2021/2022 DIP-DHDVV9012U Økonomistyring
English Title | |
Management Accounting |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Kursets ECTS | 5 ECTS |
Type | Valgfag |
Niveau | Diplom |
Varighed | Et quarter |
Starttidspunkt | Efterår |
Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
Studienævn |
Studienævnet for HD (2. del)
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Studieadministrator
for HD(R):
Sara Høgh-Nielsen Mail: hdr@cbs.dk |
|
Primære fagområder | |
|
|
Undervisningsformer | |
|
|
Sidst opdateret den 02-03-2021 |
Relevante links |
Læringsmål | ||||||||||||||||||||||
Fagets overordnede mål er at give de studerende
kompetencer til at kunne identificere, analysere og udarbejde
forslag til løsning af økonomistyringsmæssige problemstillinger i
praksis. Kompetencerne søges tilvejebragt gennem en virksomhedsnær
og anvendelsesorienteret behandling af økonomistyringens centrale
opgaver, modeller og metoder.
Fagets fokus er rettet mod de problemstillinger, der relaterer sig til konstruktion, udvikling og tilpasning af virksomheders økonomistyring. Fagets ambition er dels at bibringe de studerende en grundlæggende viden om økonomistyringens begreber, modeller og værktøjer og dels at gøre de studerende i stand til at forstå og forholde sig til, hvordan den økonomiske styring kan tilrettelægges og udformes i forskellige organisationer og virksomhedstyper. Derudover er det fagets mål at bibringe de studerende en evne til at reflektere over økonomistyringsmodellernes teoretiske fundament, anvendelighed og udsagnskraft. |
||||||||||||||||||||||
Forudsætninger for at deltage i kurset | ||||||||||||||||||||||
Faget kan ikke følges af studerende som er indskrevet på HD2 Regnskab eller HD2 Økonomistyring og Performance Management. | ||||||||||||||||||||||
Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||
Faget kan opdeles i fire hovedområder.
Det første hovedområde starter indledningsvist med at behandle økonomistyringens centrale opgaver og formål, herunder økonomistyring som element i virksomhedens beslutningsprocesser. Der lægges vægt på at skabe forståelse for sammenhængen mellem virksomhedens registreringer og dataopsamling ex post og de økonomiske styringsmodeller ex ante. Dernæst sættes fokus på virksomhedens økonomistruktur og lønsomhedsmønster. Her behandles kriterierne for de valg, der gælder, når samspillet mellem virksomhedens indtægter og omkostninger skal struktureres og beskrives.
Fagets andet hovedområde sætter fokus på økonomistyring i et beslutningsorienteret perspektiv. Denne del behandler konstruktion og anvendelse af økonomiske beskrivelsesmodeller med henblik på prisfastsættelse, styring af produkt- og kundemiks, kapacitetsdimensionering og kapacitetsudnyttelse, leverandør- og lagerstyring, mv.
Det tredje hovedområde behandler budgettering og budgetstyring. Budgettet er det helt centrale periodestyringsværktøj til koordination af handlinger og aktiviteter i og imellem virksomhedens forskellige funktioner. Budgetstyringen behandles i relation til virksomhedens aktivitet, kapacitet og likviditet, hvor der lægges vægt på sammenhængen mellem styringsdybde/behov og valg af budgetteringsformer. Modeller og metoder behandles i forhold til virksomhedstyper, organisatoriske rammer, størrelse, kompleksitet, etc.
Fagets fjerde og sidste hovedområde behandler virksomhedens interne regnskab, opfølgning og kontrol, herunder centrale temaer som budgetkontrol og standardomkostningsregnskab.
Alle hovedområder understøttes af øvelsesopgaver med henblik på at give de studerende en anvendelsesorienteret indlæring. |
||||||||||||||||||||||
Beskrivelse af undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||
Fremmødeundervisning med online elementer.
Faget omfatter 30 lektioner af 45 minutters varighed. Hver undervisningsgang er centreret om udvalgte kapitler i lærebøgerne inklusive tilhørende øvelser/cases. Der bliver vekslet mellem overbliksforelæsninger, klassedialog, gruppearbejde, og plenumdiskussioner. Faget forudsætter forberedelse og aktiv deltagelse fra de studerende. Undervisningsperiode med start i uge 34: Tirsdag og torsdag, kl. 17:10-19:45 i alt 30 lektioner |
||||||||||||||||||||||
Feedback i undervisningen | ||||||||||||||||||||||
Der gives mundtlig feedback på præsentationer af
cases og øvelser i undervisningen samt en kort mundtlig feedback
ved den mundtlige eksamen.
Der suppleres endvidere med udlevering af vejledende talløsninger på beregningsopgaver. De studerende har desuden på CBS Canvas adgang til supplerende quizzer og videomateriale. |
||||||||||||||||||||||
Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
Foreløbig litteratur | ||||||||||||||||||||||
Michael Andersen, Carsten Rohde: "Virksomhedens økonomistyring", Jurist- og Økonomforbundets Forlag, seneste udgave,
Michael Andersen, Jytte Larsen og Carsten Rohde: Øvelser til ”Virksomhedens Økonomistyring”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, seneste udgave. |