• udarbejde en problemformulering, der har relevans for projektledelse
• integrere teori fra flere fag og empirisk case for at identificere og argumentere for en problemstilling
• anvende og reflektere over anvendte dataindsamlingsmetoder
• redegøre for og diskutere relevante teorier fra flere fag (relevante i relation til problemstilling)
• udføre og præsentere en empirisk analyse, guidet af problemformulering og dataanalysemetoder
• give et svar på problemformulering og bruge teorier til at diskutere svarets teoretiske og praktiske implikationer i relation til identificeret problemstilling
• anvende, redegøre for og reflektere over projektstyringsværktøjer anvendt i eget projekt
• analysere udfordringerne ved at træffe beslutninger i en ambivalent, usikker og kompleks verden
• forklare, kontrastere og vurdere beslutningsmodeller fra kognitive og adfærdsmæssigestudier og fra organisationsstudier
• anvende forskellige beslutningsmodeller for at forbedre vores forståelse af projektbeslutninger
• evaluere rationaliteten af projektbeslutninger

Dette kursus har et todelt fokus.

For det første handler kurset om at træne de studerende i at producere akademisk viden om projektledelsesrelevante problemstillinger og at arbejde systematisk med forsknings- og undersøgelsesmetoder, med særligt fokus på kvalitative interviews og dokumentstudier. Faget rummer træning i at formulere en problemstilling og designe en kvalititv interviewundersøgelse, som hjælper med at besvare den specifikke problemstilling.  I faget indgår der et skriftligt gruppeprojekt, 1. årsprojektet. For at lave 1. årsprojektet skal de studerende anvende kvalitative interviews og dokumentstudier til at samle data om et konkret projekt i en selvvalgt caseorganisation. I dataanalysen bruger gruppen teorier fra faget ”Beslutning, risiko og usikkerhed” samt fra ét af følgende fag: Organisationsteori, Grundlæggande projektledelse eller Ledelse af teams og processer.
 
For det andet får de studerende i dette fag en mulighed for at afprøve  projektstyringsværktøjer, som er blevet introduceret i andre fag. Dermed får de studerende dybere indsigt i karakteren af sådanne værktøjer og de muligheder og begrænsninger, deres anvendelse fremkalder. De studerende vælger derfor mindst ét af værktøjerne og implementerer det i styringen af deres eget 1. års projekt. Refleksioner over anvendelsen af det valgte værktøj indgår i det skriftlige gruppeprojekt og eksamen.

Undervisningen sker via forelæsninger og workshops. Workshops bruger i forskellige omfang blended learning for at øge peer-review feedback og stimulere metodiske diskussioner om hvordan man formulerer akademiske argument, skriver en akademisk opgave og udvikler et godt kvalitativt forskningsdesign.

Pensum

Kvale, S. og S. Brinkmann (2015). Interview. Introduktion til et håndværk. 3.

udgave. Hans Reitzels Forlag (udvalgte kapitler)

Pedersen, K. (2015). ”Problemstilling og problemformulering” i Bitsch Olsen, P. og K. Pedersen (red.). Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog. 4. udgave. Samfundslitteratur (uploadet i pdf på learn)

Flyvbjerg, B. (2010). ”Fem misforståelser om casestudiet” i Brinkmann S. og Tanggaard, L. (red.). Kvalitative metoder. Hans Reitzels forlag. (uploadet i pdf på learn)

Miles, M., Huberman, A. og Saldaña, J. (2014). Fundamentals of Qualitative Data Analysis, kap. 4 i Qualitative Data Analysis. 3. Udgave. Sage. (udvalgte kapitler, uploadet i pdf på learn)

Anbefalet litteratur (ikke pensum, men gode opslagsbøger i processen)

Rienecker, L. og P. Stray Jørgesen (2012). Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4. udgave. Samfundslitteratur.

Bitsch Olsen, P. og K. Pedersen (red.). Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog. 4. udgave. Samfundslitteratur

Olsson, J., Ahrengot. N., Attrup, M. (2016). Power i Projekter og Portefølje, Jurist- og Økonomforbundets forlag