English   Danish

2021/2022  KAN-CJURV1044U  Willem C. Vis International Commercial Arbitration Moot

English Title
Willem C. Vis International Commercial Arbitration Moot

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Tre quarters
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Min. antal deltagere 6
Max. antal deltagere 8
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, MSc
Kursusansvarlig
  • Peter Arnt Nielsen - CBS Law
Primære fagområder
  • Erhvervsjura/Business Law
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 15-03-2021

Relevante links

Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • Redegøre for grundlæggende internationale voldgiftsretlige og køberetlige principper og begreber,
  • Identificere og strukturere et juridisk problem og løsningen herpå i forbindelse med gennemgang og besvarelse af fiktivt sagsmateriale samt efterfølgende udarbejdelse af processkrifter og gennemførelse af procedure og mundtligt præsentere en argumentation på engelsk,
  • Identificere internationale voldgiftsretlige og køberetlige problemstillinger i et omfattende konkret sagstilfælde,
  • Placere konkrete internationale voldgiftsretlige og køberetlige problemstillinger i en overordnet erhvervsmæssig sammenhæng på en måde, som demonstrerer overblik, indsigt og forståelse og
  • Præsentere retlige problemer, løsninger og begreber på en systematisk og sammenhængende måde, der viser overblik over, indsigt i og forståelse af fagets erhvervsmæssige problemstillinger.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Deltagelse i kurset International commercial law på HA(jur.) eller et tilsvarende kursus er en fordel, men ingen betingelse.

Deltagelse kræver individuel særlig ansøgning fra den studerende på maks. en side. Opslag herom sendes ud medio marts. Udvælgelsen sker ud fra en samlet vurdering af den studerendes kompetencer, herunder engelskkundskaber og karakterniveau. Ansøgningen skal vedlægges karakterudskrift og andet materiale den studerende måtte finde relevant, herunder evt. dokumentation for engelskkundskaber. Der vil blive afholdt interviews med kvalificerede ansøgere. Holdet vil bestå af 6-8 studerende.
Forudsætninger for indstilling til prøven (aktiviteter i undervisningsperioden)
Antal obligatoriske aktiviteter der skal godkendes (se § 13 i studieordningen): 2
Obligatoriske hjemmeopgaver
Udarbejdelse af processkrifter til brug for moots og eksamen.
Prøve/delprøver
Willem C. Vis International Commercial Arbitration Moot:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om prøveformer.
Individuel eller gruppeprøve Individuel mundtlig prøve på baggrund af gruppeopgave
Antal personer i gruppen 4-5
Omfang af skriftligt produkt Max. 80 sider
Gruppen udgøres af hele holdet og er derfor på 6-8 personer.
Opgavetype Casebesvarelse
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
30 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Forår
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Beskrivelse af eksamensforløbet

Der afholdes mundtlig eksamen på CBS såfremt de studerende ikke går videre til konkurrencen i Wien.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget giver de studerende en enestående mulighed for at deltage i den internationalt anerkendte procedureøvelse Willem C. Vis International Commercial Arbitration Moot, der er verdens største procedureøvelse med ca. 300 deltagende universiteter fra hele verden. De studerende skal i forbindelse med den årlige konkurrence udarbejde processkrifter med udgangspunkt i fiktivt sagsmateriale. Finalen afholdes i Wien i ugen op til Påsken, hvor de studerende skal procedere mod andre universitetshold om at komme i finalen foran et internationalt dommerpanel.

 

Forløbet er unikt ved at de studerende indgår i et længerevarende og individuelt tilrettelagt læringsforløb, hvor der opnås betydelig faglig indsigt i international voldgift og køberet samt proceduremæssige færdigheder. Deltagerne får desuden lejlighed til at øve procedurefærdigheder under øvelsesrunder i udlandet (pre moots). Ved finalen i Wien har de studerende mulighed for at opnå personlig udmærkelse.

 

Undervisningen er i henhold til studieordningen placeret på uddannelsens 9. semester, men undervisningen strækker sig ind i 10. semester. Som et led i undervisningen skal den studerende søge fondsmidler, udarbejde to processkrifter på engelsk samt forberede og afholde mundtlig procedure.

 

Der kræves en betydelig arbejdsindsats af deltagerne bl.a. i form af egen forberedelsestid og deltagelse i procedure, herunder rejseaktivitet.

 

Fagets centrale emner er international voldgift og international køberet, dvs. de regler, der gælder for internationale voldgiftssager, hvor parternes kontrakt er underlagt FNs konvention om internationale køb. Der fokuseres ligeligt på voldgiftsretten og den internationale køberet. Følgende emner behandles:

 

International voldgift

- Sagsbehandling
- Identifikation af processuelle problemstillinger i casen
- Løsning af de identificerede problemstillinger
- Udarbejdelse af processkrift om de identificerede problemstillinger - Forberedelse af procedure og deltagelse i moots.

 

International køberet

- Sagsbehandling
- Identifikation af processuelle problemstillinger i casen
- Løsning af de identificerede problemstillinger
- Udarbejdelse af processkrift om de identificerede problemstillinger - Forberedelse af procedure og deltagelse i moots.

 

Undervisningens mål er at sætte deltagerne i stand til at analysere og løse de retlige spørgsmål, der opstår i forbindelse med løsning af internationale køberetlige tvister, der behandles ved voldgift og udarbejde processkrifter og deltage i moots.

Beskrivelse af undervisningsformer
1) Forelæsninger, præsentationer og rollespil.
2) Gruppearbejde og øvelser.
3) Udarbejdelse af processkrifter.
4) Deltagelse i internationale moots.
Feedback i undervisningen
Individuel feedback på processkrifter og procedure.
Studenterarbejdstimer
Forberedelse af undervisning og øvelser 165 timer
Deltagelse i undervisning, øvelser og moots 165 timer
Eksamensforberedelse 82 timer
I alt 412 timer
Foreløbig litteratur

1) Redfern og Hunter, International Arbitration, paperback, 6th ed 2015.
2) Joseph Lookofsky, Understanding the CISG, paperback, 5th edition 2017.

3) Materiale fra Willem C. Vis International Commercial Arbitration Moot.

4) Materiale på Learn.

Sidst opdateret den 15-03-2021