Permalink
2021/2022 KAN-CSOCV1032U Samfundsvidenskabelig Retorik i Politisk Kommunikation, Organisation og Ledelse
| English Title | |
| Social Scientific Rhetoric in Political Communication, Organization and Leadership |
Kursusinformation |
|
| Sprog | Dansk |
| Kursets ECTS | 7,5 ECTS |
| Type | Valgfag |
| Niveau | Kandidat |
| Varighed | Et quarter |
| Starttidspunkt | Første quarter |
| Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
| Max. antal deltagere | 40 |
| Studienævn |
Studienævnet for cand.soc.
|
| Kursusansvarlig | |
|
|
| Primære fagområder | |
|
|
| Undervisningsformer | |
|
|
| Sidst opdateret den 08-02-2021 | |
Relevante links |
| Læringsmål | ||||||||||||||||||||||||||
| Samfundsvidenskabelig Retorik vil være en
blanding af forud optaget online undervisning og tilstedeværende
klasseundervisning.
Den teoretiske del af faget vil være forud optaget online undervisning. Det vil gøre det fleksibelt for den studerende at tilegne sig eller vende tilbage til den teoretiske del af faget. Den praktiske del af faget vil være tilstedeværende klasseundervisning, hvor deltagerne bliver undervist i at skrive og holde taler med dertilhørende synopsis. Alle deltagere skal se sig som ansatte i en organisation, hvor de har fået til opgave at skrive taler inden for strategisk kommunikation og ledelse. I den forbindelse skal deltagerne også selv afholde taler for at teste, at de fungerer i det mundtlige sprog. Når undervisningen er afsluttet, vil den studerende være i stand til at:
|
||||||||||||||||||||||||||
| Forudsætninger for at deltage i kurset | ||||||||||||||||||||||||||
| Der er ikke specielle forudsætninger for at deltage i faget. Alle med interesse for faget vil kunne deltage. | ||||||||||||||||||||||||||
| Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||
| Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||||||
|
Samfundsvidenskabelig Retorik er det teoretiske grundlag for Strategisk Kommunikation: Faget Samfundsvidenskabelige Retorik er en tværfaglig kombination af samfundsvidenskab og klassisk retorik. Samfundsvidenskaben kan analysere politik, organisation og ledelse i realistiske magt termer og perspektiver. Den samfundsvidenskabelige analyse kan dernæst forenes med retorikkens teorier, teknikker og praktikker for strategisk kommunikation. Retorik bliver på denne måde det teoretiske og praktiske grundlag for alle former for Strategisk Kommunikation.
Strategisk Kommunikation i Politik, Organisation og Ledelse: Retorik som Strategisk Kommunikation bevæger sig i spændingsfeltet mellem klargørende oplysning og vildledende spin. Retorik som Strategisk Kommunikation er helt afgørende i alle former for politik, organisation og ledelse. Retorik som Strategisk Kommunikation former ethvert budskab. Den stærke retoriske formulering virker overbevisende. Obamas tale med de berømte ord, ”Yes, we can!”, satte en ny politisk dagsorden i USA. Statsminister Mette Frederiksen satte med den skarpe formulering "Vi skal være sammen på afstand" en dagsorden for hele vores samvær under Corona pandemien i DK.
Professionalisering af Strategisk Kommunikation: Retorik som Strategisk Kommunikation i politik, organisation og ledelse har stor kompleksitet. Der indgår mundtlige taler, oplæg, polemik, strategier og visioner. Der indgår øjebliksbestemte skriftlige indslag på Facebook, Twitter og andre hurtige medier. Der skrives oplæg med henblik på alt fra polemik til visioner. Disse former for kommunikation i politik, organisation og ledelse bliver i tiltagende grad professionaliseret. Det er derfor nødvendigt, at alle nye medarbejdere inden for alle former for politik, organisation og ledelse får et professionelt kursus i retorik som strategisk kommunikation.
Uddannelse i Strategisk Kommunikation: Retorik som Strategisk Kommunikation er noget, man kan lære. I USA er Retorik som Strategisk Kommunikationen en obligatorisk del af enhver uddannelse i politik, organisation og ledelse. Sådan er det ikke i DK. Samfundsvidenskabelig Retorik er et forsøg på at afhjælpe denne mangel.
