English   Danish

2021/2022  BA-BPROO2000U  Metode, projektstyringsværktøjer og tværfagligt 1. års projekt

English Title
Methods, Project Management tools and Interdisciplinary 1st Year Project

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Forår, Fjerde quarter
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA i Projektledelse
Kursusansvarlig
  • Sofia Pemsel - Institut for Organisation (IOA)
Primære fagområder
  • Metode og videnskabsteori/Methodology and philosophy of science
  • Organisation/Organisation
  • Projekt- og forandringsledelse/Project and change management
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 22-06-2021

Relevante links

Læringsmål
Eksamen er en fællesprøven med 'Beslutning, risiko og usikkerhed" (BRU). De syv første læringsmål relaterer til denne kursus og de fire sidste til BRU.
  • udarbejde en problemformulering, der har relevans for projektledelse
  • integrere teori fra flere fag og empirisk case for at identificere og argumentere for en problemstilling
  • anvende og reflektere over anvendte dataindsamlingsmetoder
  • redegøre for og diskutere relevante teorier fra flere fag (relevante i relation til problemstilling)
  • udføre og præsentere en empirisk analyse, guidet af problemformulering og dataanalysemetoder
  • give et svar på problemformulering og bruge teorier til at diskutere svarets teoretiske og praktiske implikationer i relation til identificeret problemstilling
  • anvende, redegøre for og reflektere over projektstyringsværktøjer anvendt i eget projekt
  • analysere udfordringerne ved at træffe beslutninger i en ambivalent, usikker og kompleks verden
  • forklare, kontrastere og vurdere beslutningsmodeller fra kognitive og adfærdsmæssigestudier og fra organisationsstudier
  • anvende forskellige beslutningsmodeller for at forbedre vores forståelse af projektbeslutninger
  • evaluere rationaliteten af projektbeslutninger
Forudsætninger for at deltage i kurset
Bemærk at prøven i faget samtidig er en prøve i faget 'Beslutning, risiko og usikkerhed', hvorfor tilmelding til faget forudsætter, at man også er tilmeldt faget 'Beslutning, risiko og usikkerhed'.
Prøve/delprøver
Beslutning, risiko og usikkerhed - Metode, projektstyringsværktøjer og tværfagligt 1. års projekt:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om prøveformer.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeopgave med mundtligt forsvar i grupper
Antal personer i gruppen 3-5
Omfang af skriftligt produkt Max. 40 sider
Hvis 5 studerende i gruppen er max antal sider 40
Hvis 4 studerende i gruppen er max antal sider 40
Hvis 3 studerende i gruppen er max antal sider 30
Opgavetype Projektrapport
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) To eksaminatorer og en ekstern censor
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af den skriftlige projektrapport til den ordinære eksamen, men været syg ved den mundtlige prøve, afvikles denne på baggrund af genindlevering af den oprindelige projektrapport.

Hvis den studerende ikke har deltaget i udarbejdelsen af den skriftlige projektrapport på grund af sygdom, skal den studerende udarbejde en projektrapport individuelt på max 15 sider og deltage i den efterfølgende mundtlige sygeprøve på basis af denne projektrapport.

Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af den skriftlige projektrapport til den ordinære eksamen, men ikke bestået ved den mundtlige prøve afvikles omprøven på basis af den indleverede projektrapport. Den studerende kan dog vælge at indlevere en ny individuelt udarbejdet rapport på max 15 sider.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Den studerendes præsentation ved eksamen er 3 min pr. studerende pr. gruppe

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Dette kursus har et todelt fokus.

For det første handler kurset om at træne de studerende i at producere akademisk viden om projektledelsesrelevante problemstillinger og at arbejde systematisk med forsknings- og undersøgelsesmetoder, med særligt fokus på kvalitative interviews og dokumentstudier. Faget rummer træning i at formulere en problemstilling og designe en kvalititv interviewundersøgelse, som hjælper med at besvare den specifikke problemstilling.  I faget indgår der et skriftligt gruppeprojekt, 1. årsprojektet. For at lave 1. årsprojektet skal de studerende anvende kvalitative interviews og dokumentstudier til at samle data om et konkret projekt i en selvvalgt caseorganisation. I dataanalysen bruger gruppen teorier fra faget ”Beslutning, risiko og usikkerhed” samt fra ét af følgende fag: Organisationsteori, Grundlæggande projektledelse eller Ledelse af teams og processer.
 
For det andet får de studerende i dette fag en mulighed for at afprøve  projektstyringsværktøjer, som er blevet introduceret i andre fag. Dermed får de studerende dybere indsigt i karakteren af sådanne værktøjer og de muligheder og begrænsninger, deres anvendelse fremkalder. De studerende vælger derfor mindst ét af værktøjerne og implementerer det i styringen af deres eget 1. års projekt. Refleksioner over anvendelsen af det valgte værktøj indgår i det skriftlige gruppeprojekt og eksamen.

 

Undervisningen sker via forelæsninger og workshops. Workshops bruger i forskellige omfang blended learning for at øge peer-review feedback og stimulere metodiske diskussioner om hvordan man formulerer akademiske argument, skriver en akademisk opgave og udvikler et godt kvalitativt forskningsdesign.

Beskrivelse af undervisningsformer
Faget fokuserer på et skriftligt gruppeprojekt, 1. årsprojekt, som skal indeholde en analyse af et selvvalgt projekt. Hver gruppe får tildelt en vejleder til dette projektforløb.

Faget indeholder desuden forelæsninger & workshops om metode og projektledelsesværktøj.
Feedback i undervisningen
Feedback bliver primært givet i forbindelse med vejledning og workshops.

Sproget i undervisningen kan veksle mellem dansk og engelsk.
Studenterarbejdstimer
Undervisning 18 timer
Forberedelse til undervisning 18 timer
Projektarbejde 110 timer
Eksamen 60 timer
Foreløbig litteratur

Pensum

Kvale, S. og S. Brinkmann (2015). Interview. Introduktion til et håndværk. 3.

udgave. Hans Reitzels Forlag (udvalgte kapitler)

 

Pedersen, K. (2015). ”Problemstilling og problemformulering” i Bitsch Olsen, P. og K. Pedersen (red.). Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog. 4. udgave. Samfundslitteratur (uploadet i pdf på learn)

 

Flyvbjerg, B. (2010). ”Fem misforståelser om casestudiet” i Brinkmann S. og Tanggaard, L. (red.). Kvalitative metoder. Hans Reitzels forlag. (uploadet i pdf på learn)

 

Miles, M., Huberman, A. og Saldaña, J. (2014). Fundamentals of Qualitative Data Analysis, kap. 4 i Qualitative Data Analysis. 3. Udgave. Sage. (udvalgte kapitler, uploadet i pdf på learn)

 

Anbefalet litteratur (ikke pensum, men gode opslagsbøger i processen)

Rienecker, L. og P. Stray Jørgesen (2012). Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4. udgave. Samfundslitteratur.

 

Bitsch Olsen, P. og K. Pedersen (red.). Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog. 4. udgave. Samfundslitteratur

 

Olsson, J., Ahrengot. N., Attrup, M. (2016). Power i Projekter og Portefølje, Jurist- og Økonomforbundets forlag

Sidst opdateret den 22-06-2021