English   Danish

2021/2022  KAN-CFIRO1065U  Regnskabsanalyse

English Title
Financial Statement Analysis

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for cand. merc.
Kursusansvarlig
  • Ole Vagn Sørensen - Institut for Regnskab (RR)
Primære fagområder
  • Finansiering/Finance
  • Regnskabsvæsen og økonomistyring/Accounting
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 21-12-2021

Relevante links

Læringsmål
Formålet med ’Regnskabsanalyse for beslutningstagere’ er at give de studerende et indblik i regnskabsanalysen ud fra et beslutningsorienteret perspektiv samt sætte dem i stand til at gennemføre virksomhedsanalyser baseret på officielt tilgængeligt regnskabsmateriale (årsrapporter).
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • Analysere en virksomheds rentabilitet, vækst samt driftsmæssige - og finansielle risiko baseret på officielt tilgængeligt regnskabsmateriale.
  • Beregne og fortolke finansielle nøgletal der beskriver en virksomheds økonomi.
  • Identificere ’støjposter’ i årsrapporten.
  • Vurdere regnskabskvaliteten i virksomhedens finansielle informationer.
  • Opstille et budget som fundament for værdiansættelse af en virksomhed og kreditvurdering.
  • Værdiansætte en virksomhed ud fra en række forskellige metoder
  • Kreditvurdere en virksomhed ud fra forskellige metoder
  • Udarbejde en regnskabsbaseret bonusmodel og kritisk vurdere de typiske udfordringer, som er forbundet med dette arbejde.
Prøve/delprøver
Regnskabsanalyse:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 15 sider
Der gives 4 timer til besvarelse af opgaven.
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Vinter og Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Kurset søger at styrke den studerendes regnskabsanalytiske kompetencer. Fokus er på at forstå, analysere og anvende regnskabet til diverse regnskabsanalytiske opgaver såsom værdiansættelse af virksomheder, kreditanalyse og design af en regnskabsbaseret bonusordning. Faget indeholder følgende hovedelementer:

Introduktion til årsrapportens bestanddele
Nøgletalsanalyse med fokus på måling af rentabilitet, vækst og risiko.
Budgettering
Værdiansættelse af virksomheder
Kreditvurdering
Regnskabsbaseret (bonus)aflønning
Vurdering af regnskabskvaliteten (indtjeningskvalitet)
 

Fagets pædagogik er bygget op omkring forelæsninger og løsning af opgaver og cases baseret på ofte kendte virksomheder. Den studerende bliver aktivt inddraget i undervisningen og der appelleres til, at alle forsøger at deltage så aktivt som muligt. Derved sikres et godt og spændende læringsmiljø. For både at sikre maksimal indlæring, men også en konstruktiv anvendelse af forelæsningerne, forventes det, at den studerende har læst og løst opgaver til hver forelæsning. Til hvert tema vil der blive udarbejdet en opgave for derved at sikre, at temaet bliver grundigt belyst. I den forbindelse vil der blive gjort hyppigt brug af Excel. For at forberede den studerende til eksamen, vil der blive afholdt en særlig øvelsesrække, hvor tidligere eksamensopgaver vil blive gennemgået.

Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen gennemføres som en blanding af forelæsninger og øvelser.
Undervisningsformen vil være karakteriseret ved aktiv dialog med studerende, uanset om det er online eller on campus.
Feedback i undervisningen
Den dialogbaseret undervisningsform sikrer feedback i løbet af undervisningen.
Desuden vil der være en øvelsesrække, hvor studerende får feedback på løsningsforslag til tidligere eksamensopgaver.
De studerende vil få mulighed for at få løbende feedback på opgaver, som de skal have løst hjemmefra til øvelsestimerne.
Det forventes også, at studerende giver feedback til hinanden.
Studenterarbejdstimer
Forelæsning og øvelsesrække 72 timer
Forberedelse til eksamen 50 timer
Forberedelse til undervisning 290 timer
Foreløbig litteratur

Thomas Plenborg og Finn Kinserdal
Financial Statement Analysis, Fagbokforlaget, seneste udgave (2020)
 

Sidst opdateret den 21-12-2021