Professionel Kompetence i Strategisk Kommunikation: Samfundsvidenskabelig Retorik skal give deltagere kompetence til på professionelt niveau at deltage i alle former for politisk kommunikation, organisation og ledelse. Den samfundsvidenskabelige analyse kan udpege magtforholdene. Den retoriske analyse kan levere de retoriske virkemidler, der skal benyttes i den stratetiske kommunikation. Deltagerne skal lære at skrive og holde taler inden for politisk kommunikation, organisation og ledelse.
Samfundsvidenskabelig Retorik som Teori og Praksis i Strategisk Kommunikation: I Samfundsvidenskabelig Retorik indgår der både en teoretisk og en praktisk del.
Samfundsvidenskabelig Retorik som Teori om Strategisk Kommunikation: Den teoretiske del af Samfundsvidenskabelig Retorik består i en indføring i den retoriske tradition fra antikken til vor tid. Retorik som Strategisk Kommunikation sættes ind i en bredere filosofisk, politisk, kommunikativ og samfundsvidenskabelig kontekst. Der indgår en kombination af samfundsvidenskabelig og retorisk analyse i faget, således at deltagerne bliver i stand til at analysere den retoriske situation i forhold til givne magtforhold og strategier. Der blive vist eksempler på stor retorik. Dernæst vil der være en indføring i konkrete teorier om, hvordan man former sin tale til bestemte lejligheder med henblik på at opnå bestemte mål.
Samfundsvidenskabelig Retorik som Praksis i Strategisk Kommunikation: Den praktiske del af Samfundsvidenskabelig Retorik består i, at deltagerne skal skrive nogle kortfattede taler og forhandlingsoplæg, som skal fremføres ved timerne med en efterfølgende diskussion. Den specifikke udformning af disse taler og forhandlingsoplæg skal tage udgangspunkt i praktiske udfordringer for ledere i det politiske liv, organisationer og virksomheder. Talerne skal derfor researches. Samfundsvidenskabelig Retorik behandler også den hurtige kommunikation. Deltagerne skal kunne skrive korte slagkraftige indlæg i den politiske diskussion på Facebook og Twitter. Hermed skal deltagerne blive i stand til at skrive og afholde taler og skriftlige indlæg, som vil kunne bruges af ledere og deltagere i det politiske liv, private virksomheder og offentlige organisationer. |
||||||||||||||||||||||||||
| Beskrivelse af undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||||||
| Didaktisk vil Samfundsvidenskabelig Retorik være en blanding af forud optaget online undervisning og tilstedeværende klasseundervisning. Den teoretiske del af faget vil være forud optaget online undervisning. Det vil gøre det fleksibelt for den studerende at tilegne sig eller vende tilbage til den teoretiske del af faget. Den praktiske del af faget vil være tilstedeværende klasseundervisning. Deltagerne bliver undervist i at holde taler. Dertil skal der skrives synopsis med de teoretiske begrundelser for talen. I denne forbindelse vil den samfundsvidenskabelige og den retoriske teori også blive gennemgået. Alle deltagere skal se sig som ansatte i en organisation, hvor de har fået til opgave at skrive taler inden for strategisk kommunikation og ledelse. I den forbindelse skal deltagerne også selv afholde taler for at teste, at de fungerer i det mundtlige sprog. | ||||||||||||||||||||||||||
| Feedback i undervisningen | ||||||||||||||||||||||||||
| I Samfundsvidenskabelig Retorik er Feedback
integreret i hele faget. Faget består af Klasseundervisning og
forud optaget Online undervisning.
