English   Danish

2021/2022  KAN-CKOMV1708U  Reklame og branding gennem tegn, sansning og medier

English Title
Advertising and Branding through Signs, Senses and Media

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Min. antal deltagere 20
Max. antal deltagere 45
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, MSc
Kursusansvarlig
  • Viktor Smith - Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation (MSC)
Viktor Smith
Primære fagområder
  • Forbrugeradfærd/Customer behaviour
  • Kommunikation/Communication
  • Markedsføring/Marketing
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 22-04-2021

Relevante links

Læringsmål
Efter gennemført kursus skal deltagerne kunne:
  • Demonstrere kendskab til og forståelse for centrale teorier, modeller og metoder i relation til multimodale og tværmediale kommunikationsprocesser og -produkter, der indgår i markedsorienterede sammenhænge, herunder samspillet mellem teori, empiri og praksis.
  • Kunne identificere, analysere og i håndtere multimodale og tværmediale kommunikationsprocesser og -produkter, herunder planlægge, tilrettelægge og evaluere målrettet kommunikationsarbejde hos virksomheder og i organisationer, der involverer en kombination af flere modaliteter: tekst – billeder –typografi – farve – symboler – illustrationer – m.v. præsentere på flere medieplatforme.
  • Demonstrere indsigt i sammenhængen mellem den kreative proces og de praktiske og organisatoriske rammer for den multimodale løsning, herunder kende til de udfordringer en given løsning vil møde på diverse medier og platforme, såsom print, web, tablet og in-store.
  • Kunne foretage forundersøgelser af en kommunikationssituationen i relation til afsender, budskab og modtager som grundlag for valg af multimodal løsning, herunder i et interkulturelt perspektiv.
  • I den skriftlige fremstilling: Demonstrere metode- og formidlingsmæssig sikkerhed, herunder at kunne formulere sig klart og præcist med anvendelse af relevant videnskabelig terminologi, at angive kilder korrekt og konsekvent i besvarelsen og kunne diskutere de forskellige begreber inden for multimodal og tværmedial markedskommunikation i forbindelse med den udvalgte eksamenscase.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Eksamen på bachelorniveau fra CBS eller relevant eksamen på samme niveau fra anden institution, hvori et kommunikationselement og/eller marketing indgår.

God beherskelse af både dansk og engelsk.
Forudsætninger for indstilling til prøven (aktiviteter i undervisningsperioden)
Antal obligatoriske aktiviteter der skal godkendes (se § 13 i studieordningen): 2
Obligatoriske hjemmeopgaver
Eksamensforberedende skriftlig gruppeopgave (2-5 studerende) på 5 sider.

Mundtlige fremlæggelser mv.
Aktiv deltagelse i et gruppeoplæg.

OBS:
Begge obligatoriske aktiviteter skal godkendes, for at den studerende kan blive indstillet til eksamen.

Der stilles en ny obligatorisk godkendelsesopgave (individuel skriftlig opgave på 5 sider) før den ordinære eksamen til de studerende, der har været syge og/eller har gjort forsøg i samtlige aktiviteter med ikke har fået godkendt aktiviteten. Studerende, der ikke har gjort forsøg i alle aktiviteter, kan ikke få stillet yderligere godkendelsesaktiviteter og kan ikke deltage i ordinær eksamen eller reeksamen men trækkes for et eksamensforsøg.
Prøve/delprøver
Reklame og branding gennem tegn, sansning og medier:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om prøveformer.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeopgave med mundtligt forsvar i grupper
Antal personer i gruppen 2-5
Omfang af skriftligt produkt Max. 15 sider
Litteraturliste og bilag medregnes ikke i max. sideantal.
Opgavetype Rapport
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
15 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve.
Hvis den studerende ikke er i en gruppe, skriver denne en individuel rapport på max. 8 sider, som tjener som grundlag for oplæg og diskussion til den mundlig eksamen.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Analyse af selvvalgt case godkendt af underviseren, som tager afsæt i et eller flere konkrete kommunikationsprodukter, der indgår i en kampagne ellen anden form for markedskommunikation. De studerende vælger en case, som stiller skarpt på et eller flere multimodale kommunikationsprodukter, der indgår i en målrettet tværmedial kommunikationsindsats. Der skal foretages en analyse af den foreliggende kommunikationssituation og af det eller de valgte kommunikationsprodukt(er) med fokus på stærke og svage sider samt muligheder for optimering. Casen skal godkendes af den kursusansvarlige underviser.


