English   Danish

2021/2022  BA-BINTO1051U  Virksomhedens Økonomiske Styring (3): Finansiering

English Title
Business Economics (3): Finance

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og informationsteknologi, BSc
Kursusansvarlig
  • Carsten Sørensen - Institut for Finansiering (FI)
Primære fagområder
  • Finansiering/Finance
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 17-12-2021

Relevante links

Læringsmål
  • Identificere, forklare og klassificere grundlæggende begreber, modeller og metoder ("fundamentals") i finansiel teori om husholdninger, om finansielle markeder med tilhørende finansielle instrumenter, om virksomheder og om disses sammenhæng.
  • Beregne, fortolke og sammenligne finansielle priser, afkast, afkastkrav og nøgletal samt vurdere cases og udsagn med en finansieringsteoretisk indgangsvinkel.
  • Analysere givne finansielle beslutningsproblemer, opstille konkrete løsningsforslag samt reflektere herover.
Prøve/delprøver
Prøven i faget består af to delprøver:
Virksomhedens økonomiske styring (3): Finansiering 1:
Delprøvens vægt30%
PrøveformSkriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøveIndividuel prøve
Omfang af skriftligt produktMax. 10 sider
OpgavetypeOpgavebesvarelse
Varighed48 timer til udarbejdelse
Bedømmelsesform7-trins-skala
Bedømmer(e)En eksaminator
EksamensperiodeVinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Alle de angivne læringsmål er relevante for denne delprøve.

Virksomhedens økonomiske styring (3): Finansiering 2:
Delprøvens vægt70%
PrøveformSkriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøveIndividuel prøve
Omfang af skriftligt produktSe nedenfor
Det skriftlige produkt udarbejdes i løbet af et tidsinterval på 2 timer.
OpgavetypeOpgavebesvarelse
VarighedSkriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
Bedømmelsesform7-trins-skala
Bedømmer(e)En eksaminator
EksamensperiodeVinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Alle de angivne læringsmål er relevante for denne delprøve.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget omhandler de centrale principper i finansiel teori. I kurset fokuseres bl.a. på målsætning for et børsnoteret selskab, betalingsstrømme, aktier og obligationer, kapitalværdi, skattemæssige afskrivninger, værdiansættelse af investeringsprojekter, porteføljeteori, CAPM, optioner, kapitalstruktur og kapitalomkostninger, udlodningspolitik, international finansiering og risikostyring. Danske institutionelle aspekter med relevans for finansiel beslutningstagning inddrages. Den studerende forventes at deltage aktivt i forelæsninger og øvelser.

Beskrivelse af undervisningsformer
Forelæsninger, øvelser og en karakterbærende hjemmeopgave.
Feedback i undervisningen
Den studerende får markante muligheder for løbende og fremadrettet feedback på indsats fælles med andre studerende (form 1) og på ren individuel indsats (form 1 og 2).

Form 1: Dialogbaserede øvelser baseret på forudgående arbejde med opgave tekster af en kompleksitet svarende til den afsluttende 2-timers prøve.

Form 2: Hjemmeopgave som en integreret del af læringsforløbet. Opgaven er individuel og karakterbærende. Efter afleveringen drøftes løsningsmulighederne i plenum.
Studenterarbejdstimer
Forelæsninger 48 timer
Øvelser 24 timer
Forberedelse 108 timer
Karakterbærende aktiviteter 50 timer
Foreløbig litteratur

Artikelsamling til: HA pro. og HA (fil) - Finansiering & HA (it) - Virksomhedens økonomiske styring (3): Finansiering, Institut for Finansiering, 2019.

 

Florentsen, Bjarne og Claus Parum: Øvelser, Institut for Finansiering, 2019 (tilgængelig via Canvas).

 

Hillier, David, Iain Clacher, Stephen Ross, Randolph Westerfield og Bradford Jordan: "Fundamentals of Corporate Finance", Third European Edition, McGraw-Hill, 2017 (ISBN oplyses i version 1 af lektionsplanen).

 

Ross, Stephen, A., R. W. Westerfield og B. D. Jordan: Corporate Finance Fundamentals", kapitel 2 og 3 (tilgængelig via Canvas), 8th edition, McGraw-Hill, 2008 (ISBN 978-0-07-128563-6).

 

Version 1 af lektionsplanen offentliggøres på Canvas i uge 34.

Sidst opdateret den 17-12-2021