1. Klasseundervisning I: Den første gang får de studerende Feedback om alle forhold i faget, så de er godt rustet til de følgende forud optagne Online forelæsninger. Der gives en introduktion til hele det faglige forløb. Der gøres rede for Pensum i den Samfundsvidenskabelige Retoriks teori. Der gøres rede for praksis, som består i at holde taler med udgangspunkt i den samfundsvidenskabelige retorik teori. 2. Online undervisning med teori: I de forud optagne Online Forelæsninger gennemgås retorikkens teorier. Der gøres rede for, hvordan disse teorier kan anvendes i praksis. Der indgår praktiske eksempler med store taler. 3. Klasseundervisning II med teori og taler: Denne del af faget forener fagets teori med faget praksis. I hele denne del af faget står Feed back helt i centrum. Det vil være muligt løbende at stille spørgsmål og rejse relevante problemstillinger i klasseundervisningen, som der gives feedback på. Tale og Synopsis vil blive udviklet i løbet af klasseundervisningen med løbende feed back fra gang til gang. Der gives feedback på den mundtligt fremførte tale. Der gives feedback på den skriftlige synopsis med de teoretiske begrundelser for talen. Teori og Praksis er på denne måde helt integreret i klasseundervisningen. 4. Eksamen: Eksamenstalen med dertil hørende synopsis kan på denne måde vidtgående være klar, når undervisningen slutter. Deltagerne i faget har derfor fået en særdeles god feedback i undvisningen, så de alle er godt forberedte til eksamen. Der gives Feedback på eksamensresultat. 5. Studenter feedback: Der vil blive dannet en Facebook gruppe, hvor deltagerne i kurset kan kommunikere sammen og give feedback til hinanden om udviklingen af deres taler og synopser. Der vil blive organiseret studenter læse grupper for dem, som har lyst til at deltage. Her er der også mulighed for at få feedback fra de andre i læsegruppen. |
||||||||||||||||||||||||||
| Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||
| Foreløbig litteratur | ||||||||||||||||||||||||||
|
Den endelige litteratur vil blive fastlagt inden undervisningen begynder.
Bøger: Der indgår uddrag af følgende bøger:
Jürgen Habermas, Borgerlig Offentlighed, Informations forlag, København 2009. Habermas’ bog handler om konstitutionen af den borgerlige offentlighed som grundlag for frihed, fri tale, forfatning og moderne demokratisk styreform. Dernæst handler den om den bogerlige offentlighed forfald, som vi kender fra vor tid med Trump og mange andre politikere, der er mere optaget at de korte slagkraftige udsagn på Twitter end de komplicere argumenter for deres politiske programmer og handlinger.
Kristian Madsen, Skriv gode taler – Taleskrivning som strategisk kommunikation, Gyldendal Business 2010. Kristian Madsen har det samfundsvidenskabelige politologiske perspektiv og handler om retorik som strategisk kommunikation. Den politisk kommunikation vil som udgangspunkt være af strategisk karakter. Denne bog er derfor en god indføring i den politiske kommunikation.
Marie Lund og Hanne Roer (Red.), Retorikkens Aktualitet – Grundbog i Retorisk Kritik, Hans Reitzels Forlag 2014. Denne antologi har det samfundsvidenskabelige perspektiv og omhandler den samfundsvidenskabelig retoriske analyse af politiske taler og politisk kommunikation.
Jonas Gabrielsen og Tanja Juul Christiansen, Talens Magt, Hans Reitzels Forlag, seneste udgave. Gabrielsen & Juul Christiansens lærebog har det retoriske perspektiv og giver principperne for den gode tale. Den bruges også på Retorikstudiet på KU.
Artikler: Øjvind Larsen, Deliberative Leadership in Organizations of Modern Democratic Society, in: Giorgio Baruchello et al., Ethics, Democracy and Markets, Aarhus 2016.
Peter Aagaard: Politik som fiktion – om en ny tids politiske kommunikation. Paper 2018.
Tocqueville, Om Pressefriheden i De Forenede Stater, i: Alexis de Tocqueville, Demokrati i Amerika, Informations Forlag 2013, Bind 1, s. 202-211.
Claude Lefort, The Question of Democracy, i: Claude Lefort, Democracy and Political Theory, Polity Press, Cambridge 1988
Max Weber, Det legitime herredømmes tre rene typer, i: Max Weber Udvalgte tekster, Bind 2, Hans Reitzels forlag 2003, s. 175-188.
Lloyd F. Bitzer, The Rhetorical Situation, Philosophy & Rhetoric 1: 1-14, 1968. Dansk oversættelse: Lloyd F. Bitzer, Den Retoriske Situation, Rhetorica Scandinavia, Nr. 3, 1997.
McCroskey, James C.: "Ethos: A Dominant Factor in Rhetorical Communication"; i: An introduction to Rhetorical Communication 7th ed., Allyn and Bacon, 1997.
Jonas Gabrielsen & Inger Høedt-Rasmussen, Juridisk Gennemslagskraft, Djøf forlag, kap. 17.
|
||||||||||||||||||||||||||