugtbar udveksling med konkrete cases, trænes de studerende i at analysere og forholde sig til forskellige typer af organisatoriske problemer.   

Forårssemesteret På andet semester fokuserer vi på forskellige kvalitative metoder til at indsamle data og undersøge organisationer – dette præsenteres primært til forelæsningerne. På øvelsesholdene fokuseres der på at hjælpe de studerende i gang med at indsamle data om og analysere en selvvalgt organisation. I dette arbejde trækkes både på efterårssemesteres teori og foråretssemesterets metoder. Grupperne skal selv vælge og skabe kontakt til den organisation, som de vil undersøge, ligesom de skal formulere den problemstilling, der skal danne afsæt for deres undersøgelse.

Fagets formål kan formuleres som den gradvise oparbejdning af tre på hinanden følgende elementer: Først introduceres de studerende for en række klassiske organisationsteorier, som kan anvendes til analyse. Dernæst introduceres de studerende til en række kvalitative metoder til at indsamle data om organisatoriske problemstillinger. Finalen er en syntese, hvor de studerende skal anvende organisationsteori og kvalitativ metode til at analysere en aktuel organisatorisk problemstilling. Tilsammen giver dette de studerende grundig træning i, hvad det vil sige at lave organisationsanalyse. Denne viden kan anvendes videre på deres studium og i praktiske liv, hvor de studerende stifter bekendtskab med organisationer og deres udfordringer. 

Nedenfor gives et større udpluk af den centrale litteratur for efterårssemesteret. Litteraturen for forårssemesteret tilføjes senere. 

Argyris, C. (1977). "Double loop learning in organizations." Harvard Business Review ,55(5): 115-125.  

Blau, P. M., & Scott, R. (2016 [1962]). The concept of formal organization. In J. M. Shafritz, J. S. Ott, & Y. S. Jang (Eds.), Classics of Organization Theory (8. ed., pp. 173–177). Boston, MA: Cengage Learning. 

​DiMaggio, P. J., & Powell, W. W. (1983). The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields. American Sociological Review, 48(2), 147-154. (bemærk læs kun frem til s. 154) 

Herzberg, F. (1968). "One more time: How do you motivate employees?" Harvard Business Review 46(1): 53-62.  

Lawrence, P. R., & Lorsch, J. W. (1967). Organization and environment; managing differentiation and integration. Boston: Harvard University.Lawrence and Lorsch? Chapter 1: p. 1-11 (udtag del om conflict) and Chapter 11: p. 133-140 (udtag del om comparison og conflict). 

March, J. G. (1995). Skraldespandsmodeller af beslutningstagen i organisationer. Fornuft og forandring. Ledelse i en verden beriget med uklarhed, (pp. 87-117). Samfundslitteratur​ 

​Meyer, J.W. & Rowan, B. (1977). Institutionalized Organizations: Formal Structure as Myth and Ceremony. The American Journal of Sociology. 83(2), 340-363.​ 

Mintzberg, H. (1975). "The manager's job: folklore and fact." Harvard Business Review, 53(4): 49-61.​ 

Mintzberg, H. (1980). Structure in 5's: A Synthesis of the Research on Organization Design. Management science, 26(3), 322-341. 

Roethlisberger, F.J. og Dickson, W.J. (1939/2000). Management and the Worker. Bristol: Thoemmes Press: 551-568. 

Schien (1995) Organisationskultur og Ledelse. Valmuen, s. 8-34 

Taylor, F. W. (2011 [1911]). The principles of Scientific Management. I: Classics of Organization Theory. J. M. Shafritz and J. S. Ott. Orlando, Harcourt. (s. 65-76). 

Weber, M. (2003). Herredømmets sociologi (uddrag om Bureaukratiet). In H. Andersen, H. H. Bruun, & L. B. Kaspersen (Eds.), Max Weber: Udvalgte tekster (Vol. 2, pp. 47-71). København: Reitzels Forlag.​ 

Wren, D. A. (2005). The history of management thought (5th ed.). (pp. 279-294.)