Permalink
2021/2022 BA-BPROO2061U Ledelse af innovationsprojekter
| English Title | |
| Managing Innovation Projects |
Kursusinformation |
|
| Sprog | Dansk |
| Kursets ECTS | 7,5 ECTS |
| Type | Obligatorisk |
| Niveau | Bachelor |
| Varighed | Et quarter |
| Starttidspunkt | Forår, Fjerde quarter |
| Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
| Studienævn |
Studienævnet for HA i Projektledelse
|
| Kursusansvarlig | |
|
|
| Primære fagområder | |
|
|
| Undervisningsformer | |
|
|
| Sidst opdateret den 22-06-2021 | |
Relevante links |
| Læringsmål | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
| Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
| Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||||
|
Faget har til formål at tydeliggøre hvordan innovationsprojekter adskiller sig fra projekter i almindelighed. Dette gøres ved at fokusere på at forstå, hvad der kendetegner innovation som en særegen aktivitet, hvilke udfordringer det giver for ledelse og organisation og hvilke rolle teknologi spiller i at forme de udfordringer. Fagets spørgsmål er hvilke konsekvenser det har for projektledelse, at et projekt har innovation som sit formål.
Igennem faget bevæger vi os således fra en overordnet forståelse af innovations samfundsmæssige betydning over et organisatorisk/strategisk niveau til det mere mikro-orienterede. Undervejs gennemgår vi begreber som kreativ destruktion, exploration og exploitation, forskellige former for ambidexterity, teknologicyclusser, forskellige former for teknologi, disruption og kreativitet. Disse begreber bringer i spil i dialogorienterede øvelsestimer og i diskussioner med gæsteforelæsere. Vi afslutter med at perspektivere generelle forståelser af innovationsledelse i forhold til skjulte innovationsprocesser og emergerende innovationspraksisser.
Faget giver dermed de studerende en parathed til at analysere innovation som en særlig form for projekt. Ideelt set bidrager faget med analytiske værktøjer til at træffe velbegrundede valg i forhold til at indgå i og bidrage til innovationsprojekter. |
||||||||||||||||||||||||
| Beskrivelse af undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||||
| De fleste lektioner gennemføres som øvelsestimer
(med holdet opdelt i to) baseret på en ‘flipped classroom’ model,
hvor studerende læser et antal kernetekster (antal afhænger af
sværhedsgrad) og gennemlytter en forudoptaget forelæsning som
forberedelse til de enkelte lektioner. Optagede forelæsninger vil
redegøre for centrale begreber og teorier i obligatoriske tekster
og relatere dem øvrigt obligatorisk og supplerende materiale.
Den enkelte lektion vil indeholde forberedte gruppevise præsentationer af de obligatoriske tekster fra de studerende og diskussion (i grupper og plenum) om centrale problematikker og perspektiver på tværs af pensums litteratur. En lektion (gennemført som forelæsning for hele holdet) vil omhandle skriveteknik, med særlig fokus på opbygning af essays som samlede argumenter. Lektionen forventes gennemført som gæsteforelæsning fra Thomas Basbøll (CBS Library). De studerende opfordres til at benytte sig af underviserens blog (www.TheGale.blog) hvor der løbende vil blive lagt supplerende materiale. |
||||||||||||||||||||||||
| Feedback i undervisningen | ||||||||||||||||||||||||
| Continuous feedback tager to former:
I hver lektion er der indlagt peer-to-peer feedbackøvelser, hvor de studerende tilbagemelder på hinandens skriftlige arbejde til den lektion. Alle undervisningstimer er struktureret omkring, at de studerende i (lektionens fulde længde) fremlægger og diskuterer teorier og perspektiver fra den læste litteratur, og får feedback på deres forståelse i dialog med underviseren. |
||||||||||||||||||||||||
| Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
| Foreløbig litteratur | ||||||||||||||||||||||||
|
Schumpter (1942): Capitalism, Socialism and democracy. (kap. 5-8). March (1991): Exploration and exploitation in organizational learning. Organization Science. 2: 1. Greenalgh & Rogers (2010): Innovation, intellectual property and economic growth. (kap 1). Rosenberg (1982): Inside the black box: Technology and economics. (kap 1) Thompson (1965): Bureaucracy and innovation. Administrative Science Quarterly. 10:1. Adler et al (2009): Perspectives on the productivity dilemma. Journal of operations management. 27. Henderson & Clark (1990): Architectural innovation: The reconfiguration of existing product technologies and the failure of established firms. Anderson & Tushman (1986): Technological discontinuities and organizational environments. Administrative Science Quarterly, 31:3. Christensen (1997): The innovator's dilemma: When new technologies cause great firms to fail. (kap 1) Jovanovic & Rousseau (2005): General purpose technologies. In: Aghion & Durlauf. (eds.) Handbook of economic growth, vol. 1B. Tushman & O'Reilly (2004): The Ambidextrous organization. Harvard Business Review Adler (1993): Time-and-motion regained. Harvard Business Review. Amabile (1998): How to kill creativity. Harvard Business Review. von Hippel (1987): Cooperation between rivals: informal know-how trading. Research Policy. 16:6. Rennstam (2012): Object-control: A study of technologically dense knowledge work. Organization Studies. 33:8. Burgelman (1983): Corporate entrepreneurship and strategic management: Insights from a process study. Management Science. 29:12. Augsdorfer (1994): The manager as pirate: An inspection of the gentle art of bootlegging. Hartmann & Hartmann (2017): Bureaucracy and innovation, revisited: An ethnography of innovation hiding in police and military organizations. Available on SSRN. Altman et al (2013): Innovating without information constraints: Organizations, communities and innovation when information costs approach zero. In: Shalley et al (eds): Oxford handbook of creativity, innovation and entrepreneurship.
|
||||||||||||||||||||||||