• Demonstrere kendskab til og forståelse for centrale teorier, modeller og metoder i relation til multimodale og tværmediale kommunikationsprocesser og -produkter, der indgår i markedsorienterede sammenhænge, herunder samspillet mellem teori, empiri og praksis.
• Kunne identificere, analysere og i håndtere multimodale og tværmediale kommunikationsprocesser og -produkter, herunder planlægge, tilrettelægge og evaluere målrettet kommunikationsarbejde hos virksomheder og i organisationer, der involverer en kombination af flere modaliteter: tekst – billeder –typografi – farve – symboler – illustrationer – m.v. præsentere på flere medieplatforme.
• Demonstrere indsigt i sammenhængen mellem den kreative proces og de praktiske og organisatoriske rammer for den multimodale løsning, herunder kende til de udfordringer en given løsning vil møde på diverse medier og platforme, såsom print, web, tablet og in-store.
• Kunne foretage forundersøgelser af en kommunikationssituationen i relation til afsender, budskab og modtager som grundlag for valg af multimodal løsning, herunder i et interkulturelt perspektiv.
• I den skriftlige fremstilling: Demonstrere metode- og formidlingsmæssig sikkerhed, herunder at kunne formulere sig klart og præcist med anvendelse af relevant videnskabelig terminologi, at angive kilder korrekt og konsekvent i besvarelsen og kunne diskutere de forskellige begreber inden for multimodal og tværmedial markedskommunikation i forbindelse med den udvalgte eksamenscase.

Sloganet ”God jagt – ram rigtigt med en iskold Jägermeister" stammer fra et reklamespot fra Jägermester fra 1993. Det slår tonen an for dette kursus på mindst to måder. For det første: Der er ting, som man kunne komme afsted med at sige i en markting-kampagne for 27 siden, som næppe ville have deres gang på jorden i dag. (Her drejer det sig om mænd, der scorer kvinder i byen gennem målrettet brug af alkohol.) Men samtidig er andre budskaber i dagens medielandskab langt mere grænseoverskridende. For det andet: Selve ordlyden giver ikke ret meget mening, hvis man ikke har set filmen, hørt musikken og lydeffekterne, opfanget personernes mimik og ikke mindst smagt og mærket virkningen af en iskold Jägermeister.

Se filmen her (log først ind som CBS):

http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/reklamefilm/record/doms_reklamefilm%3Auuid%3Ae73b96a8-0aa7-4660-a439-bd9d8050dae7/query/j%C3%A4germeister%20ram%20rigtigt

Som næsten al anden kommunikation i det offentlige rum bygger dagens markedskommunikation på stadig mere raffinerede ”cocktails” af ord, tekst, typografi, tal, symboler, farver, former, film, smags-, duft- og føleindtryk osv., der serveres for målgruppen, men også kan tilgås af andre, på et stadig voksende udvalg af medieplatforme (fra annoncer og reklamefilm til spil, events og apps), hvor de bringes i samspil med hinanden.

Dét at trække på forskellige udtryksmidler og -kanaler er ikke nyt som sådan, men med den digitale revolution er mulighederne for at mixe og servere disse ”cocktails” på mangfoldige måder blevet stadig flere og mere varierede – og samtidig mere tilgængelige for både små og store aktører, fra mikro-influencere til Apple Inc. At kunne overskue og manøvrere i dette landskab frem for (kun) at se på elementerne enkeltvis er derfor blevet en central kompetence for nutidens professionelle kommunikatører. Det har praktikere vidst længe, men inden for uddannelse og forskning er multimodal og tværmedial kommunikation faktisk stadig forholdsvis nye begreber og i hastig udvikling.

Kurset giver deltagerne en integreret forståelse af hele den palet af kommunikative virkemidler (semiotiske modaliteter) og -kanaler, som disse kan præsenteres igennem, som markedskommunikatøren har til rådighed i sin manøvrering i disse processer. Teori med praksis kombineres i konkret case-arbejde, med fokus på at forstå de forskellige udtryksformer muligheder og begrænsninger i integreret markedskommunikation. Ud over at se på de enkelte virkemidlers isolerede potentiale sættes der også  fokus på, hvordan den samlede ”cocktail” indtages af den enklete forbruger i de sammenhænge, hvor han/hun møder den. Engang  kunne man kun gisne om forløbet af disse processer, mens de i dag kan observeres og registreres i real-time gennem bl.a. computer-simulering og brug af eyetracking-teknologi. Som led i kurset vil de studerende selv gennemføre empiriske undersøgelser og analyser af konkrete kampagner og kommuni­kations­produkter, og også få lejlighed til at producere eget indhold. Dette arbejde danner basis for den endelige eksamensopgave, som udarbejdes i grupper med udgangspunkt i en selvvalgt case.

Følgende emner berøres i kurset:

Teori/metode:

• Hvad er kommunikation og hvad kan man kommunikere med?
• What’s in a name? Innovativ ord- og begrebsdannelse, naming & framing.
• Visuel kommunikation: en genvej til følelserne eller dokumentation for, at ”sådan er det”?
• Samspillet mellem modaliteterne i top-down og bottom-up afkodningsprocesser, herunder på tværs af platforme.
• Multisensorisk kommunikation: Fra rationel viden til subjektive sanseoplevelse og tilbage igen.
• Halo-effekter, multimodal relevanssøgning og dissonansudjævning.
• Er billeder universelle og ord kulturbestemte, eller kan det også være omvendt?

Praksis:

• Annoncer, videospots, emballager, hjemmesider, indlægssedler, posters, blogs.
• Branding: Samspillet mellem Joyce-princippet og Juliet-princippet i dannelses af brandidentitet og -image med et højt og med et lavere budget, herunder via word-of-mouth.
• Spontan produktoplevelse versus produktkommunikation –hvor går grænsen?
• Brugerdrevet innovation i praksis.
• Kommunikativ lokalisering versus globalisering: Hvilke ”cocktails” virker hvor i den globale landsby?

Vejledende litteraturoversigt:

• Ledin, P., & Machin, D. (2020). Introduction to multimodal analysis. Bloomsbury Publishing.
• Ibrus, I. & Scolari, C. A. (2012). Crossmedia innovation. Peter Lang.
• Buus, M. & Prohaka, M. (2020). Visuel kommunikation: Kan du se, hvad jeg mener? Hans Reitzels Forlag.
• Forceville, C. (2014). Relevance theory as model for analysing visual and multimodal communication. Visual Communication, 4, 51.
• Hultén, B. (2011). Sensory marketing: The multi-sensory brand-experience concept. European Business Review, 23(3), 256-273. 
• Messareis, P. (1996). Visual persuasion: The role of rmages in advertising. Sage.
• Sandvik, K. (2018).Tværmedial kommunikation. Samfundslitteratur.

• Smith, V (2021). Naming & framing: Understanding the power of words across disciplines, domains, and modalities. New York: Routledge..

• Voorveld, H. A., Neijens, P. C., & Smit, E. G. (2011). Opening the black box: Understanding cross-media effects. Journal of Marketing Communications, 17(02), 69-85.