Den mundtlige eksamen indledes med et oplæg fra gruppen, hvor hver gruppedeltager har ordet i max. 2-3 minutter. Eksaminationen fortsætter herefter som en diskussion mellem gruppens medlemmer, eksaminator og evt. bi-eksaminator med afsæt i et antal spørgsmål fra eksaminator, evt. suppleret af bi-eksaminator, der tager udgangspunkt i den skriftlige rapport og/eller gruppens mundtlige oplæg. Hver gruppedeltagers mundtlige præstation bedømmes individuelt.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Sloganet ”God jagt – ram rigtigt med en iskold Jägermeister" stammer fra et reklamespot fra Jägermester fra 1993. Det slår tonen an for dette kursus på mindst to måder. For det første: Der er ting, som man kunne komme afsted med at sige i en markting-kampagne for 27 siden, som næppe ville have deres gang på jorden i dag. (Her drejer det sig om mænd, der scorer kvinder i byen gennem målrettet brug af alkohol.) Men samtidig er andre budskaber i dagens medielandskab langt mere grænseoverskridende. For det andet: Selve ordlyden giver ikke ret meget mening, hvis man ikke har set filmen, hørt musikken og lydeffekterne, opfanget personernes mimik og ikke mindst smagt og mærket virkningen af en iskold Jägermeister.

 

Se filmen her (log først ind som CBS):

 

http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/reklamefilm/record/doms_reklamefilm%3Auuid%3Ae73b96a8-0aa7-4660-a439-bd9d8050dae7/query/j%C3%A4germeister%20ram%20rigtigt

 

Som næsten al anden kommunikation i det offentlige rum bygger dagens markedskommunikation på stadig mere raffinerede ”cocktails” af ord, tekst, typografi, tal, symboler, farver, former, film, smags-, duft- og føleindtryk osv., der serveres for målgruppen, men også kan tilgås af andre, på et stadig voksende udvalg af medieplatforme (fra annoncer og reklamefilm til spil, events og apps), hvor de bringes i samspil med hinanden.

 

Dét at trække på forskellige udtryksmidler og -kanaler er ikke nyt som sådan, men med den digitale revolution er mulighederne for at mixe og servere disse ”cocktails” på mangfoldige måder blevet stadig flere og mere varierede – og samtidig mere tilgængelige for både små og store aktører, fra mikro-influencere til Apple Inc. At kunne overskue og manøvrere i dette landskab frem for (kun) at se på elementerne enkeltvis er derfor blevet en central kompetence for nutidens professionelle kommunikatører. Det har praktikere vidst længe, men inden for uddannelse og forskning er multimodal og tværmedial kommunikation faktisk stadig forholdsvis nye begreber og i hastig udvikling.

 

Kurset giver deltagerne en integreret forståelse af hele den palet af kommunikative virkemidler (semiotiske modaliteter) og -kanaler, som disse kan præsenteres igennem, som markedskommunikatøren har til rådighed i sin manøvrering i disse processer. Teori med praksis kombineres i konkret case-arbejde, med fokus på at forstå de forskellige udtryksformer muligheder og begrænsninger i integreret markedskommunikation. Ud over at se på de enkelte virkemidlers isolerede potentiale sættes der også  fokus på, hvordan den samlede ”cocktail” indtages af den enklete forbruger i de sammenhænge, hvor han/hun møder den. Engang  kunne man kun gisne om forløbet af disse processer, mens de i dag kan observeres og registreres i real-time gennem bl.a. computer-simulering og brug af eyetracking-teknologi. Som led i kurset vil de studerende selv gennemføre empiriske undersøgelser og analyser af konkrete kampagner og kommuni­kations­produkter, og også få lejlighed til at producere eget indhold. Dette arbejde danner basis for den endelige eksamensopgave, som udarbejdes i grupper med udgangspunkt i en selvvalgt case.

