2021/2022 BA-BHAAV6031U Erhvervsretorik i Ledelse, Strategi og Organisation
English Title | |
Business Rhetoric in Leadership, Strategy and Organization |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Kursets ECTS | 7,5 ECTS |
Type | Valgfag |
Niveau | Bachelor |
Varighed | Et quarter |
Starttidspunkt | Første quarter |
Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
Max. antal deltagere | 40 |
Studienævn |
Studienævnet for HA i erhvervsøkonomi
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Primære fagområder | |
|
|
Undervisningsformer | |
|
|
Sidst opdateret den 06-04-2021 |
Relevante links |
Læringsmål | ||||||||||||||||||||||||
Erhvervsretorik vil være en blanding af forud
optaget online undervisning og tilstedeværende klasseundervisning.
Den teoretiske del af faget vil være forud optaget online
undervisning. Det vil gøre det fleksibelt for den studerende at
tilegne sig eller vende tilbage til den teoretiske del af faget.
Den praktiske del af faget vil være tilstedeværende
klasseundervisning, hvor deltagerne bliver undervist i at skrive og
holde taler med dertilhørende synopsis.
Deltagerne i undervisningen skal se sig som nyansatte i en virksomhed, hvor de har fået til opgave at skrive taler inden for alle former for virksomhedskommunikation så som salg, marketing, branding, personaleledelse og organisation. I den forbindelse skal de også selv afholde taler for at teste, at de fungerer i det mundtlige sprog. Når undervisningen er afsluttet, vil den studerende være i stand til at:
|
||||||||||||||||||||||||
Forudsætninger for at deltage i kurset | ||||||||||||||||||||||||
Der er ikke specielle forudsætninger for at deltage. | ||||||||||||||||||||||||
Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||||
Erhvervsretorik giver professionel kompetence i virksomhedskommunikation: Faget Erhvervsretorik skal give hver enkelt deltager kompetence til på professionelt niveau at skrive og holde en tale inden for alle former for virksomhedskommunikation så som forhandling, ledelse, strategi, salg, marketing, branding, personaleledelse og organisation.
Erhvervsretorik skaber virksomhedens identitet: Erhvervsretorik er helt afgørende i alle former for virksomhedskommunikation. Virksomheden er sociologisk set en organisme, som opretholdes gennem kommunikation. Erhvervsretorikken skaber virksomheden ned i den mindste rutinemæssige form for kommunikation. Erhvervsretorikken former virksomhedens brand. Den stærke retoriske formulering virker overbevisende og troværdig. Den kraftige tale skaber tillid og kan ændre en virksomheds fremtid.
Talen som strategiske kommunikation i virksomheden: Talen er det vigtigste redskab for ledere og alle andre deltagere i private og offentlige organisationer. Organisationer er først og fremmest mundtlige kulturer - selv om vi alle lider under dynger af mails og rapporter. Al afgørende kommunikation og ledelse foregår først og fremmest igennem talen. Erhvervsretorik handler om den strategiske brug af talen med henblik på at fremme et bestemt budskab og opnå et bestemt mål. Når en virksomhedsleder skal fremlægge nye og bedre resultater, kræves der én form for argumentation, sprogbrug og stemmeføring. Når der skal tales om svære valg i organisation eller i forhold til medarbejderne, kræves der andre argumenter, ord og fremtoning. Lederen skal vide, hvordan man taler for at kunne sige det, som han eller hun konkret ønsker at få frem. Det kræver kendskab til forholdet mellem den givne situation og de retoriske virkemidler.
Erhvervsretorik kan læres: Erhvervsretorik er noget, man kan lære. I USA er Erhvervsretorik en obligatorisk del af enhver businessuddannelse. Sådan er det ikke i DK. Erhvervsretorik er et forsøg på at afhjælpe denne mangel.
Erhvervsretorik er praktisk relevant: Det er et mål for Erhvervsretorik at integrere teori og praksis, således at faget kan være praktisk relevant for alle deltagere. Erhvervsretorik skal give deltagerne en teoretisk indsigt i sprogets afgørende betydning og funktion i organisationer. Erhvervsretorik skal igennem taleøvelser fremme deltagernes praktiske brug af sproget i tale, samtale, forhandling og strategisk handlen.
