• Forklare hvordan og hvorfor afstande i arbejdslivet kan udfordre og give muligheder for organisering og ledelse af arbejdspladser.
• Identificere konkrete udfordringer ved afstande i arbejdslivet.
• Identificere konkrete muligheder ved afstande i arbejdslivet.
• Give anvisninger til, hvordan afstande i arbejdslivet bedst muligt håndteres af både organisationen og det enkelte individ.

Traditionelt har vi understøttet samarbejde ved at minimere den fysiske afstand mellem os. Afstand har dermed været betragtet som noget, der udfordrer både koordination af arbejdet og motivation til arbejdet. I de seneste årtier er afstand dog blevet et vilkår for megen samarbejde. Det kan være den store geografiske afstand mellem kolleger i forskellige lande, eller den afstand vi i samarbejdet senest har oplevet i forbindelse med pandemiens omfattende hjemmearbejde.

Men uanset om vi taler om store eller små afstande, og om permanente eller midlertidige afstande, hvilke konsekvenser har afstande da for ikke alene samarbejdet, men også for det enkelte individ og arbejdspladsen? Med andre ord, hvordan arbejder vi bedst muligt sammen på afstand?

I faget udforsker vi den voksende mængde forskning om afstande i arbejdslivet – som også er blevet kaldt for distancearbejde, hjemmearbejde og virtuelt arbejde - for dermed at forstå, forklare og forbedre udfordringer og muligheder når individer arbejder sammen på afstand af hinanden.

I faget tager vi især udgangspunkt i dele af organisationsteorien og organisationspsykologien for dermed at analysere og diskutere, hvordan afstande i arbejdslivet har indflydelse på bl.a. individets arbejdsmotivation, gruppedynamikkerne i samarbejdet og organisationens ledelsesstil. 

Faget består af i alt syv temaer, som hver især analyserer og diskuterer udfordringer og muligheder ved afstande i arbejdslivet:

Hvad er afstand, og hvad er tilstedeværelse? Her diskuterer og definerer vi både den objektive og oplevede afstand, og hvorvidt ansigt-til-ansigt interaktioner er mere righoldige end fx online møder.

Struktur versus tilfældigheder. Afstand og dermed online interaktioner bliver ofte mere strukturerede end fx de tilfældige møder på kontoret. Derfor diskuterer vi i dette tema, hvordan vi – på afstand – kan understøtte kontorlivets tilfældige interaktioner.

Synkronisering. Når vi arbejder sammen, opstår der ofte en vis indforstået måde at gøre arbejdet på. Selvom denne synkronisering kan være vanskelig at opnå på afstand, er det nødvendigt med tiltag, som understøtter muligheder for en vis synkronisering på afstand.

Fællesskab. At være på afstand af andre risikerer at ødelægge oplevelsen af, at være en del af et socialt fællesskab. Her diskuterer vi således, hvordan individets arbejdsmotivation – herunder altså at være en del af en gruppe – også på afstand kan opretholdes. 

Kompensationsmekanismer. Når vi ikke er til stede på arbejdspladsen, er vi selvsagt ikke synlige for hverken vores kolleger eller ledere. Synlighed betyder noget, og derfor anvender individer en række kompensationsmekanismer for når de er på afstand af andre at gøre sig synlige.

Grænseløshed. Når vi kan arbejde sammen på afstand, skyldes det bl.a. arbejdets bærbare karakter – mange kan med andre ord arbejde når som helst og hvor som helst. Det kan dog medføre en vis grænseløshed forstået som, at mange kan have svært ved at holde fri. Arbejdslivet på afstand risikerer dermed at miste vigtige pusterum, hvor vi bl.a. kan lade op til arbejdet eller koble helt af fra arbejdet.

Ledelse (herunder selvledelse). Arbejdslivet på afstand kræver en anden form for ledelse end samarbejdet i fysisk nærhed af andre. Det handler bl.a. om i højere grad at sikre rammer for, at individet kan opleve sig som en del af et arbejdsfællesskab, og i øvrigt også oplever at betyde noget for samarbejdet.

Opsummerende giver faget en opdateret, nuanceret og forskningsbaseret forståelse af, hvordan og hvorfor afstande i arbejdslivet udfordrer og giver muligheder for organisering og ledelse, samt hvordan disse udfordringer og muligheder bedst muligt håndteres af organisationen og individet.

Pensum består af en række akademiske artikler, som alle kan tilgås via CBS Library. Den foreløbige pensumliste er:

Calderwood, C. og T. Mitropoulos (2020). Commuting spillover: A systematic review and agenda for research. Journal of Organizational Behavior. Early view: Published online May 20.

Catalini, C. (2018). Microgeography and the direction of inventive activity. Management Science, 64 (9): 4348-4364.

Cristea, I.C. og P.M. Leonardi (2019). Get noticed and die trying: Signals, sacrifice, and the production of face time in distributed work. Organization Science, 30 (3): 552-572.

Daft, R.L. og R.H. Lengel (1984). Information richness: A new approach to managerial behavior and organization design. Research in Organizational Behavior, 6: 191-233.

Elsbach, K.D., D.M. Cable og J.W. Sherman (2010). How passive ‘face time’ affects perceptions of employees: Evidence of spontaneous trait inference. Human Relations, 63 (6): 735-760.

Hafermalz, E. (2020). Out of the panopticon and into exile: Visibility and control in distributed new culture organizations. Organization Studies.

Hinds, P. J. og C. D. Cramton (2014). Situated coworker familiarity: How site visits transform relationships among distributed workers. Organization Science, 25 (3): 794-814.

Hinds, P.J. og M. Mortensen (2005). Understanding conflict in geographically distributed teams: The moderating effects of shared identity, shared context, and spontaneous communication. Organization Science, 16 (3): 290-307.

Leonardi, P.M., J.W. Treem og M.H. Jackson (2010). The connectivity paradox: Using technology to both decrease and increase perceptions of distance in distributed work arrangements. Journal of Applied Communication Research, 38 (1): 85-105.

Malhotra, A., A. Majchrzak og B. Rosen (2007). Leading virtual teams. Academy of Management Perspectives, 21 (1): 60-70.

Nurmi, N. og P.J. Hinds (2020). Work design for global professionals: Connectivity demands, connectivity behaviors, and their effects on psychological and behavioral outcomes. Organization Studies.

O’Leary, M.B., J.M. Wilson og A. Metiu (2014). Beyond being there: The symbolic role of communication and identification in perceptions of proximity to geographically dispersed colleagues. MIS Quarterly, 38 (4): 1219-1243.

Schinoff, B.S., B.E. Ashforth og K.G. Corley (2020). Virtuality (in)separable: The centrality of relational cadence in the formation of virtual multiples relationships. Academy of Management Journal, 63 (5): 1395-1424.