 

Følgende emner berøres i kurset:

 

Teori/metode:

 

  • Hvad er kommunikation og hvad kan man kommunikere med?
  • What’s in a name? Innovativ ord- og begrebsdannelse, naming & framing.
  • Visuel kommunikation: en genvej til følelserne eller dokumentation for, at ”sådan er det”?
  • Samspillet mellem modaliteterne i top-down og bottom-up afkodningsprocesser, herunder på tværs af platforme.
  • Multisensorisk kommunikation: Fra rationel viden til subjektive sanseoplevelse og tilbage igen.
  • Halo-effekter, multimodal relevanssøgning og dissonansudjævning.
  • Er billeder universelle og ord kulturbestemte, eller kan det også være omvendt?

 

Praksis:

 

  • Annoncer, videospots, emballager, hjemmesider, indlægssedler, posters, blogs.
  • Branding: Samspillet mellem Joyce-princippet og Juliet-princippet i dannelses af brandidentitet og -image med et højt og med et lavere budget, herunder via word-of-mouth.
  • Spontan produktoplevelse versus produktkommunikation –hvor går grænsen?
  • Brugerdrevet innovation i praksis.
  • Kommunikativ lokalisering versus globalisering: Hvilke ”cocktails” virker hvor i den globale landsby?

 

Beskrivelse af undervisningsformer
Kurset består af en kombination af lærestyret gennemgang, interaktiv holdundervisning og gruppearbejde. Holdundervisningen forudsætter de studerendes aktive deltagelse og har fokus på diskussioner i klassen, baseret på oplæg fra studerende, samt opgavegennemgang. For at sætte kurset ind i en realistisk og praktisk sammenhæng vil en del af holdopgaverne være bygget op om øvelser, som relaterer sig til den senere udformning af eksamenscase.
Feedback i undervisningen
Der gives løbende feedback på de studerendes arbejde både i forbindelse med opgavegennemgang og de enkelte gruppers arbejde med selvvalgt case som led i diskussioner i klassen. Hertil kommer en diagnostisk multiple-choice-test i det samlede teoretiske stof op til eksamen.
Studenterarbejdstimer
Undervisningsrelaterede aktiviteter 134 timer
Eksamen (herunder eksamensforberedelse) 72 timer
Foreløbig litteratur

Vejledende litteraturoversigt:

 

  • Ledin, P., & Machin, D. (2020). Introduction to multimodal analysis. Bloomsbury Publishing.
  • Ibrus, I. & Scolari, C. A. (2012). Crossmedia innovation. Peter Lang.
  • Buus, M. & Prohaka, M. (2020). Visuel kommunikation: Kan du se, hvad jeg mener? Hans Reitzels Forlag.
  • Forceville, C. (2014). Relevance theory as model for analysing visual and multimodal communication. Visual Communication4, 51.
  • Hultén, B. (2011). Sensory marketing: The multi-sensory brand-experience concept. European Business Review23(3), 256-273. 
  • Messareis, P. (1996). Visual persuasion: The role of rmages in advertising. Sage.
  • Sandvik, K. (2018).Tværmedial kommunikation. Samfundslitteratur.
  • Smith, V (2021). Naming & framing: Understanding the power of words across disciplines, domains, and modalities. New York: Routledge..

  • Voorveld, H. A., Neijens, P. C., & Smit, E. G. (2011). Opening the black box: Understanding cross-media effects. Journal of Marketing Communications17(02), 69-85.
Sidst opdateret den 22-04-2021