Erhvervsretorikkens teori: Den teoretiske del af Erhvervsretorik består i en indføring i den retoriske tradition fra antikken til vor tid. Erhvervsretorikken sættes ind i en bredere filosofisk, politisk, kommunikativ og samfundsmæssig kontekst. I denne sammenhæng vil der blive vist eksempler på storslået retorik. Dernæst vil der være en indføring i konkrete teorier om, hvordan man former sin tale til bestemte lejligheder med henblik på at opnå bestemte mål.
Erhvervsretorikkens praksis: Den praktiske del af Erhvervsretorik består i, at deltagerne skal skrive kortfattede taler og forhandlingsoplæg, som skal fremføres ved timerne med en efterfølgende diskussion. Den specifikke udformning af disse taler og forhandlingsoplæg skal tage udgangspunkt i konkrete udfordringer for ledere i virksomheder og organisationer. Hermed skal deltagernes kompetence som kommende ledere og deltagere i private virksomheder og offentlige organisationer styrkes.
|
||||||||||||||||||||||||
Beskrivelse af undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||||
Erhvervsretorik vil være en blanding af forud
optaget online undervisning og tilstedeværende klasseundervisning.
Den teoretiske del af faget vil være forud optaget online undervisning. Det vil gøre det fleksibelt for den studerende at tilegne sig eller vende tilbage til den teoretiske del af faget. Den praktiske del af faget vil være tilstedeværende klasseundervisning, hvor deltagerne bliver undervist i at holde taler. I denne forbindelse vil den retoriske teori også blive gennemgået. Alle deltagere skal se sig som ansatte i en organisation, hvor de har fået til opgave at skrive taler inden for strategisk kommunikation og ledelse. I den forbindelse skal deltagerne også selv afholde taler for at teste, at de fungerer i det mundtlige sprog. |
||||||||||||||||||||||||
Feedback i undervisningen | ||||||||||||||||||||||||
Der gives feed back på den mundtligt fremførte tale og den skriftlige synopsis med de teoretisk begrundelser for talen. Tale og Synopsis vil blive udviklet i løbet af klasseundervisningen med løbende feed back fra gang til gang. Eksamenstalen med dertil hørende synopsis kan på denne måde være klar, når undervisningen slutter. Teori og Praksis er på denne måde helt integreret i klasseundervisningen. Der vil blive dannet en Facebook gruppe, hvor deltagerne i kurset kan kommunikere sammen og give feedback til hinanden. | ||||||||||||||||||||||||
Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Foreløbig litteratur | ||||||||||||||||||||||||
Den endelige litteratur vil blive fastlagt inden undervisningen begynder.
Bøger: Der indgår uddrag af følgende lærebøger i faget Erhvervsretorik:
Den første er en spændende bog med Kristian Madsens erfaringer som taleskriver. Den skal læses inden undervisningen begynder, fordi den giver essensen i det, I skal lære i faget. Kristian Madsen, Skriv gode taler – Taleskrivning som strategisk kommunikation, Gyldendal Business 2010.
Den anden lærebog er god til at lære at tale. Den bruges også på Retorikstudiet på KU: Jonas Gabrielsen og Tanja Juul Christiansen, Talens Magt, Hans Reitzels Forlag, seneste udgave.
Den tredje lærebog er en dybdegående teoretisk indføring i retorikken, og den bruges også på Retorikstudiet på KU: Charlotte Jørgensen og Lisa Villadsen, Retorik – Teori og Praksis, Samfundslitteratur, 2009.
Artikler: Følgende artikler indgår i faget Erhvervsretorik:
Øjvind Larsen, Deliberative Leadership in Organizations of Modern Democratic Society, in: Giorgio Baruchello et al., Ethics, Democracy and Markets, Aarhus 2016.
Lloyd F. Bitzer, The Rhetorical Situation, Philosophy & Rhetoric 1: 1-14, 1968. Dansk oversættelse: Lloyd F. Bitzer, Den Retoriske Sitution, Rhetorica Scandinavia, Nr. 3, 1997.
McCroskey, James C.: "Ethos: A Dominant Factor in Rhetorical Communication"; i: An introduction to Rhetorical Communication 7th ed., Allyn and Bacon, 1997. Jonas Gabrielsen & Inger Høedt-Rasmussen, Juridisk Gennemslagskraft, Djøf forlag, kap. 17.
|